Snedkerbogen_1

passer til enten 1 liter eller 5 liter bejdse. Der kan almindeligvis bejdses mellem 8-10 m2 med 1 liter bejdse, naturligvis afhængig af træsorten. Der fås farvekort og farveprøver over såvel stam­ bejdser som standardbejdser hos de forskellige farve­ fabrikker. Kemiske bejdser. Ved kemisk bejdsning forstås, at farvetonen frem­ kaldes ved en reaktion mellem to stoffer, hvoraf det ene i visse tilfælde kan være et af de i træet fore­ kommende stoffer. De farver, man herved opnår, er uopløselige i vand og ret lysægte, og da de samtidig trænger bedre ind i træet end farvebejdserne, giver de større mod­ standsdygtighed overfor forskellige ydre påvirkninger. Det er de i træet forekommende garvestoffer, i for­ bindelse med forskellige metalsalte, der giver den kemiske farvning. Da der ikke findes garvestoffer i alle træsorter, og da mængden af garvestoffer varierer temmelig meget i de forskellige træsorter, påfører man ofte træet en opløsning af garvesyrer, hvorefter man kan bejdse kemisk. En typisk kemisk bejdse er den såkaldte labora- toriebejdse, der fortrinsvis anvendes til bordplader på laboratorier og andre steder, hvor der arbejdes med stærke væsker som syrer m. m. Bejdsen er meget mod­ standsdygtig mod påvirkning af de fleste væsker og holder sig - selv ved kraftig slid - stadig sort og har derfor efterhånden fundet anvendelse også til andre formål. Laboratoriebejdsen består af 2 forskellige væsker, der sælges under mrk.: laboratoriebejdse nr. 1 og la- boratoriebejdse nr. 2, som kan købes færdige hos de større materialister og farvehandlere. Ved bejdsningen kan de to væsker blandes sammen og bruges på én gang, men den dybeste sorte farve opnås bedst ved at bruge dem vekselvis som regel en 2-3 gange med hver, og helst med ét døgns mel­ lemrum. Foretrækker man at bruge blandingen, må man ikke blande mere, end man kan forbruge inden­ for højst V2 time, da blandingen hurtigt ødelægges. Når bejdsen er godt tør, ca. 2 døgn efter sidste på­ føring, påføres fladen enten linolie fortyndet med fransk terpentin eller en af de gode teaktræsolier, først da bliver farven rigtig sort. Der slibes herefter i den våde olie med fint sandpapir nr. 320, indtil fladen er glat og blød at føle på. Overskydende olie fjernes umiddelbart efter med savsmuld. Overfladen fremtræder herefter med en smuk, dyb, sort, mat farve, men skal dog helst stå nogle dage, før olien er nogenlunde hærdet. Vil man have en sær­

miske bejdser, der kan virke skadelige, såfremt de ikke bliver efterbehandlet på rette måde.

Farvebejdser. Disse fremstilles nu udelukkende af anilin- eller tjærefarvestoffer, der er udvundet ved destillation af det tjærebiprodukt, der kommer fra gasværkerne. De første anilinfarver, der kom frem, var ikke særlig lysægte, men efterhånden er det lykkedes at fremstille en række farvestoffer, der udmærket egner sig til bejdsning af træ. Disse farvestoffer skal for at give en god bejdsning kunne opløses fuldstændigt i vand, idet det er vigtigt, at man har en klar opløsning at bejdse med, når det drejer sig om en transparent farvning af træets struktur. Forskellen på bejdsning og maling er jo netop, at bejdsen trænger ned i træet og understreger struktu­ ren i modsætning til malingen, der lægger sig oven på træet og skjuler strukturen. Farvebejdserne fremstilles af de forskellige farve- og lakfabrikker, dels som stambejdser - som man selv kan blande - og dels som færdigblandede standard­ bejdser i særligt udvalgte nuancer. Ønsker man selv at lave bejdsefarverne, bør man anskaffe sig stamfarverne, der som regel består af 3 brune nuancer og nogle rene farver som f. eks. mahognibrunt nøddebrunt egebrunt sort rød gul grøn blå. Vil man derimod helst være fri for at have besværet med at ramme farven nøjagtigt - det kan nemlig være svært, hvis man ikke er kendt med farver - så bør man udvælge den af standardfarverne, der ligger nærmest. Her kan man få afvejede portioner, der

Fig. 600. En række stambejdser, der er nødvendige at have, hvis man selv vil fremstille sine bejdsefarver.

376