Snedkerbogen_1

Brintoverilten købes i en 30 pct. opløsning og blandes med vand afhængig af, hvor stærk en bleg­ ning, der ønskes. Den mest anvendte blanding er følgende: 20 dele 30 pct. brintoverilte 2 » 3-dobb. ammoniakvand (salmiakspiritus) 40 » vand. Denne blanding giver en ret kraftig blegning, uden at træet, bagefter behøver udvanding. Bruger man en stærkere blanding, vil det dog være klogt at foretage en udvanding, da blegningen ellers på visse træ­ sorter kan fremkalde et svagt gulligt skær. Husk, at brintoverilte selv i ret svage blandinger angriber huden, hvorfor man må være forsigtig i bru­ gen af den. Sker det, at huden angribes, må der øje­ blikkelig foretages afskylning med vand. Oxalsyre. Oxalsyre fås i krystaller og opløses i en 5 pct. opløs­ ning, d.v.s. 50 gram til 1 liter vand. Oxalsyre bør kun bruges på egetræ, da det på visse andre træsorter, som f. eks. elm og mahogni, kan fremkalde en svag rødlig tone under bejdsen. Ved brug af oxalsyre må man huske at rense ar­ bejdet grundigt, da jernholdigt støv som f. eks. stål­ uldsspåner kan give blå pletter i forbindelse hermed. Husk, at blegning med oxalsyre bør efterfølges af grundig afvaskning med rent vand, for at fjerne even­ tuelle rester af blegemidlet, der ellers senere kan være skadelig for overfladebehandlingen. Syresalt. Syresalt fås også i krystaller og bruges ligeledes i 5 pct. opløsning, hvor det giver en kraftig blegning. Syresalt kan bruges på næsten alle træsorter, de helt lyse dog undtaget, da man her kan risikere en svag rødfarvning. Husk, blegning med syresalt kræver en grundig afvaskning. Jernfri saltsyre. Jernfri saltsyre fås i en 40 pct. opløsning, men tyn­ des op til en 10 pct. opløsning, der har en ualmindelig kraftig virkning på jernpletter på garvesyreholdigt træ, som f. eks. egetræ. Husk, at det også efter brugen af jernfri saltsyre er nødvendigt med en grundig afvaskning. Husk ligeledes, at jernfri saltsyre er stærkt æ tsende syre, der altid bør anvendes på den måde, at man hælder syren i vandet og ikke omvendt, da der ellers kan ske et voldsomt opkog som følge af varme­ udviklingen.

Ved blegning må man aldrig blege pletvis, men altid over hele fladen, da man ellers får skjolder.

BEJDSNING Ved bejdsning af træ forstår man en transparent farvning af selve træmaterialet. Bejdsningen foretages for at: fremhæve træets struktur ændre træets naturlige farve efterligne farven på dyrere træsorter. At bejdse godt kræver nogen erfaring og fremfor alt materialekendskab, idet den ønskede farvetone ofte er en blanding af træets farve og bejdsen. Forudsætningen for at opnå et godt resultat ved bejdsningen er dog, at træet er pudset godt og helst vandet ud og afslebet. Desværre spares der ofte på denne udvanding og efterslibning med det resultat, at bejdsen giver en grumset og uren farve og dermed et dårligt udseende på hele behandlingen. Forudsætter man imidlertid, at træet er velpudset og i orden, hvad kan man da fordre af en god bejdse? Det vigtigste er, at bejdsen med tiden ikke må tabe sin farvetone. Derfor må man kun anvende bejdser, der er både lys- og luftægte. Nogen helt lysægte farve findes ikke endnu, men man kan dog få kvaliteter, der har en begrænset farveændring. Samtidig må man dog ikke glemme, at næsten alle træsorter ændrer farve ved lysets påvirkning. De mest lysægte farver opnår man med de så­ kaldte vandopløselige farvebejdser, der er fremstillet af de såkaldte anilin- eller tjærefarver. Lidt mindre lysægte er de kemiske bejdser, og dårligst er både de olie- og spritopløselige farvestoffer, der falmer ret hurtigt. Foruden lysægtheden er der andre betingelser, som en god bejdse også må kunne opfylde. Det er vigtigt, at bejdsen trænger dybt ned i træet, således at kanter og lignende ikke bliver slidt igen­ nem for hurtigt. Med de almindelige farvebejdser opnår man den dybeste indtrængning ved at bruge dem i varm til­ stand, men så har de tilbøjelighed til at skjolde, og da resultatet af anvendelsen i kold tilstand almindeligvis er tilfredsstillende, foretrækkes det langt de fleste steder. Bejdsen skal endvidere kunne fremhæve og under­ strege træets struktur, og hertil egner de kemiske bejdser sig langt bedre end farvebejdserne. Bejdserne skal desuden være lette at arbejde med, og her er farvebejdserne jo de mest behagelige. At bejdserne ikke må have nogen skadelig indvir­ ken på efterbehandlingen er naturligvis en selvfølge. Farvebejdserne er her langt at foretrække for de ke­

375