Snedkerbogen_1

lunde ens tempereret hele året igennem, ca. 18-20°C., og den relative luftfugtighed bør ligge mellem 55-65 pct. Dette forhindrer limen på båndene i at blive så sprød, at den knækker, hvorved belægningen lettere rives af.

Ønsker man en virkelig kvalitetspudsning - og det vil altid være en fordel for overfladebehandlingen - bør man udvande mellem den grove og fine pudsning. Udvandingen har den store fordel, at alle pore­ kanter og eventuelle småstød og tryk, som træet har fået, rejser sig, således at den fine slibning kan fjerne disse, hvorefter træet står glat og jævnt til at modtage overfladebehandlingen. Pudsningens kvalitet.

Fig. 599. En pind omviklet lidt tvist eller en pensel med ny­ lonbørster er det bedste til påføring af brintoverilte.

Fig. 598. Til pudsning af hvælvede emner er de flexible lærredsbånd at foretrække.

BLEGNING Ved blegning af træ forstår man en affarvning af - enten træets naturlige farve eller af forskellige mis­ farvede partier eller pletter, der ødelægger helheds­ indtrykket. Blegningen kan ske med forskellige blegemidler, hvoraf de mest anvendte er: brintoverilte oxalsyre syresalt jernfri saltsyre. Det må påses, at vandet, der bruges til opløsnin­ gen eller fortyndingen, aldrig må have været i for­ bindelse med jern, som f. eks. vand fra limpotte eller limkoger. Der må heller ikke bruges pensler med jernring, da man enten kan ødelægge blegemidlerne eller i uheldigste tilfælde forårsage misfarvning. Det bedste at påføre et blegemiddel med, er en klud, der er viklet om en pind, og bruge den som svaber. Husk, at disse blegemidler er giftige, o g derfor må opbevares på særlige flasker og på steder, hvor børn ingen adgang har. Brintoverilte. Det mest anvendte blegemiddel er brintoverilte, der som regel anvendes, uden at det er nødvendigt at afvaske bagefter med rent vand.

Pudsning af stoledele på båndpudser. Medens man tidligere kunne pudse de fleste dele til en stol henholdsvis under eller ovenpå båndet eller på luftpudsepuder, har de senere års faconer af stole medført en ændring af båndpudseteknikken. De mange bløde linier på stoledelene lader sig for en stor del pudse tilfredsstillende på »slapt bånd«, som man siger. Til en sådan pudsning kan man ikke klare sig med de almindelige papirbånd, det kræver tværtimod smalle lærredsbånd, der skal være meget flexible. Disse flexible bånd er også fortrinlige, når det drejer sig om faconpudsning over skum- eller svampegummi- belagt modhold, en form for pudsning, hvor der kræves den allerstørste smidighed af pudsebåndet. Ved grovere slibearbejde f. eks. indenfor byg­ ningsbranchen opnår man hurtigst og bedst et slibe­ resultat f. eks. til maling ved at bruge korund med spredt belægning og så slibe på tværs af træet, hvor­ ved slibestøvet hurtigt fjernes. Opbevaring af pudsebånd. Når man forlanger den højeste kvalitet af pudse­ båndene, må man være klar over, at opbevaringen af dem er en ting, der har stor betydning. Rummet, de skal opbevares i, må helst være nogen­

374