Snedkerbogen_1
træ optager mere limvand - limen presses da ud af fugen i mindre grad og har derigennem mindre til bøjelighed til overslag. Fenol- og resorcinollim giver ved disse metoder i almindelighed lige så holdbare og kogefaste fuger som ellers, men de har vist tilbøjelighed til gnistdannelse. Disse limtyper indeholder elektrolyter (strømledende substanser) og når limen trænger ud af fugen i form af dråber, optræder »overslag«. Urealimene har mindre tilbøjelighed til gnistdan nelse, eftersom limen ikke flyder så meget og derfor presses mindre ud af fugen. For en stor del beror urealimtypernes tilbøjelighed til »gennemslag« på hærderens sammensætning. B E D Ø MM E L S E A F L IM OG V A L G A F P A S S E N D E L I M En hensigtsmæssig lim giv er en tilstrækkelig binding af træfladerne o g bibeholder d enne binding under de forhold, som fu gen udsættes fo r under praksis. Når vi siger, at limen skal give »tilstrækkelig bin ding«, har dette en meget omfattende betydning. Det kan betyde, at limen giver den størst mulige styrke: For visse formål, flyvemaskindele m. m., er den bedst mulige i virkeligheden kun tilstrækkelig god. Men for utallige andre formål er det nok med rela tivt svag fuge, f. eks. i legetøj, som holder, så længe det står på hylden i butikken, eller møbler i boliger - styrken er ikke det vigtigste - men den styrke, som er n ødvendig i anvendelsen af d e limede ting, må være til sted e o g blive v ed m ed at være til stede. Det er en meget simpel sandhed, at limfugen må holde, så længe som den limede genstand ventes at blive anvendt. Styrken kan være lille eller stor. Vi kan tænke på legetøj eller sødygtige både for at markere de vide grænser. De limtyper, som i dag står til vor disposition, kan klare opgaverne vedrørende tilstrækkelig binding og tidsholdbarhed. Ved valg af limtype gælder det om at afgøre, hvilke anstrengelser limfugen vil komme til at udsættes for under normal brug. Det er nu vedtaget at tale om indendørs brug og udendørs brug (eng. »interior use« og »exterior use«), når det gælder limede artikler. Disse udtryk er noget misvisende, da man ikke blot mener placeringen inden dørs eller udendørs af de anvendte genstande, men hovedsagelig vil give en beskrivelse af de betingelser, under hvilke de anvendes. Denne inddeling i 2 klasser, lim fo r indendørs brug o g udendørs brug er ikke til strækkelig fin til at fremhæve og adskille de forskel lige moderne limtypers egenskaber, og derfor vælger vi følgende fire grupper:
Gruppe 1. Vejrfaste limtyper, holdbare under de hårdeste vejr forhold. Vandfaste, også v e d gen ta get opblødning o g tørring samt kogning. Til denne gruppe hører lim typer, som gennem langvarige forsøg under fuldt naturtro forhold og på grund af de samlede erfarin ger fra praksis har vist sig at være praktisk talt uforgængelige under påvirkning af vejrets omskiftel ser. De kan således anvendes under de strengeste forhold, og hvor man fordrer god holdbarhed. Gruppe 2. Vejrbestandige typer, holdbare en vis tid under strenge vejrforhold. Vandfaste, kun v ed kontinuerlig opblødning. Til denne gruppe hører typer, som er hold bare under strenge vejrforhold, men som til sidst forringes, og som derfor må anvendes med en vis omtanke. For disse limtyper viser ubeskyttede fuger og fuger, som beskyttes af en overfladebehandling, stor forskel i holdbarheden. For eksempel holder om hyggeligt ferniserede urealimede sejlbåde godt: Uden overfladebehandling er fugernes holdbarhed usikker. Gruppe 3. Limtyper m e d begrænset holdbarhed o g vandbe- standighed, tåler blot en kortvarig vædning i ny o g næ, f. eks. af regn v ed udendørs brug, eller h vo r den befinder sig halvt udendørs, f. eks. i verandaer o. 1. Man kræver da, at limfugen skal tåle dette uden at forringes alt for meget. Vådstyrken må være betyde ligt mindre end tørstyrken, men det er væsentligt, at der ikke indtræder en fuldstændig ødelæggelse. Fug tighed kan derimod på grund af mikroorganismernes virksomhed i fugen ødelægge denne fuldstændigt. Gruppe 4. Limtyper, kun holdbare, når limfugen ikke udsæt tes fo r vejrets forandringer. Ingen vandbestandighed. Limtyper i denne gruppe har i almindelighed en stor tørstyrke, men ingen, eller blot en ubetydelig, våd styrke, og de er tilfredsstillende i brug, hvis de ikke bliver udsat for fugt. Disse limtyper er næsten altid meget modtagelige for angreb af mikroorganismer. I modsætning til gruppe 3 ødelægges limfugen af fugt, inden mikroorganismerne når at påbegynde deres an greb. G r u p p e 1. Fenollim Resorcinollim Fenol-resorcinollim Limtyper for Melaminlim udendørs brug. G r u p p e 2. U rinstoflim Urealim
365
Made with FlippingBook