Snedkerbogen_1

3. Bestemmelse af holdbarhed og vandbestandighed gennem hurtigprøvning, f. eks. cyklus-forsøg med vekslende opblødning og tørring, evt. ved forhøjet temperatur. 4. Prøvning af bestandighed mod mikroorganismer. 5. Prøvning af limens egenskaber. a) Viskositet. b) Spredbarhed. c) Tørstofindhold. d) Lagringsevne. e) Levetid. f) Limfugens (limsubstansens) surhedsgrad, eller pH-værdi. Endnu har vi ingen fuldt pålidelige laboratorieme­ toder, som helt kan erstatte prøver under naturlige forhold. Også i industriens og forskningsinstitutternes laboratorier er forsøg under fuldt naturtro og realis­ tiske, evt. noget overdrevne, forhold, de pålideligste. Men i årenes løb er omfattende samlede erfaringer kommet til for de forskellige limarters reaktion under standardiserede laboratoriebetingelser og erfaringer for, hvordan disse resultater stemmer overens med prøver under naturtro betingelser. Disse forsøg foregår året rundt på såkaldte forsøgs­ områder, hvor store serier af prøvelegemer bliver udsat for vejrets forandringer, f. eks. på åbne marker, tage, i halvdækkede haller eller opblødte i vand i tempererede eller tropiske klimatiske forhold, d. v. s. de betingelser, som fugen vil blive udsat for i praksis. I visse tilfælde, f. eks. med fenolvarmlim, foreligger mere end 10 års erfaringer. Ved hjælp af standardiserede betingelser skal la­ boratorieforsøg erstatte den naturtro prøve med dens langvarighed «og vanskeligt gennemførlige resultater. Man lægger stor vægt på at sammenligne og finde relationen mellem laboratorieresultaterne og resulta­ terne fra de naturtro prøver. Mange ude i det prak­ tiske liv mener, at enkle håndprøver er de sikreste ved bedømmelse af limfugens kvalitet, og også at de er hurtigst og pålideligst i erfarne hænder - ulempen er, at der ikke fås nogle tal til sammenligning. For krydslimet finér udføres håndprøven ved ganske sim­ pelt at flække limfugen op med et egnet værktøj. For parallellimet træ er en lignende prøve anvendelig. Man saver et stykke op af fugen og langs denne i fiberret­ ningen og flækker fugen ved hjælp af et værktøj med en kileformet æg, f. eks. et stemmejern. Når man opflækker en limfuge, kan brud optræde: 1) Direkte i fugen - limbrud. 2) I træet - ideel limfuge — træbrud. 3) Dels i fugen, dels i træet - da taler man om °/o fiberbristning.

G r u p p e 3.

Kaseinlim Sojalim Blodalbuminlim

Limtyper for indendørs brug.

G r u p p e 4.

Glutinlim Blandinger af kasein og soja, kasein, soja og blod­ albumin, urea og albumin og endelig urea og for­ stærkningsmidler kan stå på grænsen mellem de to grupper. Tilsætning af strækkemidler kan ødelægge de forskellige lime, således at de kommer ned i en lavere klasse. Når vi nu i henhold til det foregående vælger lim­ typer i overensstemmelse med deres evner til at klare sig ved indendørs eller udendørs brug, må vi være opmærksomme på, at betingelserne kan variere enormt; udendørs, tropisk eller arktisk klima, inden­ dørs, overhedede og tørre centralopvarmede lokaler eller fugtige badeværelser eller halvåbne verandaer. Når vi taler om vejrets indvirkning, tænker vi på regn, solskin, vind, frost - som ofte skifter. Alminde­ ligvis er disse forandringer den sværeste belastning for limfugen. Heraf følger, at limfugen i mindre gen­ stande bliver mere udsat end limfugen i større og sværere konstruktioner; thi fugtighedsindhold og tem­ peratur ændres hurtigere i de førstnævnte end i de sidstnævnte. Overfladebehandlingen har stor betyd­ ning, som vi tidligere har påpeget. Den beskytter træet mod vejrets indvirkning og beskytter også limfugen i høj grad. Træet lever og arbejder mindre, d. v. s. udvider sig og krymper mindre gennem indvirkning af fugtigheds- og temperaturændringer, og påvirknin­ gerne i limfugen bliver da betydeligt nedsatte. P R Ø V N I N G A F L IM En udførlig beskrivelse af laboratoriemetoderne for limprøvning går ud over rammen for denne kortfattede fremstilling af limningsteknikken. Vi vil blot give en beskrivelse af simplere håndprøver til bedømmelse af limfugens kvalitet og en kortere beskrivelse af de mekanisk-fysiske metoder. Prøvning kan ske ved enten at underkaste prøve­ stykkerne samme påvirkninger, som forekommer i praksis, eller også standardiserede, eventuelt forcerede laboratoriebetingelser. De vigtigste prøvemetoder turde være: 1. Enkle håndprøver samt bedømmelse af limfugen på grund af brudfladernes udseende. 2. Mekaniske styrkeprøver.

a) Prøvelegemer af krydsfinér. b) Prøvelegemer af massivt træ.

366