Snedkerbogen_1

f. eks. finéring af profillister, rygstød på stole etc. Limningen kan ske meget hurtigt med hurtighærdende kunstharpikslime. Limningen med den elektriske ledende gummiplade er effektiv, eftersom denne danner en elastisk tryk­ pude, hvorved presningsfejl undgås. Krumme form­ limninger kan udføres med lave omkostninger til op­ spændingsapparater eller andre hjælpemidler. Metode 6. Opvarmning m ed højfrekvensstrøm (di­ elektrisk opvarmning). Opvarmningen beror på tab af elektrisk energi i materialet, træet eller limen. Jo større træets volumenvægt og fugtighedsindhold er, desto større er tabene. Eftersom limen indeholder meget vand, opvarmes den mere end træet. På grund heraf kan man opvarme limfugen meget mere end hele træmassen i en konstruktion i modsætning til forhol­ det i f. eks. en varmepresse eller i et varmekammer. Metodens fordele. Hærdning af limen med dielektrisk strøm har føl­ gende fordele: 1. Hurtig opvarmning i limfugen, uden at varmen behøver at passere hele trætykkelsen. 2. Opvarmning af limfugen uden nævneværdigt tab af fugtighedsindholdet i træet, således at en efter- konditionering af træet er unødig. 3. Dielektrisk opvarmning kan anvendes fo r krum­ m ed e o g dobbeltkrummede flader, hvor presseop­ varmning ville være uøkonomisk, f. eks. på grund af værktøjsudgifter. 4. Dielektrisk opvarmning tillader en hurtig hærdning af limfugen i tykke konstruktioner af lagdelt træ, (se resorcinol- og fenol-resorcinollim), hvor op­ varmningen kan tage timer med andre metoder, såsom varmepresse eller varmekamre. Ulemperne o g m etod en s begrænsning. Metodens største ulempe, som indskrænker dens anvendelighed, er det kostbare udstyr og de høje drifts­ udgifter fo r højfrekvensenergi, samt vanskeligheden at opnå ensartet opvarmning i hele limfugen. Selv om man blot opvarmer limfugen og materialet mellem elektroderne, er den en dyr varmekilde sam­ menlignet med damp, varmt vand eller varm luft. Af denne grund anvendes dielektrisk opvarmning ikke til limning af store flader, f. eks. krydfinérfuger, hvor varmhærdning i presse er enklere og billigere, og heller ikke for altfor store fuger, f. eks. til skibsbyg­ ningsbrug, hvor den ellers ville være ideel. I praksis anvender man med fordel for tiden meto­ den for hærdning af limfuger ved fremstilling på transportbånd af lamelparket, lameltræ, emballage, værktøjsskafter m. m. 363

Gummisækken lægges ind (eller trækkes over for­ men), og åbningen lukkes lufttæt med klemmer. Gen­ stande, som presses indefra, f. eks. dråbeformede benzintanke til flyvemaskiner, forsynes med en helt lukket pose af gummi med ventil. Ventilen er gummi­ sækkens svageste punkt og lækage forekommer oftest der. Tryk- og opvarmningsmidlet sættes på så hurtigt som muligt, hvis det er varmt. Langsommere, men sikrere, er den metode, som går ud på at sætte tryk på først og senere gradvis opvarme det mellem autoklave eller form og opvarmningsaggregat cirkulerende mid­ del (vand, gas eller luft). For store genstande kan en afkøling under tryk til under 60-70° C være fordel­ agtig. For limning af mindre buede flader inden for møbelindustrien etc. anvender man oftest en form­ presse. Fig. 592. Metode 5. Elektriske strålevarmeplader af metal, eventuelt indesluttede i en gummiplade, kan med for­ del anvendes til limning af såvel plane, som i sær­ deleshed enkeltkrummede flader ved bøjning af finér, kantfinéring etc. Metalstrålevarmeplader anvendes sammen med lav­ spændingstransformatorer, som transformerer strøm­ men udefra ned til en ufarlig spænding. I elektrisk varmede gummiplader er tynde metal­ folier indbyggede. Disse kan uden videre tilsluttes nettet med ganske almindelige koblinger. Med metal­ båndet eller gummipladen udføres limningen således, at de presses mod den genstand, som skal finéres, eller mod den skabelon, på hvilken den er monteret, ved hjælp af hensigtsmæssige trykorganer, f. eks. skrue­ tvinger, trykslanger eller stålbånd. Limfugen kan også presses mellem 2 opvarmningselementer, hvis man af en eller anden grund vil fremskynde hærdningen sær­ ligt. Først når det hele er monteret, slås strømmen til for en passende tid. Modstandspladerne (opvarmningselementerne) be­ står af metal med en relativt lav ledningsevne, f. eks. nysølv, stål eller messing. Tykkelsen, som beror på materialets ledningsevne, plejer at være 0,2-0,5 mm. Tilslutningen sker gennem almindelige svære kobber­ ledere. Transformatorens maksimale limningskapacitet er afhængig af dens effekt. Almindeligvis kan 1-2 m2 finérplade limes inden for 5-6 min., når det drejer sig om finér af almindelig tykkelse. Strømmen be­ høver ikke at være koblet til hele tiden. Det er til­ rådeligt at kontrollere temperaturen på en eller anden hensigtsmæssig måde, f. eks. ved at indføre et glas­ termometer. Ellers kan man praktisk prøve sig frem til de kortest mulige presse- og opvarmningstider. Strømforbruget er på ca. 0,2-0,5 kWh/m2 finéret (eller limet) flade. Metoden er fordelagtig for visse specielle arbejder,