Snedkerbogen_1

og kortere opblødnings- og tørringstider til, før de- lamination opstår. Hvis man vekselvis lægger prøve­ stykker i tør og fugtig luft, optræder også nu før eller senere delamination, men den kræver nu længere tid og flere cykler, beroende på luftens temperatur og relative fugtighed. Dette betyder, at limen er følsom over for vejrets skiften. Når trækonstruktioner ud­ sættes for vejrligets påvirkninger, opstår der store spændinger i fugerne på grund af de fugtigheds- og temperaturforandringer, som optræder i træet. Træ­ konstruktioner, der er udsat for mindre skiftende be­ tingelser (møbler indendørs, skibsskrog i vand etc.), holder forbavsende godt ved et sagkyndigt udført arbejde. Her bør fremhæves betydningen af en god o v e r ­ fladebehandling, hvilket fuldstændigt forandrer bille­ det til limens fordel. Herigennem forhindres de vold­ somme ændringer i træets og fugernes fugtigheds- indhold, og påvirkningerne på limfugerne mindskes. Urealimede konstruktioner har med held klaret sig under meget skiftende betingelser, fra møbler til skibs­ skrog, master og broer. Forudsætningerne for at opnå stærke og holdbare limninger med urealim kan vi sammensætte på følgende måde: 1. Ingen tykke fuger, lav spredning, godt anlæg, samt vel afpasset pressetryk. Stort tørstofindhold i li­ men. 2. Egnet hærder, helst en, der giver gode udfyld­ ningsegenskaber (resp. udfyldningslim). 3. Varmlimning, f. eks. i varmpresse eller højfre­ kvenslimning, hvor det er muligt. 4. Udformning af trækonstruktionerne, således at ikke fo r store spændinger optræder i fugerne. 5. Forsigtighed ved valg af fyldstoffer og strække- midler, både hvad art og mængde angår. 6. Overfladebehandling som afpasses alt efter betin­ gelserne for anvendelsen. Rigtig vedligeholdelse af det overfladebeskyttende lag. 7. Tilsætning af forstærkninger ved de tilfælde, hvor de limede genstande vil komme ud for alvorlige påvirkninger. Som tidligere nævnt har urealimfuger begrænset holdbarhed ved fugtigheds- og temperaturforandringer, men de kan forbedres i høj grad gennem tilsætning af visse stoffer. Disse tilsættes almindeligvis hærderen af limfabrikken. Melamin (råvaren for melaminlimfremstilling) kan anvendes som forstærkningsmiddel. Almindeligvis til­ sætter man dog melamin ved at blande melaminlim med urealimen eller også kombineres de allerede ved limfremstillingen. Forstærkningsmidlerne gør urea- limene betydeligt mere bestandige mod påvirkning af

vand og fugtighedsvariationer. Almindeligvis forbed­ res kogestyrken. Udfyldningslim kendetegnes derved, at ikke engang tykke limfuger viser tendens til revnedannelse. Denne effekt har limfabrikkerne opnået på forskellig måde, f. eks. ved at tilsætte egnede fyldstoffer og stoffer, som blødgør limsubstansen, eller gennem fremstilling af hærdertyper, som modvirker revnedannelse. Ud­ fyldningsegenskaberne kan altså opnås enten ved hen­ sigtsmæssig sammensætning af selve limen eller af hærderen, oftest en kombination af begge dele. I den senere tid har man gjort sig store anstrengel­ ser for at få hurtigprøvningsmetoder frem for de for­ skellige limtyper. Man har da underkastet prøvestyk­ kerne en behandling, som tydeligt gengiver forholdene i brug (højere temperatur, højere fugtighedsindhold, hurtige omvekslinger mellem tør og våd, kold og varm tilstand). Disse prøver eller forsøg behandles udførligere i afsnittet om prøvningen af limen. Til disse strenge prøver må man regne prøvning af kogefastheden. Yderst få limninger udsættes i praksis for betingelser, hvor kogning forekommer, eksempel­ vis svedning af krydsfinér til fremstilling af visse flyve- maskindele. Hos fenollimtyperne udføres kogeprøver, for at man skal opnå en grad for limfugens absolutte vandfasthed. Urealim er, som vi omtalte i det foregående, vand­ fast, men ikke kogefast. Ved hjælp af de lige omtalte forstærkningsmidler kan man forbedre limens våd­ styrke så meget, at fugen tåler 1-3 timers kogning. Tropebestandigheden er ikke særlig god, men nok dens evne til at modstå angreb af mug og bakterier. Hvad angår alsidigheden såvel for primær- som sekundærlimninger, har urealimen hidtil vist sig at være uden sidestykke. Fenollim, resorcinollim og blandingslim. Skønt fenolharpiks sandsynligvis var den første kunstharpiks, som blev anvendt til limning af træ, kom den ikke til anvendelse i større målestok før i trediver­ ne, og da i form af den nu almindeligt kendte Tego- fenolfilm. Flydende fenollim, som nu hovedsagelig anvendes til limning af vandfast krydsfinér, er af senere dato. Resorcinollimen har længe været kendt i laborato­ rierne, men som det så ofte går, kom den først til teknisk anvendelse i større målestok (til limning af træskibe etc.) som følge af krigen. Fenolkoldlim er ligeledes et krigens produkt. Den anvendtes antagelig første gang af russerne i 1939. Senere, under den anden verdenskrig, spillede fenol­ koldlim en stor rolle såvel for de allieredes træskibs- og flyvemaskineproduktion (den engelske Mosquito

345