Snedkerbogen_1

(10-18 kg/cm2) for at opnå limninger af højeste styrke og bestandighed. Fugtighedsgrænserne varierer mellem 3 % (fenol­ varmpresselim til krydsfinér) og 16 % for resorcinol- og fenolkoldlim. Alle typer kan anvendes med fyldstoffer og stræk- kemidler, filmen naturligvis undtagen. Fenolvarmlim hører til de mest økonomiske limtyper for første klas­ ses limninger. Resorcinollimen er derimod den dyreste, medens fenolkoldlimen ligger derimellem. Vedrørende udfyldningsevne og modstandsevne mod revnedannelse kan man inddele dem omtrent i denne ordning: Fenolvarmlim er noget udfyldende, men hører til de limsorter, som fordrer stort pressetryk. Noget bedre, og almindelig urealim overlegen, er resorcinol­ lim. Fenol-filmen, som jo tillader tørlimning, indtager en særstilling, hvad angår modstandsevne mod revne­ dannelse. Tørlimninger (dette gælder også for urea- film) viser aldrig nogen revnedannelse i limningsste­ det. På den anden side kan man i praksis næppe ob­ servere »udfyldningsegenskaber« hos limfilm, da fugen altid er yderst tynd og armeret med den bærende dels fibre. Anvender man imidlertid flere ark i fugen, som f. eks. ved propelfremstilling, kan man opnå såvel fyldende filmlimninger som limninger, der er mod­ standsdygtige over for revnedannelse. I praksis har dette sjældent nogen betydning, eftersom filmen, hvad anlæg og tryk angår, er den mest krævende af alle lim­ typer. Tørstofindholdet varierer mellem 40 -85 °/o, hvilket bør iagttages, når man vil finde frem til den mest øko­ nomiske spredning. Spredningen kan variere betydeligt med hensyn til de forskellige formål, som de enkelte limtyper an­ vendes til. Den laveste spredning har limfilmen med ca. 40-45 g pr./m2 tør vægt (tilsvarende 80-90 g pr./m2 våd vægt hos flydende lim). Varmlimen (finér- limen) fordrer 100 -140 g pr./m2, beroende på træsort o. s. v. Resorcinollim, som vel mest anvendes til lag­ delte konstruktioner af grovere træ eller fugelimnin­ ger, kræver ofte 200-350 g pr./m2 for at give det bedste resultat. Fenol-resorcinollim ligger midt imel­ lem. Spredningen hos fenolkoldlim kan variere meget, afhængig af, om man limer f. eks. grove eller jævne, glatte flader, løse træsorter som fyrretræ, eller tætte som hickory eller eg. Af og til er det formålstjenligt (også ved resorcinollim) at bestryge begge flader med mindre lim for at opnå en grundig fugtning af begge 1. Fenolkoldlim. 2. Resorcinollim. 3. Fenol-resorcinollim. 4. Fenolvarmlim.

limedes hovedsagelig med fenolkoldlim) som for ty­ skerne efter deres fiasko i Nordafrika med urealimede flyvemaskiner. I den senere tid er man også begyndt at anvende blandingslim af fenol og resorcinol, og man er her kommet frem til limtyper, som hærder ved forhøjet temperatur. Vi har således følgende limtyper, som for tiden fremstilles og anvendes: 1. Fenolvarmpresselim, f. eks. til krydsfinér; presse- temperaturområdet 135-145° C. Flydende lim med hærdepulver. Alkalisk. Billige. 2. Resorcinollim, koldlim for stuetemperatur og for­ højet temperatur 20-60° C. Flydende lim med hærdepulver. Neutralt eller svagt alkalisk. Relativt dyr. 3. Fenol-resorcinolkombinationer. For limninger ved ca. 25-100° C. Fenollim i pulverform + flydende resorcinollim med hærdepulver for limninger ved forhøjet temperatur. En økonomisk lim med lang lagringsevne. 4. Fenolkoldlim. Flydende lim med hærdevæske. For limninger ved 10-80° C. Stærkt sur hærder. Bil­ ligere end resorcinollim. 5. Fenol-film. Pressetemperatur 135-145° C. Leve­ res i ruller, anvendes i arkform. Svagt alkalisk. For tørlimning. Relativt dyr. For tynd krydsfinér og tynde laminater med store krav til limnings­ kvalitet. Alle fenollimtyper udmærker sig ved overordentlig holdbare limninger under skiftende brugsforhold. Lim­ ningerne bibeholder stor styrke også efter vekslende eller vedvarende indvirkning af fugt, nedlægning i koldt vand, kogning, fugtig, varm luft eller tør, varm luft. Fenollimenes gode modstandsdygtighed mod på­ virkning af mikroorganismer også i tropisk klima er blevet bevist ved erfaringer gennem mange år. På grund af deres betydning, specielt til krigsmateriel­ fremstilling (træskibe, flyvemaskiner, propeller, em­ ballage m. m.), er fenollimede artikler blevet under­ kastet omhyggelige forsøg under forhold, som ligner de praktiske. For visse typers vedkommende forelig­ ger der over 10 års erfaringer. Selv om limningen bliver gammel, ældes, indtræder der ingen eller kun ubetydelig svækkelse af den, og i almindelighed er dens forskydningsstyrke større end selve træets. De forskellige typers hærdningstemperatur dækker et interval fra +10° C og helt op til ca. 150° C. Lige­ ledes varierer trykbehovet meget. Fenolkoldlim be­ høver praktisk talt intet tryk; noget større tryk fordrer resorcinoltyperne (5-15 kg/cm2). Flydende finér- fenollim samt fenolfilm fordrer et relativt højt tryk

\

<

346