Snedkerbogen_1

Til disse formål benytter man sig ofte af blandings­ lim på basis af kasein og blod eller kasein, blod og soja, særlig når man vil opnå specielle fordele, til eks. højere vandbestandighed med kasein-blod-blan- dinger, eller når man vil gøre limen billigere. Disse blandinger tilsættes ofte vandglas i varierende mængder. I disse blandingslime finder komplicerede kemiske reaktioner sted. Tilberedningen af limen er derfor ikke så simpel. Man bør fastlægge passende blandings­ metoder og limningsbetingelser gennem nøjagtige forsøg. Sojalim. Sojalim ligner i mange henseender kaseinlimen og er ligesom denne en proteinlim. Den kræver en ret stor tilsætning af alkali og får herved en tilbøjelighed til at misfarve træet. Derfor anvendes sojalimen helst ikke til finering eller møbelfremstilling. Den har sin store betydning indenfor krydsfinérindustrien, specielt for løse træsorter som fyrretræ. Følgende blandingsopskrift er typisk: Vand ............................................................................ 190 Sojamel ....................................................................... 100 Vand (tilsættes efter at ovenstående er jævnt blandet) ............................................................. 100 Kalkhydrat.................................................................. 10 Vand ............................................................................ 25 Natriumhydroxyd, kaustisk natron (»kaustisk soda«) ................................................................ 5 Vand ............................................................................ 8 Vandglas 38-40 Bé ............................................... 25 Tilsætning for forhøjelse af vådstyrken, f. eks. Kobbervitriol................................................................. 1V 2 Tørstofindholdet i ovenstående blanding bliver ca. 30 o/o. Blandingen udføres lettest på følgende måde. Den første vandmængde hældes i limblanderen. Omrøre- ren startes og sojamelet tilsættes. Når en jævn blan­ ding er opnået, hvilket tager ca. 5 min., hældes resten af vandet i. Kalkhydratet opslemmes i vand og irøres. Natriumhydroxyden opløser man først i vand, og til­ sætter den derefter i blanderen. Efter et par minutters omrøring tilføjer man til sidst vandglasset og den specielle tilsætning for at øge vådstyrken (tetrasulfid eller kobbervitriol). Når omrøreren har gået i yder­ ligere 10 min., er limen klar til brug. Denne lim får en levetid på ca. 4 timer. Derefter bliver den efterhånden tyndere og giver ikke længere helt gode limninger. Sojalim spredes passende ved hjælp af en meka­

nisk limspreder, helst forsynet med riflede gummi­ valser. Dog anvendes også riflede stålvalser. Den mest passende spredning ved limning i varmpresse ligger ved omkring 35-45 gram tørt limpulver pr. m2 limet flade. Ved en så lav spredning bør arbejdsstykkerne, inden for 5-10 min. efter at limen er påstrøget, komme i pres. Er man mere rundhåndet med limen, kan tiden udvides til omkring 15 min. Ved koldpresning bør spredningen være noget højere, 60-70 g pr. m2 er her bedst. Limningstiden kan vare fra 15-25 min. Pressetryk o g pressetemperatur . Pressetrykket bør ligge ved 8-14 kg pr. cm2. Ved varmpreslimningen er pressetemperaturen almindelig­ vis 100-120° C. Ved koldlimning af krydsfinér med sojalim er den fornødne pressetid i bloktvinger 4-12 timer. Den varierer noget for de forskellige limsorter, men den beror mest på finérets tykkelse og fugtighedsindhold. Jo tørrere finéret er, desto hurtigere optages vandet i limfugen. I tykkere finér er den relative forøgelse af fugtighedsindholdet mindre end i tyndere. Da soja­ limens binding er afhængig af, at vandet forsvinder fra limfugen, er det meget vigtigt, at træet tørres til­ strækkeligt før spredningen, d.v. s. til et fugtigheds­ indhold af 5 °/0 eller mindre. Dette gælder for såvel varm- som koldlimen. Albumin- eller blodlim. Af dyreblod fra slagterierne får man en råvare til limfremstilling, som man almindeligvis, men egentlig fejlagtig, kalder for albumin. I virkeligheden udgøres den af blod og indeholder altså alle blodets bestand­ dele, såvel de røde og hvide blodlegemer som ægge­ hvidestofferne (først og fremmest albumin og globu- lin), sukker, salte etc. Blodalbuminens fo rd ele o g ulemper. Ved pressetemperaturer på mellem 80-110° C opnår man limfuger med meget høj styrke og fugt- bestandighed. Fugen er imidlertid følsom overfor angreb af mi­ kroorganismer, men den kan forbedres i denne hen­ seende gennem tilsætning af konserveringsmidler lige­ som ved kasein og sojalim. Limens alkaliindhold og mørke farve gør den mindre egnet for limning af sarte limsorter, hvor limgennemslag og limpletter etc. kan give anledning til misfarvninger, hvilket må undgås. Den ubehagelige lugt og tilbøjelighed til at skumme i sprederen er mindre ulemper. Limen er imidlertid billig og drøj og fremstilles af indenlandske råvarer.

341