Snedkerbogen_1

Limningsbetingelserne. Træet bør være tørret således, at dets fugtigheds- indhold ikke overskrider 4-10 %. Spredningen bør ligge mellem 45-65 g/m2 limet flade, regnet som tørt limpulver. Limningstiden bør almindeligvis ikke overskride 15 min. Men den kan i visse tilfælde variere fra 15-20 min., alt efter træets tilstand, temperaturen i værk­ stedet etc. Man bør huske den regel, at man ved lav spredning bør bruge korte tider, men at disse kan forlænges noget ved større spredning. For lang tid bevirker, at limen tørrer for meget ind, d. v. s. at den bliver for tyktflydende og resultatet bliver svage fuger. Pressetemperaturen bør ligge mellem 80-110° C, dog helst 95-105° C. Det bedste pressetryk ligger mellem 8-15 kg/cm2. Ved 100° C er en pressetid på 1 min./mm krydsfinér tilstrækkelig. Eksempelvis kræver 3 stk. 5 mm plader en pressetid på 15 min. Stivelselim. Lim på stivelsebasis anvendes så vidt vides sjældent til trælimninger her i landet. I Amerika derimod an­ vendtes tidligere i stor udstrækning diverse stivelse­ typer så som cassava, tapioka og majsstivelse for lim­ ninger, hvor man ikke stiller alt for store krav til limfugens holdbarhed og kvalitet. Forskellige stivelseprodukter, præparerede eller upræparerede, har fået stor anvendelse som tilsæt­ ning til de forskellige kunstharpiks- (plastik-) limtyper. Der tilsættes hvedemel, rugmel, kartoffelmel eller ren stivelse i stort omfang, når man vil opnå særlige virk­ ninger, regulering af viskositeten og indtrængen, for­ hindring eller reducering af faren for gennemslag, samt drøjning. III. PLASTIKLIM (KUNSTHARPIKSLIM) Den moderne træforædlingsindustri ville være utæn­ kelig uden de nyeste af limtyperne - plastiklimen eller kunstharpikslimen. De er produkter af den kemiske industri og fremstilles af råvarerne gennem en kemisk syntese. Kunstharpikslimenes antal er efterhånden stort. De fremstilles af forskellige råvarer efter forskellige me­ toder og til de mest skiftende formål og anvendelses­ områder. Vi vil her indskrænke os til at behandle de typer, der har fået praktisk betydning til trælimning, eller kan tænkes at få det i den fremtidige udvikling. De lime, der her er tale om, tilhører alle den under­ afdeling af plastiklime, som man benævner thermo- hærdende. Vi kan sammenfatte dem i følgende tabel: 1. Karbamidlim: Urea.

Flydende eller i pulverform. Anvendes sam­ men med hærder. c) Lim i pulverform indeholdende hærder. d) Udfyldningslim, flydende eller i pulverform. Anvendes sammen med hærder. e) Karbamidlimfilm. 2. Melaminlim. a) Varmpresselim i pulverform med eller uden hærder. b) Koldpresselim i pulverform med hærder. c) Melaminlimfilm. 3. Fenollun o g resorcinol-fenollim. a) Fenolvarmpresselim med hærder. b) Resorcinol-fenollim med hærder for limning ved fortrinsvis over 40° C. c) Fenolkoldpresselim med hærder. d) Fenollimfilm. e) Limfilm for limning af træ mod metal. Kunstharpikslimens almindelige egenskaber. Den billigste kunstharpikslim er under normale om­ stændigheder dyrere end de limtyper, der er fremstillet af naturprodukter. Hvordan kunne da disse limtyper erobre deres dominerende stilling blandt limsorterne? Hvordan limer de, og hvad er deres karakteristiske egenskaber; hvorved gør disse limfuger sig fordelag­ tigt bemærket, og hvordan forholder det sig med deres holdbarhed sammenlignet med andre limtypers (glu- tin-, proteinlim etc.)? I det følgende vil vi forsøge at besvare disse spørgsmål og overgår senere til at be­ handle de enkelte limformer. Al limning m ed kunstharpikslim b y g g e r på en o v e r ­ gang fra smeltelige til usmeltelige tilstande (også tør­ limning m ed limfilm) g enn em en såkaldt hærdning. Hærdningsprocessen muliggøres, fremskyndes eller lettes enten gennem tilsætning til limopløsningen af hærder eller ved en forhøjelse af temperaturen. Tryk­ ket alene holder træfladerne sammen, presser den overskydende lim ud af fugen, men betydningsfuldt er det at trænge limen ind i træets porer, men indvirker ikke på selve hærdningen. Gennem hærdningen bliver limsubstansen usmelte­ lig og fremfor alt uopløselig i vand. Kunstharpikslimens h ø jere vådstyrke sammenlignet m ed alle ø vrige limtyper (glutin, protein), er deres mest frem træd ende egenskab. Tør- og vådstyrke, modstandsevne mod angreb af mikroorganismer, holdbarhed, styrke, varmebestan- dighed og tropebestandighed er hos kunstharpiksli- mene betydeligt større end hos naturlimtyperne. Urea- og melaminlimtyperne er helt farveløse og visse fenol- limtyper er næsten farveløse. Fenol-, resorcinol- og melaminlim er tilmed kogebestandige.

a) Koldpresselim. b) Varmpresselim.

342