Snedkerbogen_1

Koldlimning m ed kaseinlim. Kaseinlim kan med fordel anvendes til såvel fuge­ limning som finering. Man anvender her hovedsage­ lig mekaniske presningsanordninger (i modsætning til hydrauliske), såsom skruetvinger, skrueknægte og skrue- eller spindelpresser. Man har derfor ingen kon­ tinuerlig kontrol med pressetrykket, men det er dog bedst at gøre sig klart, hvilket pressetryk der kan opnås med disse anordninger (se afsnittet om pres­ ningsanordninger). Almindelige skruetvinger plejer at give et absolut tryk på 300-500 kg. Et såkaldt kom- pressometer anbefales til kontrol af skruepresser. Det er relativ små flader, der limes ved fugelimning og kantlimning, og derfor får man i almindelighed let et tilstrækkeligt stort tryk, hvis man sørger for, at fla­ derne er ordentligt plane. Praktiske råd v ed koldlimning. Kaseinlim limer ganske vist ved en så lav tempera­ tur som + 10° C, men man kan opnå betydeligt kor­ tere spændetider og højere produktion ved at forhøje temperaturen noget. Følgende metoder kan anvendes for opvarmningen af arbejdsstykkerne under pres­ ningen: 1. Værkstedstemperaturen holdes så høj, som det er muligt af hensyn til personalets velbefindende. 2. Arbejdsstykker og presningsanordninger af- skærmes med pressenninger eller vægge, således at man får et lille kammer og i dette holdes en højere temperatur ved hjælp af hensigtsmæssige opvarm­ ningsanordninger. 3. Man retter en varmluftstrøm (fra en varmluft- blæser) direkte mod arbejdsstykkerne. 4. Træet opvarmes før limpåføringen i et varm- luftkammer eller på en varmeflade (varmt plan). En anden måde at reducere presningstiden på er at anvende porøse træsorter, f. eks. fyr og gran i stedet for hårde træsorter såsom eg, birk og bøg. Porøse træ­ sorter optager vandet hurtigere, hvorved hurtigere bindingskraft opnås. Naturligvis kan disse foranstaltninger også bruges ved koldlimning med andre limtyper. Varmlimning m ed kaseinlim. Kaseinkoldlim egner sig ikke til varmlimning. Ved høj temperatur vil limen blive for tyndtflydende og vil presses ud af fugerne. Man benytter sig derfor af specielle for formålet passende limtyper. Tykke træ­ genstande kræver lange opvarmningstider på grund af deres dårlige varmeledningsevne, og derfor er varmpresmetoden ikke egnet her. Varmlimningen har sin største betydning ved fineringsarbejder og frem­ stilling af krydsfinér.

med en riflet valse og forsynet med en afstryger for regulering af limmængden. For øvrigt henvises til afsnittet om spredning, spe­ cielt hvad angår mekaniske limspredere. Limningstid. Kaseinlimen tillader betydelig længere limnings­ tider end f. eks. glutinlimen. Den bedste åbne lim­ ningstid anses for at ligge mellem 0-5 min., og den varierer med temperaturen i arbejdslokalet og den påstrøgne limmængde. Ved lave temperaturer foregår fordampningen og bindingsprocessen langsommere end ved høje temperaturer. Med øget spredning (mængde lim/m2) kan limningstiden udvides. Da kaseinlimen tillader længere limningstider end glutin- limen, kan man sprede limen på et større antal ar­ bejdsstykker samtidig, som så senere kan presses på én gang i samme presningsoperation. Presning. De forskellige limflader har forskellige krav til pressetrykkets størrelse. En lim, som kun fordrer lavt pressetryk og et mindre godt anlæg samt binder godt også ved tykke fuger, siges at have god udfyldnings­ egenskab. En sammenligning mellem glutinlim, kasein­ lim og urealim viser, at glutinlimen er mest for­ dringsløs med hensyn til anlæg og pressetryk. Der­ efter følger som en god nr. 2 kaseinlimen, der har bedre udfyldningsegenskaber end almindelig urea- harpikslim. Nye urealimtyper, såkaldt »udfyldnings­ lim« eller »gap fillinglim« viser tydeligt forbedrede egenskaber i denne henseende. Gennem vandets for­ dampning og indtrængen i træet sammenkrymper lim­ fugen meget stærkt, hvorved de limede flader trækkes mod hinanden. Glutinlimen er klæbrig og har en spontan vedhængningsevne, som man bedst observerer på benlims-klæbestrimler. Denne egenskab savner alle kaseinlime, og med få undtagelser nær også andre for træ anvendte limtyper. Glutinlimen får med andre ord allerede på et relativ tidligt stadium af limningsproces­ sen en stærk sammenhængskraft (kohæsion) i mod­ sætning til de øvrige limtyper. Kaseinlimen opnår næppe nogen kohæsion, før en god del af limvandet er fordampet eller opsuget af træet, og limfugen så over­ går til en geléagtig masse. De kemiske reaktioner i limen (kaseinatdannelse) fremskynder også denne størkning. Man må holde træfladerne i kontakt med hinanden, indtil limsubstansen har opnået en tilstræk­ kelig indre styrke. Dette bestemmer den nødvendige pressetid. Glutinlimens styrke udvikles lidt efter lidt, i samme grad som vandet forsvinder fra fugen, kasein­ limens styrke øges derimod ved denne af både vandtab og kaseinatsdannelse betingede størkningsproces. Li­ mens sammensætning indvirker stærkt på prestiden.

340