Snedkerbogen_1

Vi tilbringer rundt regnet en trediedel af vort liv i sengen. Raske mennesker ligger ikke stille under nattesøvnen; kontrolundersøgelser har vist, at menne­ sket ændrer hvilestilling ca. 20-45 gange i nattens løb. Selv om sengen er smal, reagerer underbevidst­ heden, så man ikke falder ud af sengen, hvor akavede mange af ens hvilestillinger end kan forekomme (fig. 560). Anatomi og fysiologi. Sengebund. Stillingsændringerne betyder, at de dele af kroppen, der i een periode hviler mod eller tynges ned mod underlaget, i andre perioder aflastes, således at blod­ cirkulationen i hud og muskler ikke kompromitteres. Muligheden for ophobning af uhensigtsmæssige stof­ skifteprodukter nedsættes derved også.

Ryglæn i lænden, bredde 2 8 -3 2 cm Ryglæn i lænden, støttepunkt-siddeflade . 18 -19 cm Ryglæn i lænden, underkant-siddeflade . . 7 - 8 cm Ryglæn i lænden, facon f o r f r a ..... 3 5 -4 0 ningsradius Ryglæn i lænden, facon i p r o f i l.................. opad: 10 0° med lodlinien nedad: 1 0 5 -1 1 0 ° med lodlinien Arm læn overarm-siddeflade 22 -2 5 cm Arm læn længde (fra ry g læ n ) 44 -4 8 cm Arm læn bredde ................................................. 6 - 7 cm LITTERATURLISTE Åkerblom , B.: Standing and Sitting Posture. Stockh. 1948. Keegan, J. J.: Jour. Bone & Joint Surg. 35 A : 58 9-60 3, 1953. Rasmussen, S. E. & K. Lyngfeldt Larsen: Dansk Kunsthaand- værk. 27: 7 5 -7 9 , 1954. Sjöstrand, F.: Tidsskr. i Gymnastik. 76: 12 7-38 , 1949. Snorrason, E.: Maanedsskrift f. prakt. Lægegern. & soc. Me­ dicin. 35: 3 6 1-8 2 , 1955. Snorrason, E.: Statens Husholdningsråds faglige medd. nr. 6 , 1956. Statens Byggeforskningsinstitut: Dimensionering af stole­ møbler, Kbhvn. 1958. cm krum­

Den liggende stilling. Der er i de senere år sket en vis ændring med ligge- vanerne. Man er begyndt at gå bort fra bløde, dybe senge og tilstræber nu at ligge med fast støtte af krop­ pen. Studier har vist at tidligere tiders hårde senge­ leje var godt for hvilen af kroppen, mens blødt un­ derlag giver en dårlig hvile - ligesom de en overgang så elskede dybe lænestole (»færgelejerne«) (fig. 556).

Fig. 561. Hos dyr og barn krummer lænderygsøjlen bagud; den voksne har derimod et veludviklet lændesvaj.

Vel kan man falde i søvn stående eller siddende, men rigtig hvile får man kun ved at ligge afslappet. Et udtryk for det rigtige i dette synspunkt har man i den længdeforøgelse, der sker af kroppen i løbet af natten. Det daglige arbejde i siddende eller stående stilling medfører en forkortning på 2-4 cm af ryg­ søjlen, idet hvirvelskivernes væskeindhold presses ud; når kroppen holdes udstrakt, vil væsken suges ind, hvorved hvirvelskiverne får deres naturlige højde igen. Det er derfor af stor betydning, at sengebunden er fast uden at være hård, således at ryggen bevarer samme »holdning« liggende som stående (sml. s. 320). Er sengen en »hængekøje«, vil der komme abnorm af­ fladning eller bagudbøjning af lænden. Dette medfører deformering af hvirvelskiverne, således at disse ikke blot er belastede om dagen, men også udsættes for unødigt tryk om natten. Det må stadig huskes, at den opretgående stilling hos mennesket er opnået på bekostning af stabiliteten nedadtil i rygsøjlen, specielt

Fig. 560. De forskellige stillinger en sovende indtager i nat­ tens løb (efter Berglund).

21*

323