Snedkerbogen_1

Det bagudrettede ryglæn har også betydning for støtten af hals og hoved; jo mere horisontalt ryglænet er, des mere må hovedet støttes, da ellers læsning, sy­ ning o. 1. generes (fig. 558). Ryglænets facon har også relation til armlænene, idet disses højde må afpasses efter hældningen af stole­ ryggen, idet de må være lavere, jo mere horisontalt ryglænet placeres (fig. 558). Dertil kommer stopningsmaterialets fasthed og dets større eller mindre elasticitet på de hensigtsmæssige støttepunkter. Men hoved sagen både ved arbejds- og hvilestole er, at kroppen støttes uden at der sker aflåsning i en bestemt stilling; sådan fiksering vil kompromittere blodkredsløbet og muligt give træthed som følge af ophobning af stoffer og affaldsprodukter i de fast- låsede muskler og knogler. Foruden ryg og bækkenstilling må der tages hen­ syn til lår og underben. Stolesædet må ikke trykke lårenes underside, idet derved blodkar og nerver til resten af benene skades. Underbenene skal helst være lodrette, samtidig med at fødderne hviler fladt mod gulvet (fig. 553). Undersøgelser har vist, at sædehøj­ den godt kan være indtil 5 cm lavere end den optimale, når blot der er plads til, at underbenene kan skydes frem eller tilbage; bliver den højere, fremkommer skadelige tryk på lårene (fig. 559). a b Fig. 559. a: Er stolesædet fo r højt og kort, trykkes lårmusk­ lerne + kar og nerver, b: Er stolesædet fo r højt og langt, trykker det i knæhasen, hvor kar og nerver ligger lige under huden. Både ved arbejds- og hvilestole er det hensigtsmæs­ sigt at lade stolesædet være lavere bagtil end fortil; derved glider kroppen bagud, og når at udnytte ryg- længdestøtten. En hældning på 3-5° synes hensigts­ mæssig (fig. 555). Ud fra de her nævnte betragtninger vil fig. mål kunne angives som udgangspunkter - men de gælder overvejende arbejdsstolemål; for hvilestole kan endnu ikke gives sikre mål - de afhænger ganske af kon­ struktørens tanker om afslapnings- og hvilestillinger. 4 4 -4 3 cm Afstand stolesæde-gulv, bagtil ..................... 4 3 -4 2 cm Stolesæde længde (» d y b d e « )......................... 4 5 -4 8 cm Stolesæde b re d d e ............................................... 4 0 -4 8 cm Stolesæde h æ ld n in g .......................................... 3 -5 ° Ryglæn i lænden, h ø jd e 1 4 -1 5 cm Afstand stolesæde-gulv, fortil

skulderbladene, men må ikke berøre disses nederste spids (fig. 555). Både lænde- og brystrygstøtterne bør bue fra side til side - en krumningsradie på 35-40 cm synes hen­ sigtsmæssig. Men forholdene ændres ganske, når stolemøblet skal bruges som hvilestol; i nogle tilfælde formes »dybe« lænestole med (alt for!) dybe sæder og enor­ me halvhorisontale ryglæn (fig. 556) eller »liggestole« med rygstøtte, der ganske ophæver ryggens naturlige facon.

Fig. 557. Når der ikke er støtte af lænden, sidder man på kors- og haleben, og da knoglehinden er ømtålelig fo r læn­ gere tids tryk, bliver man hurtigt øm og træt af en sådan »hvilestilling«.

Hvilestolen er et stort problem, hvor man må overveje nøje, hvad han ønsker at opnå for brugeren; skal der virkelig være hvile, må sædets og ryglænets hældning nøje beregnes; er sædet for dybt, vil sædeforkanten skære ind i knæhaserne, eller også får lænden ingen støtte; der opstår da hulrum under den bagudbøjede lænd, idet kun brystryg og hale får støtte (fig. 557).

Fig. 558. Både ryglæn og armlæn må formes efter hæld­ ningsgraden af ryglænet. Jo mere hældning, des mere støtte må der være fo r hals og hoved; det skyldes, at den siddende - trods hvilestillingen - ønsker, at synsfeltet skal være frem- advendt, horizontalt. Arm lænet må også afpasses efter hæld­ ningsgraden; det skal placeres lavere, jo stærkere hældningen af ryglænet er.

322