Snedkerbogen_1

skivernes struktur og man risikerer da bristninger, der kan have alvorlige sygdomme til følge (Discusprolaps f. eks.).

punkt svarer til det højeste punkt på hoftebenskam­ men (fig. 553). En sådan afbalanceret siddestilling kræver ikke muskelenergi udover ganske lidt, når kroppen svajes frem eller tilbage for tyngdepunktslinien, der vil pas­ sere sædebensknoerne i denne position (fig. 554). Arbejdsstolen. I den siddende arbejdsstilling skal man derfor til­ stræbe at skabe et støttepunkt for den nederste del af lændesvajet ud for 4.-5. lændehvirvel; ikke ud for lændesvajets dybeste punkt, der normalt ligger ud for 2.-3. lændehvirvel. Lændestøtten må formes efter svajet og da dette buer, må støttefladen (-punktet) ikke gøres for højt - ellers fikserer det stillingen, hvil­ ket er uheldigt; en stol skal støtte i forskellige næsten

Fig. 553 viser afbalanceret siddestilling. Lænden støttes ud fo r 4 .-5 . lændehvirvel, d. v. s. på højde med hoftebenskam­ men. Der er rigelig plads til halen under støttefladen (-punk­ tet). Lårene er vandrette uden tryk på underfladen, og der er frit rum svarende til partiet ned mod knæene. Siddende stilling. Den siddende stilling kan afbalanceres som den stående, selv om musklerne er lammede på for- og bagsiden af kroppen. Man støtter så (hovedsageligt) på sædebensknoerne, men da disse kun er to punkter, vil det sige, at bækken + krop vipper på dem. Un­ dersøgelser har nu vist, at den mest hensigtsmæssige støtte af ryggen i denne siddestilling sker, når lænden støttes lidt under svajets dybeste sted. Dette støtte-

Fig. 555. a viser ryglæn, der støtter lændesvajet både i hvile- og arbejdsstilling; det giver fri bevægelighed af skulderbla­ dene, men der er fo r lidt plads til halen, således at korsbenet tvinges fremad, når man søger hvile i stolen, b viser to-delt ryglæn, der støtter lænden både under arbejde og ved hvile og støtter brystrygsøjlen under hvile uden at genere skulder­ bladene. Der er rigelig plads til halen. Både a og b viser hensigtsmæssig dybde af stolesæder, således at lårene ikke trykkes.

O

identiske stillinger uden at fastlåse den siddende i stil­ lingen (fig. 555). Støtte for ryggen kan endvidere placeres nedenfor

Fig. 554. a viser ryggens (og dermed kroppens) holdning, lå r personen sidder frit, afbalanceret på en taburet, b viser •yggens affladede form , når ryglænet gøres lige; lændehvir- /elskiverne sammenpresses fortil og korsben og bækken vip­ pes frem efter. Det høje ryglæn hindrer, at der bliver plads :il halen, og det trykker på skulderbladene og hæmmer deres levægelighed. Denne stilling medfører hurtigt rygskævhed.

321

21