Snedkerbogen_1

D E N

S I D D E N D E

O G

L I G G E N D E

S T I L L I N G

igennem, ændrer skiverne (disci) form og elasticitet igennem årene; hos spædbarnet er de nærmest firkan­ tede i lænden; hos den unge og voksne høje fortil og hos den ældre igen nærmest rektangulære, i hvert fald lavere end i ungdommen. Også elasticiteten aftager, så de vanskeligere kan tåle stød og belastning, jo ældre vi bliver. Faconen af hvirvler og hvirvelskiver betinger der­ ved rygsøjlens (og delvis) kroppens holdning. Bryst­ rygsøjlen er buet bagud, mens halsen og lænden buer fremad. Fig. 552 viser formen af disse buer. Ændring af disse buer medfører trykforandringer inden i de væskefyldte, elastiske skiver; det kan de tåle en vis tid - men stadig skæv belastning ødelægger

Den siddende stilling. Det er en kunst at forme en stol - men den er svær, fordi man alt for ofte prøver at kombinere forskellige typer, der ikke i sådan udformning kan tjene flere formål. En arbejdsstol og en lænestol tjener helt forskellige formål - og kunsten må derfor være at bygge stole­ typer, der virker efter deres hensigt. Det er galt at lave høje bagudbøjede ryglæn til arbejdsstolene - og aftenhvilestolen må ikke være stiv som spisestuestolen. Hver til sit - derfor lidt om de anatomisk-fysiolo- giske forudsætninger for forskellige stoletyper. Anatomi. I den stående stilling holder rygsøjlen sammen med bug- og rygmusklerne kroppen og hovedet på plads; rygsøjlen hviler igen på bækkenet, som støttes på be­ nene. Det sker ved en afbalancering omkring tyngde­ punktslinien; denne passerer - som fig 552 viser - fra hovedet ned gennem kroppen - 4.-5. lændehvirvel (hvor kroppens tyngdepunkt findes i stående stilling - højere i siddende) ned bag knæet og foran fodleddet. At det er et balanceproblem ses bl. a. ved forskel­ lige sygdomme, hvor der opstår lammelse i musk­ lerne på kroppens og benenes for- og bagsider. Bliver en sådan patient placeret, så tyngdepunktslinien sva­ rer til den normale ståendes holdning, vil balancen kunne opretholdes uden muskelkraft, blot ved ryg­ søjlens bygning. Rygsøjlen består af 24 hvirvellegemer og derimel­ lem indskudte elastiske hvirvelskiver (disci). Både hvirvellegemer og -skiver har forskellig facon, af­ hængig af deres placering i hals-, bryst- eller lændedel; disse 24 hvirvler hviler igen på 5 korsbenhvirvler, der alle er vokset sammen indbyrdes og med bækken­ knoglerne. Hvirvlerne er faste, ueftergivelige knogler og som regel rektangulære i snit. Hvirvelskiverne er elastiske og højest fortil i hals- og lændedelen, højest bagtil i brystdelen. Mens knoglerne bevarer deres facon livet

&

/

Fig. 552. a viser naturlig holdning, mens b viser abnorm øg­ ning af rygsøjlens krumninger; en sådan uhensigtsmæssig rygdeformering fremkaldes af lave, »dybe« stoletyper (sml. fig. 556).

320