Snedkerbogen_1

Fig. 482.

Fig. 483.

arbejder det sammen med den mørke sokkel, de to former synes trods forskellig dimensionering ens, grundet de forskellige træfarver. Fra nu at være et cirkulært ben, bliver benet opefter kantet og holder kun cirklen udvendig og går nu blødt over i en på- limning som igen gradueres og møder sargen i et skarpt hjørne. Det kan i dette tilfælde ikke være ander­ ledes, fordi vi får en gehringssamling som igen ender lodret. Overgangen fra ben i sargen er meget smukt udformet og konstruktionen med det lille lodrette bryst er en fin detail. Sargen er tilpas bred, den tager ikke magten fra det lille pladefremspring og den spinkle plades tykkelse. Under bordet er sprosserne med til at skabe sokkel, ligeledes er de felter, som ben og sprosser danner, noget som går med ind i det man forstår ved det bærende. I Windsorstolen, fig. 483, fornemmer man med det samme noget rart. - Det dejlige store og brede sæde som faktisk er godt at sidde på, fordi det er formet traditionelt blødt. Den bløde form i sædet afsluttes naturligt med et fladt stykke som dels sprosserne er boret igennem og samtidig tjener det som en rigtig overgang for armstøtten som med sin brede sokkel er stemmet ned deri. Armlænet og støtternes udformning er i sig selv en meget smuk konstruktiv og funktionel form, en form som stadig vil kunne inspirere. Selv fornemmer man,

Fig. 484.

285