Snedkerbogen_1

M Ø B E L O P B Y G N I N G

Hensigten med denne række billeder er at vise nogle af de typiske detailler som kan hjælpe til en bedre vurdering i et møbels opbygning. Mange forskellige faktorer spiller ind ved et møbels udformning. Perioden i hvilken det er blevet til, dets formål og anvendelighed, materialevalget og endelig formen. Selv den mindste detail har i den æstetiske ud­ formning en mening, med enten at understrege kraftigt eller måske skal den blødgøre en overgang. De hårde og bløde træsorter har igen hver sin måde at blive ud­ formet på. I de mørke træsorter som palisander, iben- træ, bobinga og mahogni kan der arbejdes med finere detail og profilvirkning end i de lysere bløde og grov- porede, som må detailleres og udarbejdes anderledes. Selvom vor formgivning i dag er ret enkel og mode­ præget, er det alligevel tidligere perioders virkemidler og udtryk vi tager op og bearbejder. Træsorter er periodevis blevet taget op og dyrket, overfladebehand­ linger har skiftet, hver stilperiode har en gennem­ arbejdet profildyrkning; beslag, billedskæring og ind­ lægning har vekselvis været dominerende i eller på møblet; én tid var møblet malet og rigt dekoreret med guld, og polstringsmetoder har skiftevis været hårde eller bløde, følgende tidernes bekvemmelighedshensyn. Fig. 482 har en række detailler som vi lige kan kigge på, man kan i store træk, hvad enten det drejer sig om korbusmøbler eller siddemøbler, skelne imellem det som bærer og det der bliver båret, et træk som går igen i alt møbeltegning. Man kan tage en hvilken som helst type, alt har en sokkel og én eller flere bårne funktioner, og disse funktioner har igen efter møblets karakter en række detailler som konstruktivt eller som dekoration er med til at danne møblet. Bordbenet kan på højden opdeles i fem dekorative led som allesammen i deres indbyrdes forhold er med til at danne det, man forstår som det bærende. Den lille mørke sokkels højde er sat meget præcist af i for­ hold til benets højde over og under den vandrette sprosse. Man får med det samme en fornemmelse af, at bordet står godt. Leddet hvor sprossen går ind er naturligt tykkere og med de to staffer som afslutning

At tegne gode møbler kræver, at man har ind­ gående kendskab til møblets funktion. Har man ikke det, må dette skaffes, inden man påbegynder ud­ formningen og tager beslutning om en models op­ tagelse i produktionen. Begrebet »møblets funktion« kan spaltes i to dele, nemlig: den første og for sundhedens den vigtigste, at have kendskab til møblets snævre brugsmæssige funktion, og den anden, møblets funktion til helheden og forholdet til omgivelserne. Det er nødvendigt at man vejer den ene types brugsmæssige fordele mod den anden, ud fra en helhedsopfattelse af boligen. Udviklingen af demokratiet i social retning og masse­ fremstilling af møbler og boliger har i dag resulteret i, at alt for små rum bliver overmøbleret af for mange uhensigtsmæssige møbeltyper. Denne udvikling nødvendiggør en øget forskning på begge disse områder. Hvis de store investeringer i produktionen skal stå i et for vore dage rimeligt forhold til resultaterne. - Den omfattende standardiseringsproces, som er re­ sultatet af industriens voksende indflydelse, skal med­ virke til at gøre vore daglige levevilkår »enklere«. Det kan den kun hvis kendskabet til de funktionelle krav vokser. Det bliver derfor blandt andre møbel­ tegnernes opgaver at følge denne udvikling op gennem øget kendskab til forskningsresultaterne. - Ved udvælgelsen af stoffet til dette afsnit om møbeltyper er der i overensstemmelse med oven­ stående valgt at vise de vigtigste undersøgelsesresul­ tater som man herhjemme og i vort nærmeste udland er nået til på møblets område. I tråd hermed er af­ snittet begrænset til det egentlige boliginventar, dog således at de givne oplysninger på mange områder skulle kunne være til støtte ved løsninger af andre opgaver. Detaljen i møblet spiller en meget stor rolle; at forstå det og kunne videregive det, er den dygtige snedkers og tegners opgave. Og da en videregående uddannelse ikke har været mulig for alle snedkere samt andre beslægtede fagfolk, skulle de viste eksemp­ ler tjene som støtte og vejledning i fortsat fagligt viderearbejde.

284