Snedkerbogen_1

yderlig med sidevangens tykkeste dimension, som hvi­ ler tungest midt i buen, for derefter at blive tyndere frem- og opefter. Det er en suveræn type, og den har yderlig den fordel, fremfor andre typer liggestole, at den »udleverer« ikke (især ældre) menneskers bevæ­ gelser, når de sætter sig, men især når de rejser sig op. Det er en stol som i brug, men særlig i form, meget nemt kommer til at beherske rummet, hvor den bliver brugt. Fig. 486 (ark. Børge Mogensen). I sin art en meget interessant type - det spinkle skråtstillede understel udtrykker megen stor kraft, et udtryk som i dette til­ fælde er naturligt for ligesom at modsvare de store kurvers indbyrdes spil i stolens overdel. Tværspros- sernes form tjener to formål, den første, samlingen ved vangen har et godt stort bryst, dernæst arbejder sprossens buede kanter sammen med sædets nedad- buede form. Den samme stramme virkning er også op­ nået på siden, hvor sargen samtidig med at den falder bagud fra en god bredde løber spidst nedefter, hvor så til slut benenes spinkle dimensioner meget fint mar­ kerer understellets støtte. Sædets bløde karakter er betinget af den store stør­ relse, dets buen nedefter og endelig tykkelsen. Formen i ryggens opskæringer er betinget dels af sædets form, ryggens fald og selve krydsfinérens tyk­ kelse.

Fig. 485.

hvorledes armlænet bæres af sædet og dette igen af det konstruktive stel af sprosser og benene. Med armstolen fig. 484 (ark. Hans Wegner) er det sædets brede firkant som slår tonen an, der er to umid­ delbare fine virkninger som gør, at den indbyder til at sidde godt - de to buede tværsarge og det åbent flet­ tede sæde; med tværsargens gennemskæring opstår der igen to smukke detail, den første, at sædet ligesom ligger nede i sargen, den anden, at sargens synlige træ danner en fast ramme omkring sædet. På siderne hvor fletterøret går omkring sargen, understreges sædets form yderlig af en god kvalitets­ virkning. Benenes stramme form begynder med af­ rundingen forneden, som gør, at stolen bliver båret let, og den markerende firkant mellem benene bærer sædet og stolens overbygning ubesværet. Overgangen fra ben til armlæn bliver fint under­ streget med en svag runding, derved undgår man at kunne føle den forskel der naturligt med tiden opstår, når to stykker træ med hver sin længderetning bliver sammenlimet. Kransen som lægges ovenpå benene går fra en rund og lodret form over til at være en næsten vandret funktion for derefter bagpå at være lodret, og stolens højdepunkt og kopfstykkets bredeste sted går så selv­ følgelig ind i opbygningen. I hvilestol, fig. 485 (E. Mattson), har man med det samme en klar forestilling om, hvad der er den bærende funktion og hvilken som er den bårne. Un­ derstellet er spændt af sammenlimede tykkelser, hvor bredden betinger buens og soklens stabilitet. De to tværgående sprossers placering, som er trukket lidt op fra gulvplan, danner en ramme, så man føler, at skal­ len hviler godt. Endvidere giver benenes buen indefter forneden stolen megen ynde, og den understreges

Fig. 486.

286