Snedkerbogen_1

Skydedøre. Denne konstruktion anvendes meget i de møbler, som bruges i dag. Skydedøre er igen blevet populære, fordi der er kneben plads i de forholdsvis små stuer. Indenfor bygnings- og inventarsnedkeri har man stadig anvendt skydedøre. En lang vandret glidebane giver det bedste glid i en skydedør. Døren må ikke være for høj i forhold til bredden. Afstanden mellem

i not alene. Man noter 14-15 mm op i undersiden af dækket og 6-7 mm ned i bunden. Man skal sørge for, at glassets kanter er slebet runde, så det ikke kan gnave sig fast med de skarpe kanter. Det vil natur­ ligvis være en fordel, hvis man, som vist på fig. 425, lader glassets lodrette kant gå ind i noten, da man derved fjerner muligheden for indtrængen af støv. Buede døre. En buet dør tilpasses bedst efter en skabelon, som angiver faconen, eller ved at skære en ende af læng­ den. I så fald foretages tilpasningen på stedet, fa­ conen ridses nøjagtigt af på dørens endeflader, hvor­ efter der høvles ned til det afsatte mærke, og døren passer. Tilpasningen kan også foretages ved hjælp af to retholdere, som man først har afkortet, så de har dørens nøjagtige bredde. Snedkeren bestemmer selv, om døren bliver vindskæv, d. v. s. at det er vigtigt, at det her nævnte tilpasningsarbejde nøje følges. Glatte døre. De tilpasses altid først på højden, derefter på bredden - først midterfugen efter mærket, som er afsat på møblets forkant, og til sidst høvles dørens yderkant til. Man skal sørge for, at døren springer 1—IV 2 mm udenfor, så den dækker skabets bredde; ellers risikerer man at kunne se sidernes forkant. Bladhængsler. Man bør ikke vælge billige hængsler og beslag til gode møbler. Billige varer er simple og fungerer ikke godt; derved trækker de et møbel ned i kvalitet. Der er tre slags bladhængsler. Pianohængslet er billigt i brug, fordi nedfalsningen kan foregå på maskine, og det kan betyde en hel del, hvis man har en stor pro­ duktion. Man kan selv afkorte det efter dørens længde.

Fig. 425. En metode som lukker tæt. På de mørkt optrukne linier kan pålimes filt. Metoden har også den fordel, at man kan rette på de smalle kanter, hvis dørene skulle slå sig.

dørene bør ikke være mindre end 2 mm, da man ellers kan risikere, at dørene kommer til at slæbe på, hvis træet skulle slå sig lidt. Fig. 425 viser et eksempel. Man får den bedste gang i skydedøren ved at note fiberskinnen ned i skabsbunden og lime den i bund. Man skal påse, at fiberskinnen sidder nøj­ agtigt lige langt oppe i den fulde længde. Før limnin­ gen skal fiberlisten pudses og afrundes, så glideren ikke kan møde nogen modstand i den. Det er en for­ del at lade fiberlisten stoppe ca. 2 cm fra skabets inderside; det gør det lettere at gøre rent i bunden af skabet. Placeringen af fiber og glideklodser, fig. 426. Hvis man vælger V6-punktet på længden, er placeringen god. Glideklodserne bør være udført i en tæt træsort, f. eks. ahorn eller bøg. Når skydedøren passes i, må man iagttage, at der ikke er for megen luft på højden, da det giver en ustabil gang. Grebets placering er meget vigtig, da skydedøren skal føres frem og til­ bage med fingerspidserne. Derfor anbringes det bedst på midten af dørens højde. Hvis døren er høj, f. eks. et klædeskab, er det bedst at anbringe grebet lige under midten. På små døre, som er ca. 30-40 cm høje, kan man godt anbringe grebet i dørens over­ kant. Glasskydedøre. Til de meget store glasdøre findes der specielle glide- eller rullebeslag, som bestemmer noternes dybde. En glasskydedør ca. 70 cm høj kan godt glide

261