Snedkerbogen_1

og døre. Låsens opgave i dag er jo kun at holde tørt materiale af spinkle dimensioner på plads. Imod indbrud kan man alligevel ikke beskytte sig, selvom låsen er grovere dimensioneret.

yderste mærke til hver side, hvorved trækket bliver naturligt fordelt over længden. Ved placeringen på højden må man tage hensyn til, at et skuffemøbel i reglen ses i perspektiv, og hvis grebet placeres på midten af skuffehøjden, vil det for iagttageren se ud, som om det sidder lavere end midten. Man gør bedst i at lægge møblet ned på bagklædningen og anbringe grebene på fronten og så bestemme, hvor grebene skal sidde. Grebene bør sidde over midten, i hvert fald aldrig under den. Det samme gælder ved placering af nøglerøret. Afstanden fra skuffens over­ kant til nøglerørets midte skal være kortere end af­ standen nedefter til skuffens underkant. Møbellåsen og beslåning. På skuffens forstykke og overkanten mærkes midten op med en spids blyant. Derpå tages med stregmålet afstanden fra låsens overkant til nøjagtig midten af dornen; mærket sættes af lodret ned på blyantslinien, hvorefter nøglerøret bores i. Der stemmes ikke læn­ gere ned, end nøglerøret er bredt. Når nøglerøret er lagt i, stemmes videre ind mod låsen, idet man er opmærksom på, at nøglerørets indvendige mål følges videre. På denne måde opnås en rolig nøgleføring. Nøglerøret limes fast og stiftes med to stifter i for­ stykket, fordi lim alene ikke kan holde det fast. Et godt, gammelt råd er at gnide metallet med hvidløg, så binder limen bedre. Man skal påse, at nøglerøret står lidt over træet, når det er fastgjort; bagefter files og pudses det glat med forsiden. Derefter stemmes låsen i, og ikke dybere end at stolpen kommer til at ligge glat med overkanten af forstykket. Så skrues låsen i, og skruernes kærv skal være parallelle, en regel som iøvrigt gælder ved alle beslag. Et arbejde, hvor skruerne sidder skævt og kærvene ikke er pa­ rallelle, trækkes meget ned i vurdering. Inden man pudser låsen glat med træet, bruger man at slå den i bund med hammeren, men man skal huske at lægge en klods imellem. Det gør man altid, når man skal drive noget sammen ved slag med hammer. Når skuffen er beslået, skal der rigles op. Man skal sørge for, at riglen glider let op og ned, når skuffen låses, men samtidig så stramt, at skuffen ikke kan bevæge sig, når man trækker i den i låset tilstand. I mange tilfælde skal beslag efterbehandles. Be­ slagene skrues forsigtigt af, skufferne og låsene num­ mereres, så man ved, hvordan de hører sammen. Man bør sørge for altid at bruge skruetrækkere, som passer til kærven på skruerne. Hvis der ikke skal tages ganske særlige hensyn, kan man udmærket bruge sirlige låse i både skuffer

Døre. Indenfor møbelsnedkeri skelner man mellem fire dørtyper: rammedøre, skydedøre, buede døre og glatte døre. Rammedøre. Denne dørtype har holdt sig uforandret op gennem tiderne. Det er den billigste i fremstilling. Fyldingen indnotes i kanten, som vist på fig. 424 a.

a

b

V//////Z////A

/ / / / / / Z / / / / / / A

~;ffiZ ff77777777T 7i

Fig. 424. a: Alm indelig tap og slids med indnotet fylding, b: Rammesamling med forsat bryst til fals. c: Viser kileslids­ ning med den noget tykkere tap og samtidig det tynde bryst på forsiden, d: Viser tappen forsat og det tynde bryst på fo r­ siden. Begge løsninger anvendes i godt snedkeri, når man vil være sikker på, at brystet ikke viser sig på rammens forside, e: Når der arbejdes med profillister eller kehlstød falses listen ned i rammestykke og danner dermed fals til fyldingen. Listen limes fast. Metoden anvendes især ved stilmøbler, f: Viser den enkleste og billigste metode uden fyldingslister. Der er mulighed for at variere den udvendige platte, g: F yl­ dingen er lagt i fals og fastgjort med fyldingslisten. Hvis man lader døren være overfalset, bør man iagttage, at de udven­ dige falskanter affases ens.

260