Snedkerbogen_1

Plan

Når hængslet skrues på, skal man sørge for, at skruer­ nes kærv står ens på alle skruerne; det er måske en lille ting, men den har stor virkning. Det almindelige bladhængsel er mest anvendt i møbelarbejde. Det har en tynd ryg. Et hængsel af massivt messing bør foretrækkes fremfor messing- overtrukne hængsler, fordi man bedre kan pudse det glat med forkanten og skruerne. Pindhængslet. Når en dør trækkes tilbage fra frontens forkant og skal ligge i fals, pålimes på siden en liste, som med sin tykkelse almindeligvis danner falsen. Pind­ hængslet består af to stykker. Det mindste med huller skal ligge i bund og dækket, det lange med pinden lægges ned i overkant og underkant af døren. Det beslag, som skal ligge i dørens underkant, har om­ kring pinden en Hile metalskive, som giver den nød­ vendige luft til dørens lette gang. Det beslag, som stemmes ned i dørens underkant, skal kunne skubbes ind fra bagkanten af døren. For den rigtige beslå- ning gives der kun een metode: Et stykke krydsfinér, 3-4 mm, høvles i samme bredde som dørens tykkelse og skæres af på en længde af ca. 10 cm. Fra den ene ende vinkler man falsens dybde over; i reglen er den 5-6 cm dyb. Derpå vinkler man endnu en streg over, nemlig den afstand, som ønskes til luft mellem døren og falskanten, når døren er drejet vinkelret ud fra møblets forside. Den tredie og sidste streg vinkles nu over parallel med de to andre, og målet er dørens tykkelse. I den sidste kvadrat ridser man to diagonallinier, og skærings­ punktet er centrum for dørens drejningspunkt. Nu lægges beslagene ned parallelt med dørens og møblets forkant, bagkanten af døren rundes for at undgå, at skarpe kanter skal slæbe på i falsen. Man skal også passe på, at døren ikke spænder, men det kan man regulere med beslaget. Døren stoppes bedst ved at stemme to stopklodser ind i møblets side, en foroven og en forneden. Hvis der ikke er stop på hængslet, må man stoppe døren i vinkelret stilling på møblets forside, ved at skære et hak i hyldens

Front

Fig. 428.

forkant eller nedstemme en klods i bunden, hvis der ikke findes nogen hylde i møblet. Der findes også pindhængsler, hvor omdrejnings­ punktet ligger uden for fronten, men det kan kun tilrådes at bruge disse, hvor døren er af ringe højde, da omdrejningspunktet ikke er tilstrækkeligt under­ støttet. Almindelig hængsel-placering. Både i møbel- og inventarindustrien bruges reglen om at sætte hængslet Ve fra dørens overkant og Ve fra underkanten. Derved opnår man at få dørens vægt fastgjort på det naturligste sted. Dørens højde deles i 6 lige store dele, og hængslernes midte pla­ ceres i det øverste og det nederste punkt. Hvis døren er så høj, at man skal bruge tre hængsler, er det bedst at bruge Vs-placeringen. Det er muligt, at det midter­ ste hængsel skal hæves lidt over midten af æstetiske hensyn, da man ellers let kan få det indtryk, at hængslet sidder under midten. Jalousier. I kontorer og i lokaler, hvor der passerer mange mennesker forbi, er det formålstjenligt at bruge ja­ lousier i stedet for døre i møblerne. Denne anvendelse har hidtil været mest almindelig, men i de senere år bruges jalousier også i møbler til private, og det skyldes sikkert, at folk har mindre plads nu om stunder. Der skelnes mellem lodrette og vandrette jalousier. I det lodretgående jalousi ligger listerne vandret, medens de i det vandretgående jalousi står lodret. Almindeligvis sættes jalousiet ind bagfra, d. v. s. at man laver et vigespor i bagkanten af møblet. Et vandretgående jalousi kan dog også sættes ind på samme måde som en glasskydedør, ved at lade den øverste not være dobbelt så dyb som den underste, men det kan kun lade sig gøre, når man har to ja­ lousier, der mødes på midten. Hvis man har et møbel,

Lo f t ■— r—

X Om dJLSjajngsfiunkt

mj o o 01

Mode 1

Fig. 427.

262