SeksØjenvidnerTilSlotsbranden_1794

SEKS Ø J E N V I DN E R

citet forestillet. Jeg vilde derfor ønske, at je g kunde komme der oftere, men om Vinteren udi de koldeste Maaneder tillader min Helbred mig ikke saadant.” Inden for Murene begyndte Assemble’er, Baller, Karnevaller og Koncerter at skifte, og udenfor fjernedes baade Jernlænkerne paa Slotspladsen, de to Hestgardere paa hver sin Side a f Porten med deres dragne Sabler og det røde Rækværk ud mod R ide­ banen. Men da den unge Dronning fem A ar efter døde og ha­ stigt erstattedes med Dronning Juliane Marie, slukkedes det Solskin, der hidtil ligesom havde forflygtiget Skyggerne ved M o ­ narkens svage Karakter, saa de blev dybere og tydeligere end før. Men - set udefra - vedblev Christiansborg i disse tyve A ar at være „Skjoldungens Hus” , som Folket betragtede med over­ bærende Kærlighed og tilvant Ærbødighed og Poeterne ombøl­ gede med den traditionelle Kongerøgelse. Mellem dem var til- sidst selve Johannes Ewald, hvis Sørgesange ved Kongens Død skaffede den ganske unge Teolog Digternavnet. Etsteds lader han Freden sige: Hans Slot var mit Paulun, hans Navn min Ære. Det var en Strofe, som Samtiden forstod. Man havde oplevet den preussiske Syvaarskrig, da „Vesterhavet brusede med To r­ den” under de engelske og franske Flaaders Kampe og „T ysk ­ lands Bierge svømmede i Blod” . L ige efter havde Ruslands Skygge et Ø jeblik formørket Kimingen. Men Danmarks Neu­ tralitetspolitik havde faaet Freden til at flygte til „Frederik i Norden” og gjort ham værdig til Oliegrenen. Ewalds O rd her var talt ud a f Befolkningens Hjerte. Den havde følt sig tryg og taknemlig i L y a f Kongeslottets mægtige Mure og tillagt K on ­ gen Æren derfor. [ 2 2 ]