SeksØjenvidnerTilSlotsbranden_1794

I N D L E D N I N G

M ed Aarene var Slotsfa^aden mod Slotspladsen, hvor Folk kunde samles lige under Altanen, efterhaanden rykket op til at blive Hovedfa9aden. Det blev, efter det næste Regeringsskifte, navnlig tydeligt gennem tre Altanscener. T ir s d a g e n den 14. Januar 1766 blev det Udenrigsminister Johan Hartvig Ernst Bernstorffs Tu r til at udraabe en ny Konge efter den nu gængse Formel. Straks efter kom den næsten 17-aarige, lille og spinkle Christian den Syvende springende ud for smilende at modtage Mængdens V ivat-Raab . Det vakte - lige efter Faderens Død noget over M idnat - Tilskuernes For­ bavselse og Ubehag, skønt den københavnske Presse allerunder­ danigst meddelte, at „til Trøst i Landets største Bedrøvelse kand dette meldes som noget høyst glædeligt, at Hans Kongelige Majestæt allernaadigst i egen allerhøyeste Person lod sig see fra Portalen.” Fredagen den 19. April 1771 kunde Luxdorph notere i sin Dagbog: „Mellem K l. n og 12 blev fra Slots-Altanen udkast Porcellains-Dukker, IldskufTer, Bøgger, Noder etc. Der var over 400 Mennesker samled. Hver løb med sit.” Flan nævner ikke, hvem der udfoldede denne sære og sindssyge Ødelæggelseslyst. Men det var ikke nogen enestaaende Scene. Andre Gange var det kostbare Spejle, Møbler eller Statspapirer, som Kongen og hans Negerdreng slyngede ned mod Stenbroen. Fredagen den 17. Januar 1772 var der meget tidligt igen en Mængde Mennesker paa Slotspladsen. De to sidste Aar havde gjort Slottet til Skuepladsen for Struensee-Periodens ægteskabe­ lige Trekant og skandaløse Intriger og Optrin omkring den sløvsindede Konge, som imidlertid ikke blot var og blev M aje­ stæten, men udefra ogsaa opfattedes som den a f Omgivelserne [ 2 3 ]