SeksØjenvidnerTilSlotsbranden_1794

CHRI STEN HENR I KS EN PRAM men han giver sig lidt Fart for at ville slaae Ruden itu og gribe fat om Træværket. Det slog feil, han gled løs og faldt ned paa Altanen. Flan laae der nogle Øyeblikke som død. Han mær­ kede ikke, at han i Faldet havde slaaet den eene Arm af Leed i Skulderen, forknust Ryggen og var overalt forstødt. Efter kort Tids Bedøvelse bliver han dog i Stand til at reise sig. Nu følede han først Smerterne. Et Par Mennesker ere komne tililende giennem Apartementssalen. Den eene er den roemersk keiserlige Gesandt hos vor Konge, Grev Breuner. Det første Ord paa hans Læber er Raab om Hielp for de Ulykkelige, han havde for­ ladt i Mezzaninen. De love ham alt, hvad mueligt er, men de erfore hans Tilstand og med omhyggeligste Ømhed bære de ham, da han ej længer kan bevæge sig, ned; medens Lieutenant Rømeling og Major Normann bære ham ned, forlader Gre­ ven ham et Øyeblik for at hente ham en Vogn, kiører selv med ham ud paa Frederikshospitalet, formilder hans Lidelser med deeltagende trøstfuld Blidhed, drager vaersomste og taalmo- digste Omhu for ham, medens han kiører, og medens han brin­ ges ud og forlader ham ikke, førend han har forsikkret sig al for­ nøden Hielp for sine Reddede, og fortsat Omhu for ham frem­ deles. Det er Hr. Rønnes taknemmelige Vidnes [byrd] om denne ædle fremmede Mand, jeg her fremfører; hvor behageligt blot ukunstlet her at fortælle om hans Handlemaade, at kunne holde ham en Lovtale, vis paa at vinde ham alle gode Hierters Bifald, at hævde ham Ret til alle gode Danskes ærbødige Taknemme­ lighed. Hvor behageligt for Læseren midt under Fremstillingen af denne ulykkelige Dags Rædsler og Elendigheder at standse, at oplives og et Øyeblik at hvile ved den Følelse, som Synet af saadan Handlemaade trøstende opvækker. Høyt hæderfuld [ 1 1 5 ]