SeksØjenvidnerTilSlotsbranden_1794

Gang eene at bryde giennem Røgen for om mueligt at skaffe Stiger til Vindverne eller hvad Raad mueligt kunde være, for at redde de indsluttede Offre. Han var gaaet et halv Snees Trin, da han faldt over noget udslæbet Tøy, blev bedøvet a f Røgen og Heden, søgte, for at frelse sig, en Dør; den var lukket, end een, ogsaa lukket, og traf endeligen endnu Dørren til det samme Værelse, han havde forladt. Det var hvad han saa meget des- meere ønskede, som han vel havde Haab om at redde sig selv, men hvis han omkom, Haabet om Redning for de ham betroede Børn og syntes ude. Han vilde deele Skiæbne med dem og ønsk­ ede ikke at reddes uden for at redde dem, eller dog see dem tillige reddede. Men det var nu befundet fuldkommen umueligt for ham at komme ud giennem Gangen, som og umueligt at opraabe Bi­ stand fra Gaarden. Det syntes afgiort, at samtlige de her ind­ sluttede her skulde døe. Foruden Røgens Ovælen var ogsaa den og Luften selv lueheed. Der stod en Sæng i Værelset. Man be­ sluttede af dens Gardiner og Lagener at giøre et Toug, hvormed en a f dem kunde nedhidse sig giennem Vindvet til den om­ meldte Altan og derfra faae bragt Stiger eller Redning for de tilbageblivende, som ej ad denne Vei kunde reddes. Man havde intet Redskab, Saxe, Knive eller deslige, men beed Søm­ mene eller Kanterne af Tøyet itu, reev det i Strimler, knyttede disse sammen og fæstede det saaledes istandbragte Toug i Vind- vesposten. Hr. Rønne blev den, som skulde stige ned, skiøndt hans Kræfter allerede meget vare svækkede. Den tilbageblevne Hoflaquai Winge tog fat i Tougets løse Ende, Hr. Rønne steeg ud, havde Touget mellem Benene, holdt det fast med Hænderne og firede sig saaledes et Stykke ned. Uden for et Vindve i Prinds Frederiks Værelse næst neden under faldt dem ham ind, at han med mindre Fare kunde gaae der ind igiennem. Det var lukket, SEKS ØJENV I DNER [ i i 4 ]