SeksØjenvidnerTilSlotsbranden_1794

CHRI STEN HENR I K S EN PRAM en af de to mindste ved hver Haand vil han gaae ud, men nu var det, at Røgen, som allered meldt, saa gandske havde opfyldt Gangen og Trætrappen ikke tillod nogen Nedgang meere. Han hørte nogen raabe: „Ingen komme til Trætrappen, den er be­ spændt med Røg, man maa omkomme, løb til den anden Ende.” Fortumlet af Røg og Mørke løb han med Børnene imod Mar- mor-Trappen. Det var at løbe henimod Ilden. Det blev da baade ham og de andre umueligt at komme ret langt frem. Han søgte en Dør og fandt en aaben. Døren var til et Værelse ind til Gaar- den, ligeover en Altan, der var paa Portalen udenfor Aparte- mentsalens Vindver. Han fandt her to andre, en Student Han­ sen, om hvilken siden, og en Laquai Winge, der ligesom han og Børnene med deres Morbroder her søgte et Øjebliks Frelse. Giennem det aabnede Vindve droge de nu, hvorvel røgblandet, dog friskere Luft end den dræbende i Gangen, men her saae de og Luerne vælte ud a f Vindverne ligeover for og Røgen dynge- viis fra alle Sider. Langt Ophold her var altsaa ingenlunde raa- deligt. Lidet forfrisket vilde Rønne, at Laquai Winge som bedre bekiendt med Slotsgangene skulde føre dem an for at gjøre den korte, men skrækkelige Vandring, men Winge forsikrede, at det var umueligt, han havde været paa Gangen, sagde han, og var nær ved at qvæles. Rønne bad atter, at man skulde vove det end­ nu engang for at redde de uskyldige Børn tilligemed sig selv. Men forgiæves. Ingen vilde vove det. Hr. Rønne vil forsøge paa at giøre den korte, men skrækkelige Vandring giennem Resten af Gangen. Men Røgen var om mueligt bleven endnu tættere. Børnene ere blevne forskrækkede og tør ikke følge ham, de andre tør ej tilraade det. Man havde alt forud skreget ud om Hielp i Gaarden, men forgiæves; lige Skrig løde fra alle Kanter, ingen kunde med Virksomhed agte derpaa. Hr. Rønne forsøger tredie [ 1 1 3 ]