SeksØjenvidnerTilSlotsbranden_1794

SEKS Ø JENV I DNER

nant Smith, allerede afmattede og nær ved at segne, oplives ved Haabet endnu at kunne redde andre. Han griber den a f de andre ubemærkede Lygte, som hang i Enden a f Gangen, ei end­ nu slukket, da Vindvet havde der lidt fortyndet den qvælende Luft; Damerne gribe hans Arme; ved Lygtens Hielp finder han Tværgangen, bierger dem frelste ud og ned a f Trappen, og da de ere i Tryghed, forlader han dem uden at spørge om deres Navn eller lade dem vide hans, hvilket de kun adskillige Dage efter hændelsesviis bragte i Erfaring. Da han kom ned, fandt han til sin store Glæde dem, som han egentlig søgte, reddede ad en anden Nedgang, at være samlede med den a f Systrene, han alt havde frelst. Det har været omtrendt paa samme Tid, som da de ommeldte Hofdamer først saae sig i Dødsangsten, at Hr. Rønne, som er roesværdigen bekiendt for sine Skrivter til Børns Dannelse, og som er Lærer for Hs. Kongl. Høiheds Arveprindsens Børn, kom herop for at yde nogle Bekiendte sin Hielp til at indpakke og redde. Han havde allerede nede i Prinds Christians bræn­ dende Værelser været behielpelig med at bringe hvad der var, som det troedes, i Sikkerhed. Han var allerede udmattet deraf og af Røg, Qyalm og Heede, da han kaldtes herop og ikke vilde spare sine sidste Kræfter. Det kostede allerede Møye at komme op ad Trappen til Mezzaninen, men Værelset, hvorhen han gik, var nær overfor Dørren til Trappen, og det gik endnu an. Han stod der et Øjeblik, da han kaldtes fra det Arbeid kun at redde Sager til det langt vigtigere at redde Menneskeliv, nemlig tre ham kiære Børn, en Ti-aar gammel Søn a f afg. Kammerherre Haxthausen, en Datter og en Søn a f Kongens Laquai Ipsen, hvilke tillige med deres Morbroder, et ungt Menneske fra Helsing- øer ved Navn Balle, befandt sig i et Værelse ikke langt derfra. Med

[ 1 1 2 ]