S_Thorvaldsen

293

»H ym en« , der m ed en F ak k e l i hver Haand flyver hen over to Duer, som m ød es i Luften. I Væ rk sted e t paa Charlottenborg stod jo Modellen til Æ sk u la p paa C a v a lle tten , m en Thorva ld sen interesserede sig ikkeret for denne S ta tu e ; af o g til stand sed e A rbejdet paa den fuldstændigt, o g til sid st b lev den saa forsøm t, at L eret tørrede ind, o g det hele faldt sammen, saa d et m aa tte læ g g e s op fra nyt. Grunden hertil var vel nærmest den, at T h o rv a ld sen v ed den T id befandt s ig ilde. E t gamm elt Saar, han havde paa B e n e t, tv a n g ham til at ho ld e s ig i R o ; Lægehjæ lp brugte han kun, naar hans O m g iv e lse r ad allehaande Om veje kunde lokke ham dertil, o g T ilstand en b lev om sider næ sten uudhold elig. »I sin U taa lm od igh ed« , for­ tæ lles d er , »erklæ rede han d a , at indtil Jul vilde han holde sig ro lig, men saa heller ikk e læ nger. N y taa rsd ag maatte o g vilde han arbejde; gjorde han ikk e d e t , v ilde d et g a a ham ga lt hele Aaret igjennem . Løftet blev o g sa a g iv e t h am , o g da N y taarsm orgen 1844 k om , havde W ilckens for­ bered t a lt, for at han m ed B enet hvilende paa en Skammel o g opstablede Puder kunde sidd e foran S ta ffeliet ved Sk ifertavlen«. Men da Lægen kom o g u n d e r sø g te S a a r e t, forbød han ham at arbejde. Thorvaldsen blev her­ over m e g e t n ed slaaet, men fandt s ig d o g i det uundgaaelige, o g da der var forløb et en fjorten D a g e s T id , v iste F rugterne a f hans Resignation sig; han kunde nu staa op fra S o fa en o g igjen ta g e fat paa det kjære Ler, der snart under hans Hænder form ede s ig til R elieffet »Fredens Genius«: den v in g ed e S k ik k e lse knæ ler foran en Ørn o g en L øve o g lader dem drikke a f en S k a a l; b a g ham sidder en Hund. N o g le D a g e efter, at dette R elief var m o d e lle r e t, læ ste man i B lad en e , at Thorvaldsen havde udført det i A n ledn in g a f e t forestaaend e G iftermaal mellem en dansk Prins o g en russisk S torfyrstinde. D a W ilck en s iortalte ham d e tte , sagde han: »Det kan gjern e væ re, at man tænker sig det saaledes, o g der er maaske ogsaa n o g e t deri; men nu skal j e g sæ tte Frihedshuen paa«. Genien fik da virkelig en saadan alt andet end forskjønnende H ovedb edæ kn ing , o g en lignende anbragte Kunstneren til O verflod paa et Skud a f den Egestamm e, ved hvilken i K om p o sition en s U dkan t K rigsvaabnene ere lagte til Hvile. T il R æ kk en a f Kunsternes Genier føjedes endnu P o e sien ; med de brede V in g er u d fo ld ed e, med Lyren i venstre o g Plektren i højre Haand staar den o g sy n g e r ; v ed S iden se s en K asse med Bogruller o g en Lavr- bærkrans. En B illedhu ggerkun sten s Genius havde Thorvaldsen tidligere m odelleret; b a g den saa s an tydet et R e lie f med Minervas Fødsel. Men