S_Thorvaldsen

294

rned dette Arbejde var Kunstneren se lv m isfo rn ø je t, o g han ud førte nu et nyt, hvor Genien se s siddende v ed F od en a f en k o lo ssa l Jup itersta tu e o g i Færd med at m ejsle paa Ørnen. H eller ikk e m ed d e tte R e lie f, der b lev gjort færdigt paa hans »rom erske F ø d s e ls d a g « , den 8nde M arts, var han rigtig tilfreds; »jeg tror«, sa g d e han til W ilck en s, »at j e g m aa h av e B illed ­ huggeren højere op « . Thorvald sen var im idlertid paa denne D a g sa a v e l som de følgende lidende baade paa L e g em e o g paa S jæ l; først den 2111de Marts ytrede han igjen L y st til at arbejde; han fik S ta ffeliet m ed den store

Tegning til Billedhuggerkunstens Genius.

Skifertavle stillet op ved Vinduet og tegnede med Kridt et nyt Udkast til Billedhuggerkunstens Genius, det skjønneste af dem alle. Nu var Genien kommen »højere op« ; med Hammeren og Mejslen i Haanden sad han paa den vældige JupitersSkulder. Det blev Mesterens sidste Komposition. Aftenen efter at denne var udkastet, følte Thorvaldsen sig saa rask, at han ikke alene gik i Theatret, men endog efter Forestillingen til­ bragte en Stund i en Vens Hjem. Den følgende Dag syslede han med et andet Værk; Tanken om Lutherstatuen var kommen op i ham paa ny, og den 2311 de Marts var han allerede i den tidlige Morgenstund i Færd med