S_Thorvaldsen

292

o ld græ sk e Aand o g S til som denne, o g man fatter da h elt v el, at den ikk e i Længden kunde staa for Kunstnerens e g en Kritik. D e t b lev d o g in g en ­ lunde n o g e t fuldkomm ent Væ rk , han fik ud a f den g ru n d ig e Om arb ejd else. V el er den nye H erku les i O p stillin g o g L inier lan g t finere o g ro lig er e end den oprindelig an lag te, som han knejser der m ed d et sk jæ g lø se H o v ed kun sv a g t drejet, med L øvehud en over v en stre Sku ld er o g K ø llen mod Jorden i den sæ nk ed e højre H aand ; indrømm es bør d et o g s a a , at han staar g o d t paa sine B e n , o g at han — hvad der jo i d et g iv n e T ilfæ ld e er en v ig tig T in g — , gjør en b e ty d e lig dekorativ V irkn ing. Men i E nk elth ed ern e er Kunstværket ingen lunde uangrib elig t; A a sy n e t har ikk e m e g e t at fortæ lle om den F rejd ighed o g D a a d sly st, man n ø d ig savner h o s en H e rk u le s, o g M odelleringen a f L e g em e t er m ere U d tryk for »Korpus« end for E la stic ite t o g Kraft. D e t b e r e tte s, at Kunstneren under d ette A rb ejd e jæ v n lig følte sig anstrengt; ikke d esto m indre vild e han sa a vid t m u lig t ud føre d et h ele med eg en Haand; han laved e se lv de n ød v end ig e S tillad ser o g b e væ g e d e s ig omkring paa d isse med en F r e jd ig h ed , der sa tte Sk ræ k i hans Venner. Men formanede d isse ham til at ta g e s ig i A g t, sva red e han kun: »Falder je g ned, saa dør j e g paa Valp ladsen .« S am tid ig m ed , at T h o rva ld sen m od ellered e H e rku lessta tu en , b lev hans Æ sku lap udført i et S id elok a le. T il denne F igu r forelaa der fra 1839 to Sk itser; i dem b e g g e er Gudens O verk rop h y lle t i e t fo ld erig t D raperi, der o g sa a er la g t over højre Sku lder; S ta v en m ed S la n g en ho ld er han i venstre Haand o g stø tter den mod Jorden. F o r ø v r ig t er der ret b e ty d e ­ lig e Variationer; i den ene S k itse ho lder den højre H aand D rap eriet ind imod M idjen, o g H o v ed e t er sæ nk et som i stille G rublen; i den anden — d en , der i det væ sen tlig e b lev fu lgt — løfter Guden sit H o v ed som i g lad T illid til de Læ gedom surter, han holder i den hæ v ed e højre H aand . B e g g e d isse Statuer b lev e efter T ho rva ld sen s D ø d fu ldendte i k o lo ssa l M aa lestok a f B issen o g støb te i Bronce; B issen udførte o g sa a de to andre F igu re r til S lotsfagad en , M inerva med Lansen o g O liegren en o g N em e sis m ed R o ret o g H julet; til d isse Værker, a f hvilk e n avn lig d et sid stnæ vn te udmærker s ig ved sin store S til, forelaa der fra M esteren s H aand kun de S k itse r , der nu findes paa Musæet. I E fteraaret 1843 oph o ld t T h o rva ld sen s ig a fvex lend e paa N y sø o g i K jøbenhavn; paa førstnævnte S ted arbejdede han videre paa Ræ kk en a f sine Medailloner med Kunstens G enier o g ud førte det n y e R e lie f