S_Thorvaldsen

157 det B o isse r é e sk e B illed ga lleri, hvor han især skjønnede paa de smaa ny­ te stam en tlig e B illeder, som den G an g g ik under Hans Mem lings Navn. O p rind elig havd e det væ ret paatænkt at læ g g e Vejen over München, men da T h o rv a ld sen hørte, at man der var i Færd med Forberedelserne til hans fe stlig e M o d ta g e lse , o g han for T iden helst vilde være fri for sligt, ændrede han sin R ejsep lan . F e ste r undgik han d o g ikke — o g naar det end elig sku ld e væ re, m orede han s ig o g sa a g o d t ved saadanne — : i H eidel­ b e rg traf han samm en m ed H ertugen o g Prinsen a f Augu stenborg, der paa et H o te l g jo rd e sto rt G ilde for h am , o g i Frankfurt d eltog han i en livlig F e st i A n ledn in g a f G o e th e s halvfjerdsindstyve A ars F ød selsdag . Ved denne L ejligh ed g jo rd e s der A fta le om , at Thorvald sen skulde udføre et Monument for G o e th e , men denne T a n k e b lev, som man véd , aldrig virkeliggjort. I Em s g jo rd e Thorva ld sen B ek jendtskab med Prins Christian Frederik — den sen ere Christian den O ttende — , som med sin Hustru opholdt sig ved d ette B ad ested ; i K ølin s D om k irk e b lev han vejledet a f den kunst­ forstand ige S u lp ic e B o isse r é e , der fraFrankfurt havde gjort Rejsen dertil alene for at hav e den G læde at v ise den store Kunstner om i Tysklands m æ rk elig ste g o th isk e B ygn in g . Derfra rejste Thorvaldsen til A ltona o g b lev fe stlig m od tag en saa vel a f Bankier Donner som a f den danske Over­ præsident, G rev B lticher-A ltona, saa til S le sv ig , hvor han beundrede B rügge­ manns A lte r ta v le , o g s a a for det M esterskabs S k y ld , hvormed Materialet — E g e træ — er behand let; »man kan tro m ig , naar j e g roser det,« sagde han, »jeg har jo se lv været Træ skærer.« D igteren Schack von Staffeldt var paa den T id Am tm and i S le sv ig ;dahan hørte, at Ih orva ld sen var komm en til B yen , fik han i al H a st truffetForberedelser til et Festmaaltid paa en G jæ stg ivergaard o g hold t her T alen til hans Æ r e , »lakonisk, men udtryksfu ld t, med Kraft o g Væ rd igh ed , saa Ordene frembragte en egen, ikke u fo rd elag tig V irkn ing«. Fra S le sv ig rejste Kunstneren over P lensborg til A l s ; n o g le D a g e opho ld t han s ig paa A u g u sten b o rg , g ik derpaa over F y e n , hvor han paa Brahetrolleborg gjen saa sin D øb efon t, til Korsør, o g ved M iddagstid den ßclje O k tob er var han efter 23 Aars Praværelse atter i sin F ø d eb y . Paa Charlottenborg havde man i Henhold til de tidligere givne Løfter indrettet B o lig o g Værksted for den længselsfuldt ventede Mester, dertil kjørte han strax efter sit K omm e til B yen , hilste med en hjertelig Om favnelse S lo tte ts g am le Portner, som i sin Tid havde været Model ved