S_Thorvaldsen

1 5 6

m a ler, Kun stakadem iets D ir ek tø r P ietro B envenu ti. F ra F lo r en s d ro g man over B o lo gn a til P arm a, i hvilken B y de rejsende b le v e en D a g for at se C o rr eg g io s Værker i G alleriet o g i K irkerne; T h o rva ld sen fø lte s ig kun i ringe Grad tiltalt a f dem . D en næ ste S ta tion paa V ejen var M ilano; her g jo rd es atter et s e x D a g e s O phold , næ rm est a f H en syn til e t A rb ejd e, Th orva ld sen A aret i F orvejen havde p a a ta g e t s ig at udføre paa B estillin g fra denne By. I 1817 var Maleren Andrea A p p ia n i, der i sin T id havd e væ r et K ejser N ap o leon s H o fportræ ttist, o g som v ed sine m y th o lo g isk e B illeder havde erhvervet s ig N avn a f »Gratiernes M aler«, død i Savn o g E len d ig h ed ; nu vilde man hædre hans M inde, o g der dannedes en K om ite m ed det H verv at sæ tte ham et Monument. G jennem G rev S omm ariva k om B estillingen til T horva ld sen ; den lød paa et Portræ t a f A pp ian i o g et R e lie f m ed de sø rg end e Gratier. D a nu Kunstneren kom til M ilano, b en y tted e man L e jlig ­ heden til at afslutte Forhand lingerne med h am , o g han v a lg te selv den P lad s, hvor M indesmærket senere b lev op stille t efter i 1821 at væ re b lev e t fuldtendt i A telieret i Rom . D en tredje A u gu st forlod T h o rva ld sen M ilano o g rejste over S im p lon , gjennem Lausanne o g Bern til L uzern , hvor han d e lto g i en til Æ r e for ham foranstaltet F e s t o g g a v sine A nv isn in g er m ed H en syn til Løvem onum en tet; Ahorn var allerede i Færd m ed at u d h u g g e R elie ffe t i K lip p en , sk jøn t A rbejdet var b lev e t en D e l forsinket v e d , at M od ellen var komm et til sit B e stemm elsessted i temm elig skad elid t T ilstand . Over Schaffhau sen fortsattes R ejsen til S tu ttg a r t, hvorhen T h o r ­ valdsen a g ted e s ig for at g jæ ste den berøm te B illedhu g g e r D ann eck er — en aandfuld o g d y g tig M ester, hvis »Ariadne paa Pantheren« hører til vort Aarhundredes oftest reproducerede Kunstværker. P aa den sid ste S ta tion paa denne D e l a f Vejen indfandt s ig en un g Mand o g b a d , om han m aatte kjøre med til Byen; Ihorva ld sen g a v T illad else dertil, o g under den liv lig e Sam tale, der nu kom i G ang, v iste det sig , at den ny tilkom n e var Billed- h u g g e r , E lev a f D annecker o g paa Vej til S tu ttga r t i den H e n sig t at faa et G lim t at se at Ih o r v a ld s e n , som han v id ste v en ted es dertil. »D e kan se ham strax,« sa g d e Lund, »han sidder der lig e ov er for D em .« I munter S tem n ing fuldendte man nu R ejsen til den W iir tem b e rg sk e H o v ed stad , hvor Danneckers E lev indførte T horvald sen i sin M esters A te lie r ; de to berøm te B illedhuggere tilbragte n o g le D a g e i hinandens S e lsk a b , o g Th orva ld sen havde m egen G læde a f O phold et i S tu ttg a r t, ik k e m indst a f sin e B e s ø g i