S_Thorvaldsen

15» de akad em isk e T e g n e ø v e lse r , i hv ilk e T h o rva ld sen havde ta g e t D e l, o g to g saa sine Væ relser i B esidd else. H e lst h avd e han v el øn sk e t at h vile ud en Stund efter den b esvæ rlig e R e js e , m en d era f b lev der intet. R y g te t om , at han var komm en h jem , bred te s ig snart over h e le S tad en ; g am le o g un g e Venner s ø g te ham , o g overalt g jo rd e man Krav paa hans Næ rvæ relse ved festlig e Samm enkom ster. A llered e to D a g e efter hans H jem k om st ind- varsled es der i K un stakadem iet et M ø d e , v ed h v ilk e t han m aa tte indfinde s ig i sin E g en sk a b a f P rofessor ved M od elsk o len ; saa fu lg te der en F e s t i den M o ltk esk e Malerisam lings Lokaler, hvor en M æ ngd e a f »Kunstens D y rk e re o g Yndere« vare sam led e, derpaa enanden i det B o rup sk e dram atiske S e lsk a b , a f hv ilk et Thorva ld sen i sin U n gd om havd e væ ret M ed lem , o g end elig H ov ed festen den 15de O k tob er paa den k o n g e lig e Sk yd eb an e . H er var det ingen ringere end O eh len sch læ ger, der, efter at en S a n g a f Christian W ilster var afsungen a f de henved to H undrede tilsted evæ rend e, ho ld t V e l­ kom sttalen o g i b eg ejstred e Ord to lk ed e den sto r e Kunstners Værd ikke b lot for Fædrelandet, men for A lverden . N o rd isk e Mænd, ud ta lte han blandt andet, havde i fordums D a g e hæ rget i S yd en o g ød t dets aand elig e S k a tte , »men,« tilføjede han , »har G othen sy n d e t, saa har G o th en nu atter g o d t ­ g jort sin Brøde. H av e vore Forfædre n ed h u g g e t B illed stø tter i R om , saa staa de nu a tte r , Grækenland væ rd ig e , frem v ed N o rd b o en s Kunst.« V ed F estm aa ltid et lød atter T a le o g S a n g til T h o rva ld sen s F o rh e r lig e lse ; en a f V iserne var a f O eh len sch læ ger, en anden a f den sen ere som L æ g e saa højt fortjente O le Bang. Under storm ende Jubel tøm te H æ d ersg jæ sten sit G las for S tud en tern e, de eg en tlig e Indbydere til H ø jtid e ligh ed en , o g først lang t ud paa N atten led sag ed e s han a f en stor Sk a re a f g am le o g u n g e til sin B o lig . F lere F ester paafu lgte; til en a f d em , der h o ld tes i S e lsk a b e t C lio, havde B a g g e sen sk revet en smuk S an g . A t de k jøb enh avn sk e B lade o g T idsskrifter i den nærm est p aa fø lgend e T id b rag te en M an g fo ld igh ed a f A rtikler om Kunstneren o g hans Værkpr, fø lg er a f s ig se lv ; de tryk te M ed ­ delelser om ham b lev e fra nu a f o g sa a m ere n ø ja g tig e , end de havd e væ ret h id til, da man — endnu faa U g e r før hans H jem k om st, kunde læ se i et m eg e t udbredt O rgan , at hans H ovedvæ rk er vare »en N io b e o g en B a s­ relief, forfærdiget for N ap o le on « , sam t at han »for ikk e læ n g e sid en g ifted e s ig med en en g e lsk D am e« . Sk jøn t Thorva ld sen følte s ig baacle hædret o g rørt ov e r alt, hvad man i d isse b evæ g ed e D a g e g jorde for at læ g g e sin K jæ rlighed o g Beundring