S_Thorvaldsen

l 55

til de saak a ld te N a za r en er e, en K reds a f Malere o g B illedhu gg ere, hvis inderlig v e lm e n te , men s e lv fø lg e lig i samm e Grad ufrugtbare som menings­ lø se S træben g ik ud p aa at føre Kunsten tilbage til den tid lige Renaissances naivt u sk y ld ig e S til. Han g ik end o g saa vidt, at han, som Arkitekten L eo von K len ze skriver i et Brev fra Januar 1 8 1 9 , »satte Kronen paa sine T a ab e ligh ed e r v ed et Brev, som han send te Kronprinsen, med en uforbeholden Erk læ ring om , at han øn sk ed e at indlade s ig i Væddestrid med Thorvaldsen o g ikk e var b an g e fo r , at han jo nok skulde v ise s ig denne overlegen.« O g sa a fra andre S ider b lev der »intrigeret« i denne S a g , men hverken paa K ronprinsen eller paa Thorva ld sen g jorde dette n og et væ sen tligt Indtryk. Thorva ld sen to g n etop v ed denne T id atter fat paa det om talte Arbejde — der jo for øv rig t aldrig b lev udført som H elhed — o g modellerede Frisens B e g y n d e lse ssty k k e , Marias B eb ud else, en K om po sition , der langt overgaar den sen ere B ehand ling a f Em net, navnlig ved Fortæ llingens andagtvækkende P o e si o g F igu rern es naive Ynd e; det er, som havde Mesteren netop her villet vise, hvor m e g e t en Nutidskunstner kan lære a f de gam le »Prærafaeliter« uden med Nazarenerne at falde ud i S y g e lig h ed o g Unatur. I det ældre R e lie f, h vo ra f M usæ et intet E xem p lar ejer, er Englen fremstillet svævende hen imod den h e llig e Jom fru, der har lag t sit Arbejde fra sig o g ydm yg foldet Hænderne. D e t b lev færdigt i Leret o g støb t i G ips i Løbet a f tre D a g e , er vel ikk e stæ rk t gjenn em ført, men d o g langt m ere, end at det kan b e teg n e s som en S k itse , o g skylder vel delvis sit ualm indelige Præg a f Friskhed i F o rm ern e netop til den Hurtighed, hvormed det blev fuldendt. Thorva ld sen havde lov et at komm e til Luzern for at træffe B e­ stemm e lse m ed H en syn til Løverelieffet o g dets Om givelser; og saa til K om iteen i W arschau havde han g iv e t et Løfte om at indfinde sig for Pon iatow sk i-M onum en tets Sky ld . Han mente nu, at disse Forp ligtelser bedst lod e s ig op fy ld e sam tid ig m ed , at han foretog den længe paatænkte Rejse til D anm ark ; i Forsomm eren 1819 b leve da de sidste Forberedelser hertil tru fne, o g den 14de Juli g a v han s ig om Morgenen K lokken 4 paa Vejen N ord paa i F ø lg e sk a b m ed to g o d e V enner, Grev Rantzau-Breitenburg o g H istoriem aleren Johan L ud v ig Lund; K jøretøjet var den Karet, der nogle Aar i F orvejen havde b rag t O eh lensch læ ger til Rom . V ejen g ik over S iena til F lo r en s, hvor Selskabet dvælede i sex D a g e ; G rev Rantzau sk iltes her fra Thorvaldsen , der imidlertid fik Erstatning i nye B ek jend tskaber; sæ rlig lærte han at sæ tte Pris paa den ansete Historie- 20*