S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

26S

han derved ikke varetager de interesser, som han taler for, og de interesser, som vi er enige i bør varetages. Han overser, at han med sine forslag udskyder, sinker og forhindrer, at vi dog får nogle regler bragt på plads, som vi i øvrigt er enige om bør være der. Det er nok den afgørende uenighed. De andre ting er det m indre væsentligt at fordybe sig i. Lad mig derfor blot endnu en gang fastslå, hvad jeg har sagt før, at det er nødvendigt at få vedtaget disse planer. V i kan ikke sinke dem mere, slet ikke når hr. Boas Jensen også bliver enig med hr. v. Rosen om, at det i virke­ ligheden drejer sig om en planlægning for hele Kø­ benhavn, altså en generalplan. Det kan næppe være alvorligt ment, i hvert fald kan vi ikke være med dertil. H r. Boas Jensen spurgte mere præcist om en enkelt ting, nemlig hvad resultatet, sådan som betænkningen er udformet, v il blive med vedtagelsen af forslaget om, at planlægningen for området ved Jagtvejen for de eventuelle frem tidige uddannelsesinstitutioner ikke sker. Sådan som det er formuleret, bliver situationen helt k la rt den, at der ikke sker nogen planlægning, og det v il sige, at situationen herefter er uforandret for dette område. Om det kan give anledning til, at man vil overveje, om det fortsat skal være så, skal jeg over­ lade til den kommende tid, men det er klart, at sådan er resultatet heraf. Jeg må måske gøre en enkelt bemærkning mere til hr. Boas Jensen specielt med hensyn til hr. Boas Jen­ sens forslag om et tillæg til byplanens § 2. Han siger: hvorfor kan vi ikke gøre det? og spørger mig, hvorfor jeg ikke kan være enig deri, da det dog falder ud­ mæ rket i tråd med de øvrige ting, som jeg har sagt og foreslået. Jeg skal blot sige til hr. Boas Jensen, at der er i betænkningen en udmærket argumentation her­ for. Jeg foreslår, at han gennemgår side 6 i betænk­ ningen; dér har vi netop taget denne side af sagen op til vurdering. M å jeg så til sidst sige til hr. Boas Jensen, at jeg kan naturligvis ikke blive principielt uenig på nogen måde med hr. Boas Jensen, når han taler om den øko­ nomiske oversigt, og om, at det er tilstræbelsesværdigt og ønskværdigt så langt som overhovedet muligt at sikre en koordinering af den fysiske og den økonomi­ ske planlægning. D et bliver vi aldrig uenige om, men jeg er uenig i, at vi skal udsætte denne sag under hen­ syn til det, der kan blive resultatet af sådanne over­ vejelser, som jeg mener kan ske på normal måde. Så ville jeg godt foranlediget af en bemærkning af hr. Oløe vedrørende adgangsvejen og også foranlediget af borgmesterens sidste bemærkning præcisere, at det naturligvis er rigtigt - det fremgår også af betænk­ ningen - at det ændringsforslag, som magistraten har stillet vedrørende adgangsvejen, er ikke tanker, som er født i magistratens 4. afdeling, men er frem kaldt af os andre, og magistratens 4. afdeling og borgmester Wassard har så imødekommet det. Herom bør der ikke være tvivl. H r. v. Rosen er som sædvanlig vanskeligere at give nogen fornuftig besvarelse. Det kan måske hænge sam­ men med karakteren af det, hr. v. Rosen siger. N år hr. v. Rosen siger, at disse to sager ikke er be­ handlet, som de bør, og at han derfor er enig - tror han nok senere — i en tilbagevisning, så ma jeg sige: det er ganske enkelt groft, hr. v. Rosen, det er ganske enkelt groft. Ganske som det er groft, at hr. v. Rosen fra denne talerstol i øvrigt gør en lang række be­ mærkninger — løst og fast om udsendelserne som han

har for vane - uden at tage noget standpunkt. H r. v. Rosen har deltaget i udvalgsarbejdet om disse sager, og borgmesteren har understreget, at det har varet længe. Det har varet en ganske rum tid, og alli­ gevel er hr. v. Rosens konklusion af alt det, der står i disse betænkninger, som han har haft til gennemsyn, forinden de er blevet færdiggjort, alene den, at han tager forbehold. Det var alt, hvad hr. v. Rosen kunne ofre på disse sager, da der skulle skrives betænkning, så jeg tror ikke, at hr. v. Rosen skal gå i rette med os andre. Jeg bemærkede mig også, at han konstaterede, at han ikke havde nogen stilling, men så føjede han til: fordi der ikke var forelagt tilstrækkelige oplysninger. Så har hr. v. Rosen enten ikke væ ret til stede eller ikke læst materialet, hvis han kan komme til den kon­ klusion, for det er ganske enkelt ikke rigtigt. Det skal ikke stå uimodsagt, at man her fra talerstolen mener at kunne klare sig igennem manglende standpunkter ved at beklage sig over manglende ordentlig behand­ ling og manglende oplysninger. Jeg skal bekendtgøre for forsamlingen, at det ganske enkelt er noget slud­ der. H r. v. Rosen gjorde yderligere et par bemærkninger, som han også har for vane, om Godsbaneringen og Søringen. Der er jo ikke det trafikale problem, hr. v. Rosen ikke kan få med i en hvilken som helst sam­ menhæng. Lad mig blot erindre om, at den sag, der har været til behandling, er forslag til en dispositions­ plan, som slutter dér, hvor Godsbaneringen var pro­ jekteret. Det er, hvad der er taget stilling til og intet andet, og derfor er der naturligvis ikke nævnt det fjerneste om en eller anden Godsbanering, som ligger uden for det område, man har taget stilling til. Men jeg v il gerne føje til for måske at svare hr. v. Rosen, at det er ikke blot begrundelsen for, at man er nået frem til de konklusioner. Hvis hr. v. Rosen ellers har været til stede, v il han erindre, at vi i ud­ valget omhyggeligt har gennemgået alternative tra fik ­ føringer i området, bl. a. derved, at vi har gennemgået det af forsamlingen Røde Rose fremsatte forslag, og vi har konstateret, at det ikke var tilfredsstillende. V i har konstateret, at vi ikke kunne anbefale noget så­ dant. Så også i den henseende er der gjort, hvad der skal gøres i denne sag. En sidste bemærkning til hr. v. Rosen. H r. v. Rosen nævnte, at han ikke er forarget over byggeriet Top-House på Nørrebro. Den mening skal hr. v. Rosen da naturligvis have lov til at have, og jeg noterer gerne, at hr. v. Rosen har den opfattelse. Jeg synes ikke' om det, men det er en vurderingssag. N år hr. v. Rosen im idlertid derefter er forarget over mine bemærkninger, samtidig med at han i øvrigt føjer til, at han deler synspunktet om, at man har væ ret for hurtig i vendingen, og slutter med at sige i denne for­ bindelse, at han har fået den opfattelse, at jeg her fra talerstolen truer, så vil jeg gerne sige: det er naturlig­ vis ikke rigtigt, hr. v. Rosen. Det ville ej heller være rigtigt eller acceptabelt, om jeg gjorde det. Det frem ­ går også klart af betænkningen, hvad det er, jeg for m it vedkommende mener om dette, og der ligger ingen trusler heri, men der ligger en afstandtagen fra bygge­ former, byggeri og byggespekulation af den art. Det får hr. v. Rosen tillade mig at have som m in opfattelse. Jeg synes ikke om sligt. H r. v. Rosen synes om det. Det er der vel ikke mere at gøre ved. Må jeg til slut gøre et par bemærkninger til borg­ mesteren. Jeg takker for borgmesterens bemærkning vedrø