S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

264 aften - fastsættes til 1,25. Hvis v i er så heldige, at forbundsbygningens udvidelse, som der har væ ret talt så meget om, ikke bliver til noget, v il en sådan be stemmelse form entlig ikke give anledning til større problemer. Men hvis det viser sig, at en udvidelse af forbunds­ bygningen bliver nødvendig - og det er jo noget, vi i magistratens 4. afdeling fra andre afdelinger i kom­ munen og fra udvalgsflertallet har hørt, at vi skulle regne med - og hvis tilbygningen opføres i samme højde og bredde som det nuværende forbundshus, hvilket kræ ver en udnyttelsesgrad på 2,0, vil der opstå problemer. E t sådant andragende vil, hvis borgerre­ præsentationen ønsker at imødekomme det - hvad jeg har grund til at tro v il være tilfæ ldet - nødvendiggøre en ændring af byplanvedtægten. Dette er i sig selv en besværlig og langsommelig fremgangsmåde ved be­ handling af en byggesag, men lad det nu være. En konsekvens af, at forbundet eventuelt få r lov til at opføre tilbygningen med udnyttelsesgraden på 2,0, vil blive, at der på hele det areal, der i vedtægten er ud­ lagt til offentlige formål, kun bliver plads til så mange etagemeter, som svarer til en udnyttelsesgrad på 0,73. Dette er konsekvensen af den ændring, udvalget har foretaget i det forslag, magistraten fremsatte. Jeg ved ikke, hvilke tanker man gør sig i 3. afde­ ling om omfanget af det institutionsbyggeri, der skal finde sted i dette område, men jeg synes, at jeg alle­ rede på nuværende tidspunkt må gøre opmærksom på, at alt tyder på, at udnyttelsesgraden bliver på om­ kring de 0,7, hvis man opretholder udvalgets forslag til formulering af udnyttelsesgradsbestemmelserne, hvis tilbygningen til forbundsbygningen bliver en rea­ litet, og denne tilbygning, hvad forbundene har grund til at regne med, som nybygning betragtet får en ud­ nyttelsesgrad på 2,0. Fra magistratens side gjorde vi opmærksom på dis­ se komplikationer allerede i byplan- og trafikudvalget, men da dette ikke fremgår af udvalgsbetænkningen, har jeg fundet det rigtigst at gentage magistratens reservationer over for disse bestemmelser i vedtægten. Havde man tilsluttet sig magistratens oprindelige formulering af disse bestemmelser, ville man i hele karreen maksimalt være kommet til en gennemsnitlig udnyttelsesgrad på 1,45 selv i de tilfæ lde, hvor insti­ tutionsbyggeriet mod Rådmandsgade fik en udnyttel­ sesgrad på 1,25 og den eventuelle nye kontorbygning en udnyttelsesgrad på 2,0. Dette er der redegjort for i slutningen af næstsidste afsnit på side 7 i udvalgs­ betænkningen, hvoraf det også fremgår, at den ældre boligkarré mod Ægirsgade har en udnyttelsesgrad på 1,95, det eksisterende forbundshus mod Mimersgade en udnyttelsesgrad på 1,36 og nybyggeriet mod Dag- marsgade - det såkaldte Top-House - en udnyttelses­ grad på 1,44. Magistraten v il selvsagt efterleve borgerrepræsen­ tationens direktiver, og måske bliver de vanskelighe­ der, jeg har peget på, ikke aktuelle. Jeg har blot ment, at jeg måtte gøre opmærksom på dem i tide. Så er det ikke m in skyld, hvis man til sin tid kommer og gør vrøvl over, at man vedtog noget forkert. Børge Oløe: Med formandens tilladelse bliver det to korte bemærkninger, for der er gået lang tid, siden jeg bad om ordet. Den ene er til hr. v. Rosen. Jeg v il gerne hjælpe på hr. v. Rosens hukommelse. Det er ikke rigtigt, at repræsentanterne for Røde Rose blot kom ind og fik lov til at fremlægge, hvad de ville, og derefter gik igen. D et er ikke rigtigt, at der ikke er

rettet spørgsmål til dem under udvalgsbehandlingen. Det er ikke rigtigt, at vi ikke har taget hensyn til de­ res ønsker i vores forhandling. H r. v. Rosen må huske forkert. Der er ingen befolkningsgruppe, intet lokal­ råd, ingen beboerkomité, der nogen sinde har udført så stort et arbejde og er blevet modtaget så positivt som Røde Rose. Den anden korte bemærkning er til borgmester Wassard. D et ligger sådan, at det er korrekt, hvad borgmeste­ ren siger her, at vi kan komme i vanskeligheder med hensyn til forbundsbygningen. V i kan komme i van­ skeligheder, fordi man ikke på forhånd har sagt, at man tilslutter sig S F’s m indretalsforslag. Hvis man tilslutter sig SF’s m indretalsforslag, går vi i forhand­ ling for at få dette forbund til at opgive sin forkøbsret, og derved er problemet løst. Så det er altså en an­ befaling fra borgmester Wassards side om at støtte SF’s forslag. Formanden: Jeg beder om, at man nu holder sig til begrebet korte bemærkninger, for det er kun korrige­ rende bemæ rkninger og ikke indlæg. Borgmester A. Wassard: Jeg gentager, at det ikke er magistratens 4. afdeling, der har væ ret meget ivrig i spørgsmålet om forbundsbygningen og omlægningen af vejen. D et er efter ønske fra udvalget, som retter sig efter et ønske fra en anden magistratsafdeling. Helge v. Rosen: Det, hr. Oløe lagde m ig i munden, det, han sagde, at jeg havde sagt, og som ikke var rig­ tigt og ikke var rigtigt og ikke rigtigt - det var noget nonsens, som han selv fandt på. (Munterhed). D et er fri fantasi. Jeg har overhovedet ikke sagt noget om det. Jeg har ta lt om en dialog. Jeg har overhovedet ikke sagt noget om de punkter, som hr. Oløe nævnte. D et kan ses af referatet bagefter. Gammel taktik: går den, så går den! (Munterhed). Niels Andersen: H r. Oløe synes at have glemt, hvad hans m indretalsforslag går ud på. D et frem går af m in­ dretalsforslaget, at SF foreslår, man optager forhand­ ling med grundejerne, dvs.-med forbundene, og så er problemet løst, såfrem t forbundene bøjer sig i denne forhandling. Såfrem t forbundene ikke bøjer sig, står man med præcis det samme problem. Formanden: Så har vi vist overstået de korte be­ mærkninger, for det står der rent faktisk. Niels Andersen: Ja, der står »ved forhandlinger at formå eje rn e . . . eventuelt mod erstatning«, og for­ handling betyder, at der er en mulighed for et resul­ tat, som ikke v il passe hr. Oløe. Formanden: Så forlader v i de korte bemærkninger. K . B. Lundberg: Jeg mener ikke, der er så vældig mange bemærkninger at gøre til det sagte. Det, hr. Boas Jensen fremstillede her fra talerstolen, var jo, hvad han i forvejen har nedfældet i sin be­ tænkning. Jeg mener at have besvaret de spørgsmål i m it første indlæg, og derfor er der vel ingen grund til at gentage dem. H r. Boas Jensen var i den mærkelige situation, sy­ nes jeg nok, at han på den ene side gang på gang på­ kaldte mig som ansvarlig socialdemokratisk politiker og samtidig mente, at jeg som en eller anden funge­ rende i et forretningsm inisterium absolut ikke måtte fremsætte forslag om at få vedtaget disse planer. Det er vel nok noget symptomatisk, der er den af­ gørende uenighed imellem hr. Boas Jensen og mig, idet jeg mener, at disse planer skal vedtages for ikke at forskærtse muligheder, vi får med vedtagelsen af disse planer. H r. Boas Jensen mener, at man skal prø­ ve på at gøre dem endnu bedre, men han overser, at