S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

263

skal anvendes til institutionsområde.

På side 7 foroven i betænkningen har udvalget øn­ sket at give udtryk for den opfattelse, at ensidige le j­ ligheder ikke bør tillades og i konsekvens heraf op­ fordret magistraten til ved administrationen af sine beføjelser i medfør af byggelovens § 55, stk. 2, at være opmærksom herpå. Denne opfordring modtager magistraten gerne, og efter en vedtagelse af udvalgsbetænkningen i dag vil jeg give byggesagsadministrationen besked på, at der ikke må udstedes byggetilladelser for bebyggelser med ensidige lejligheder, uden at sagen i hvert enkelt til­ fælde er forelagt mig som bygningsmyndighed. Der er dog grund til at gøre opmærksom på, at der er forskel på de ensidige lejligheder - så godt som al­ tid kun étværelseslejligheder - som i dag godkendes i medfør af byggeloven, og så de gamle brandfarlige korridorejendomme med ensidige lejligheder, som vi kender alt for godt i vort kondemnerings- og sane­ ringsvirke. H elt undgå ensidige lejligheder i frem tiden kan vi næppe. Jeg tænker her ikke mindst på kollegiebyggeri, som oftest opføres efter korridorsystemet, fordi dette er en billig måde at bygge på i de tilfæ lde, hvor der kun stilles krav om et begrænset antal etagemeter til hver enkelt beboer. N år vi i de senere år i større omfang end ventet har fået andragender om ensidige lejligheder frem ­ sendt, hænger dette selvfølgelig sammen med de øko­ nomiske vilkår, der gælder for dagens nybyggeri. Øko­ nomiens hårde lov tvinger ofte bygherrer til at opføre og boligtagere til at affinde sig med m indre lejlighe­ der end ønskeligt ud fra samfundsmæssige hensyn. N år man vurderer magistratens indsats eller ansvar på dette område, må man ikke glemme, at byggeloven og bygningslovgivningen i øvrigt ikke giver bygnings­ myndigheden adgang til at foreskrive en bestemt le j­ lighedsstørrelse eller lejlighedsdifferentiering i det private byggeri, på samme måde som det er tilfæ ldet for det almennyttige byggeri. Ingen i denne sal ønsker en forslumring af bolig­ hygiejnen, og de små ensidige lejligheder kan vel kun være en acceptabel løsning for unge eller ældre en­ lige, der gerne vil have en bolig, hvor de kan være sig selv, til en overkommelig pris. Ved magistratens frem tidige behandling af disse sa­ ger vil vi derfor være opmærksomme på den henstil­ ling, borgerrepræsentationen har rettet til os, og vi vil i særlig grad lægge vægt på, om der i byggeforetagen­ der med mindre, ensidige lejligheder på anden måde er tilvejebragt fælles goder, som i nogen grad kan af­ bøde ulemperne ved det indskrænkede pladsareal. Så har jeg en bemærkning til betænkningen vedrø­ rende byplanen, og den drejer sig om udvalgets for­ slag til ændringer i bestemmelserne om udnyttelses­ graden. Fra magistratens side er vi principielt enige i, at denne karré ikke bør have en højere udnyttelsesgrad end 1,25, og vi har da også loyalt accepteret udvalgets »håndfæstning«, hvorefter anvendelsen af tillægget på de 30 pct. kun kan ske i ganske særlige tilfæ lde og med borgerrepræsentationens samtykke. Den formulering, som udnyttelsesgradbestemmel­ serne har fået i udvalgsforslaget, rejser im idlertid nogle problemer, som mine jurister finder, jeg har pligt til at gøre opmærksom på. Efter denne formulering skal den maksimale udnyt­ telsesgrad for området ved frem tidige byggesager - og det blev stærkt understreget af udvalgsformanden i

V i udtaler, at der i lovgivningen, så vidt vi kan se, er kla r hjemmel for udlæg af fælles friareal ved ny­ byggeri, men at magistraten har forspildt muligheder­ ne herfor. Jeg vil i den forbindelse blot sige, at jeg kørte ud omkring i området i dag, og det fremgår af udvalgsbetænkningen, at bygherren skulle være frem ­ kommet med et forslag, hvorefter en m indre del fak­ tisk udlægges som fælles friareal for hele karreen. D et ser altså ikke sådan ud, når man går ind i gården, men jeg håber, at det er et af de problemer, vi vil blive holdt orienteret om i byplanudvalget. Det står der da i hvert fald i betænkningen. Dernæst udtaler vi, at der ikke, så vidt vi kan se, juridisk er noget til hinder for, at m atr.-nr. 5673 ind­ går i det offentlige område - det var vi alt sammen inde på sidste gang. Desuden at den vej, som magistra­ ten skitserede i det indre af karreen, ikke, så vidt vi kan se, kan siges at være så generende for fagforbun­ denes udbygningsplaner, at man derfor bør opgive en for karreen mere hensigtsmæssig linieføring. V i foreslår, at § 2 affattes således, at det bliver på­ lagt magistraten at udarbejde tillæg til byplanvedtæg­ ten, for så vid t angår institutionsområdet i Rådmands­ gade. D et betyder, at den bebyggelsesplan, som under alle omstændigheder skal laves for området, hvis vort forslag bliver vedtaget, automatisk bliver forelagt til godkendelse her i borgerrepræsentationen, og det skulle man i grunden synes var et forslag, som var helt på linie med de forslag, udvalget stiller med hen­ syn til udnyttelsesgrader og præmiering. Borgmester A. Wassard: Jeg kan på magistratens vegne erklæ re mig tilfreds med, at udvalget nu ende­ lig er blevet færdig med disse to betænkninger om dispositionsplanen og om byplanen. Det er næsten 2 år siden vi forelagde dispositionsplanen her for forsam­ lingen. Jeg skal ikke komme med nogen store bebrejdelser over for udvalget, fordi det har taget den tid, selv om vi har væ ret meget utålmodige i magistraten efter at se resultatet, for jeg må jo erkende, at v i i de 4 år, der nu er ved at løbe ud for denne forsamling, har fore­ lagt mange store forslag fra magistratens 4. afdeling om forskellige kvarterer i byen, hvoraf flere har fået en grundig behandling i udvalget, og hvoraf nogle endnu ikke er gjort færdige. Dem venter vi naturligvis med megen tålmodighed på at få, og jeg skal, så snart der er lejlighed til det i den nye forsamling, henstille, at man får rask gang i det arbejde, for det kan jo ikke nægtes, at en masse af de konkrete sager, vi står over­ for gang på gang, hvor der kan være tv ivl om, hvor­ ledes der skal forholdes, skyldes, at vi ikke ved, hvor vi står, at vi ikke, selv i tilfæ lde hvor vi har forelagt dispositionsplaner, har fået at vide af borgerrepræsen­ tationen, om den er enig med os i det, v i har foreslået, om vi med andre ord kan handle på grundlag af de forslag, vi har fremsat. Jeg henstiller altså, næste gang der er lejlighed til det, til den ny forsamling at få gang i det arbejde. Jeg skal i øvrigt ikke gå ind på alle de forslag, der er stillet. Hvad der bliver vedtaget i aften, vil 4. afde­ ling naturligvis rettet sig efter, det er klart. Jeg skal heller ikke gå ind på de fleste af de be­ tragtninger, der er frem ført her i aften, men der er et par enkelte punkter, jeg mener, det er m in pligt at gøre borgerrepræsentationen opmærksom på i sam­ menhæng med disse to betænkninger. Det første er det, der står i dispositionsplanen om ensidige lejligheder.