S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

262 sig tii beklagelserne, så må man vel også se på, hvad man kan gøre for at rette op på disse uheldige ting. En af de ting, man kunne gøre, var at udarbejde et sådant supplement, så få r vi fat i nogle områder uden­ om, hvor der ligger ret store, tyndt udnyttede arealer, hvor man bl. a. kunne tilgodese beboernes behov for grønne områder m. m. D ertil kommer, som jeg har sagt i m indretallet, at man først på grundlag af en sådan større plan rigtigt får mulighed for at vurdere trafiksystemet. Men jeg er for så vidt helt enig med hr. v. Rosen i, at en grund­ læggende vurdering kræver sådan set, at man tager spørgsmålet op på Københavnsplan. H r. v. Rosen siger, at vi ikke har nævnt Godsbane- ringen, og det er også rigtigt. Jeg må tilstå, at jeg be­ tragter Godsbaneringen som bortfaldet, og jeg v il også nu sige: gud ske lov og tak. V o rt andet forslag går ud på, at magistraten her i salen skulle fremkomme med sådanne ændringer i lov­ givningen, som er nødvendige, hvis vi i frem tiden skal undgå et udbud inden for den private boligmasse af små, ensidige lejligheder osv. H er igen synes vi ikke, det er nok, som hr. Lundberg og som det ansvarlige socialdemokrati gør, bare at sige: det, der er sket, er dårligt, og v i beklager, at det er sket. V i siger, at hvis man beklager, at det er sket, må man også drage omsorg for, at det ikke sker igen. D et er dog i og for sig en ejendommelig situation, at man her i aften står op og beklager, hvad der er sket med hensyn til Top-House, og der så samtidig verserer en sag på Islands Plads, hvor man, så vid t jeg kan se, er ude på at bygge nøjagtig det samme. Altså siger vi: hvis man v il beklage, så gå dog skridtet videre, så lad os få at vide, med hvilke m idler man v il undgå, at den slags sker i frem tiden. V o rt tredje punkt - og det har også væ ret om talt i debatten - går ud på, at man skal udarbejde kriterier for dækningsgrader og gangafstande i kvarteret til børneinstitutioner, legepladser og friarealer. Det, vi gør opmærksom på, er, at sådanne krite rie r kan man faktisk finde rundt omkring i en masse byplaner ved­ taget uden for Københavns kommune eller vedtaget her i Københavns kommune, således også f. eks. i dis­ positionsplanen for Vestamager. Så siger vi: hvorfor ikke bruge de kriterier? D et kan da godt være, at det er foreløbige kriterier, det kan da godt være, at man på basis af generalplanen til sin tid kunne have ønske om at ændre disse kriterier. Men hvad så? Det kan jo være, at man på baggrund af generalplanen har ønske om at ændre hele dispositionsplanen, som for så vidt er lige så foreløbig som de kriterier, vi ønsker. H r. Lundberg siger, at vores synspunkter på dette område ikke er sagligt begrundet, og at det frem går af betænkningen. Jeg v il svare: vores synspunkt er sær­ deles sagligt begrundet, og det fremgår også af be­ tænkningen. I vort forslag 4 taler vi om skolen i Rådmandsgade og remisegrunden, og vi ønsker altså, at man udbygger Rådmandsgades Skole, dér hvor den ligger, ved et ny­ byggeri på nabogrunden, som om fornødent kan eks­ proprieres. H er vil jeg godt gøre en bemærkning, som ikke fremgår af m indretallet, nemlig om den uddannelses­ institution eller det gymnasium, som man h idtil har ment skulle ligge i karreen Jagtvej-Nørrebrogade- Thorsgade-Odinsgade. Herom siger man nemlig i betænkningen - og vi er enige i det, der står i betænkningen - at det gymna­ sium bliver nok ikke bygget inden for en overskuelig

periode, og derfor foreslår man, at det simpelt hen tages ud af planen. Jeg er så senere blevet opmærk­ som på, at vi måske nok ikke har væ ret helt præcise i formuleringen her. V i bør sådan set gøre opmærksom på, hvad om rådet i så fald skal anvendes til. Skal det være boliger eller erhverv? Jeg v il også sige, at beboerne sådan et sted udmæ r­ ket kan komme i samme situation som den, vi har dis­ kuteret vedrørende Nansensgade, hvor vi siger: det kan være, at der kommer en uddannelsesinstitution om 5-10-15 år, det kan også være, der ikke kommer det. Hvem har så ønske om i et sådant område at inve­ stere i moderniseringer og lette saneringer, og hvad man nu ellers kan tænke sig. Derfor v ille jeg godt på det punkt, selv om vi som sagt er enige, eller netop fordi vi er enige, efterlyse en k la r udtalelse dels fra udvalgsformanden, dels fra borgmester Børge Schmidt, som er skoleborgmester, sådan at vi helt k la rt kunne få at vide: hvad kan man, og hvad må man i det område og hvor længe? Det v ille være rart. V o rt fem te forslag, der handler om trafiksystemet, siger man er naivt, urealistisk og meget andet. Det kan jeg bare stadig væk ikke se. D et er et forslag, vi har stillet ved andre lejligheder, men det bliver det da ikke ringere af. V i siger, at trafikken skal ud på de omliggende store veje: N dr. Fasanvej, Lygten, Tagens­ vej, Jagtvej og Ågade, og så siger vi, at resten af gade­ nettet i området bør forbeholdes bustrafikken, lokal b iltrafik, fodgængere og cyklister. Så kommer til sidst vedrørende dispositionsplanen vort sjette forslag til tilføjelse, nem lig at der udarbej­ des en oversigt over dispositionsplanforslagets økono­ miske virkninger. Jeg mener, det var en god skik, at man ved udarbejdelse af dispositionsplan for Vest­ amager fik indført sådanne økonomiske overvejelser. D et betyder bl. a., at når man ved en dispositionsplan kommer og siger: her skal være 117 børnehaver og vuggestuer, og hvad ved jeg, spredt passende rundt omkring i kvarteret, så kan man bagefter i den øko­ nomiske oversigt slå op og se: hvornår b liver det hele mon til noget? D et er en af fordelene ved en sådan tilføjelse om en økonomisk planlægning. Jeg v il så i øvrigt om dispositionsplanen sige, at jeg da naturligvis er mægtig enig i mange af de be­ tragtninger og beklagelser osv., som udvalgets flertal kommer med, men jeg synes ikke, at det for en ansvar­ lig politiker og heller ikke for en ansvarlig socialdemo­ kratisk politiker skulle være nok blot at beklage sig på beboernes vegne. Jeg er også mægtig enig i det forslag, der er stillet om udnyttelsesgrad 1,25, og om at overskridelse skal forelægges for borgerrepræsentationen. Som sagt, det få r ikke den store betydning i nissehueområdet, men man kunne ønske sig, at det dannede præcedens andre steder. Og når jeg er så glad for det forslag, er det, fordi det er et forslag, jeg stillede i 1967, da vi behand­ lede dispositionsplanen for In dre By, men dengang var der ikke andre, som rigtigt kunne tilslutte sig det. M å jeg så gøre nogle korte bemærkninger om bypla­ nen, og det kan blive meget, meget kort, fordi vi jo allerede til en vis grad har debatteret den eller i hvert fald haft problemerne på bordet, da vi debatterede den integrerede institution i Rådmandsgade i sidste møde. Men v i udtaler her, som hr. Oløe var inde på, at man ikke, da man gav tilladelse til Top-House, bur­ de have givet tilladelse til en overskridelse af højde- grænseplanerne, der reelt betyder, at man reducerer byggemulighederne på det offentliges ejendom, som