S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

261

den afgræ nsnin g.

kan rette mig og gøre opmærksom på, at jeg faktisk har misforstået hans bemærkninger før. Der var lid t snak ved siden af, så jeg hørte måske ikke det hele i alle nuancer - jeg håber det. Men som sagt, vi må tage forbehold i denne sag. Peder Boas Jensen: Som man måske har opfattet det, går hr. Tveds og m it første primære forslag ud på, at man tilbageviser dispositionsplanen til fornyet be­ handling i byplan- og trafikudvalget. Og hvorfor gør vi det? Det gør vi, fordi det efter vores opfattelse er helt forkert, at man færdigbehandler så store og kon­ troversielle sager i en forsamling, som faktisk ikke står til ansvar over for vælgerne. V i havde ønsket, at man havde færdigbehandlet dispositionsplanen en­ ten før valget eller også efter 1. april. Lig p.t. mellem valget og 1. april er vi, som jeg sagde under en sag sidste gang, en slags forretningsm inisterium , som så­ dan set ikke står til ansvar nogen steder. D et er bag­ grunden for vores forslag. Når så hr. Lundberg og hr. Oløe kommer og siger, at vi er bare ude på at forsinke sagen, og at vi hele tiden bare har været ude på at forsinke sagen, så synes jeg nok, vi må have lov at gøre opmærksom på, at det dog vist er mere end 1 år siden, at sagen blev hen­ vist til behandling i byplan- og trafikudvalget, at vi har stillet vores spørgsmål til magistraten allerede sid­ ste forår, at alle de forslag og spørgsmål, som skulle behandles af folk udefra, har været indsendt til be­ handling i byplan- og trafikudvalget inden ju ni måned sidste år. Fra juni sidste år og til nu må vi altså sige, at det er magistraten og udvalgets flertal, der er an­ svarlige for forsinkelsen. Jeg må så med det samme sige, at når vi tilsvarende foreslår, at byplanen for Rådmandsgade også skal til­ bagevises til fornyet behandling i byplan- og tra fik ­ udvalget, er det selvfølgelig, fordi der er en sammen­ hæng imellem de to sager. Hvis vi nu går ud fra - det kan godt være, det er helt urealistisk - at forsam­ lingen kunne tilslutte sig vort forslag om tilbagevis­ ning af dispositionsplanen, så er den naturlige kon­ sekvens, at man tilsvarende tilbageviser byplanen. Hvis vores forslag ikke går igennem - og det er måske nok det mest realistiske - så mener jeg i og for sig, at også vores forslag om tilbagevisning af bypla­ nen dermed bortfalder. V i foreslår yderligere, for så vidt angår dispositi­ onsplanen, at forslaget tiltrædes med følgende yder­ ligere bemærkninger, som vi har form uleret i 6 punk­ ter, og som jeg nu hurtigt og nogenlunde groft skal gennemgå: Det første punkt er nogenlunde identisk med SF’s forslag. Det går ud på, at man skulle udarbejde et supplement til dispositionsplanen, et supplement, som om fatter et større område, nemlig det mellem Tagens­ vej og Mimersgade, for sagen er jo den, at hele det om­ råde, som vi her taler om, er faktisk på nuværende tidspunkt bebygget med nyt byggeri. Så kan man sige, at det er da vældig glædeligt, at man nu kommer med et forslag om sænkning af udnyttelsesgraden til 1,25, man kan sige, det er da vældig glædeligt, at borger­ repræsentationen i frem tiden skal have forelagt alle sager, hvor man overskrider udnyttelsesgraden. Men det har alt sammen ikke ret meget betydning for dette område, for nybyggeriet er rent faktisk gennemført. Så kan man sige som hr. Lundberg: V i må stærkt beklage, at man har bygget så højt og så tæt og så dårligt ude i dette område, men det er da ikke nok blot at beklage. Hvis man skal optræde som ansvarlig socialdemokratisk politiker, kan man vel ikke holde

Jeg har selv, hvad jeg ofte har sagt, været meget i tv ivl i denne sag om det rigtige i for et sådant begræn­ set område, som vi her taler om, at skabe et, hvad skal vi sige, fuldstændigt eller så at sige fuldstændigt stop for alt, hvad der hedder gennemkørselstrafik, som så bliver ført uden om området på en eller anden facon og dér på en eller anden måde skaber en øget tra fik ­ belastning. Trafikken skal jo igennem et eller andet sted. D et ender jo med denne Godsbanering bl. a., for hvis vi alle steder vil stoppe, så får vi en Søring og en Godsbanering. Det indre Nørrebro, den sorte firkant, har det samme problem. Jeg skal ikke komme ind på denne problematik udover disse få bemærkninger. Jeg har ikke noget standpunkt, for det var ikke muligt at nå til en saglig diskussion om trafikprognoser osv. ud fra denne tvivl, som jeg har gengivet. Man sagde bare, det var i orden, hvis jeg skal gengive det lid t kort. De herrer Boas Jensen og Tved er kommet med nogle bemæ rkninger om, at remisegrunden ikke indtil videre, men bestandigt forbeholdes til nuværende eller tilsvarende aktivitet, hvis det overhovedet er muligt at opretholde og finde noget tilsvarende. Der skal altså ikke være skole. Det er et standpunkt, jeg også har gjort mig til talsmand for under udvalgsbehand­ lingen, og derfor kan jeg naturligvis tilslutte mig de herrers udtalelser om dette spørgsmål. Så skal jeg til sidst kun komme ind på et ganske enkelt spørgsmål, som har spillet en vis rolle, og det er forholdet til en bygherre, der - det var vist omkring 1970 - opførte dette store byggeri og var så fræk at indrette tennisbane og svømmebassin i ejendommens gård. Jeg er ikke særlig forarget over det. Jeg har prø­ vet at se, om der egentlig skule være noget forargeligt i det. Jeg er mere forarget over de bemærkninger, hr. Lundberg kom med i den forbindelse. Jeg deler det synspunkt, at der ikke skulle have været bygget så meget, og at man har været lid t hurtig i vendingen måske eller m indre forudseende i magistraten, men det er en anden sag. Både denne bygherre og fagfor­ bundene, der har en kontorbygning, er ejere, hvis ret­ tigheder vi må respektere. V i har fra kommunens side nogle retlige og nogle moralske forpligtelser. De mo­ ralske som naturlig følge af de forhandlinger, der har været imellem kommunens repræsentanter og de på­ gældende i tidens løb, og som man vel ikke har ned­ fæ ldet på prent hver og én, men som man kunne for­ tolke sig frem til, eller som der måske findes notat om. V i er forpligtede i et sådant forhold. V i kan ikke gå ud som røvere og slå på panden og sige, at fordi folk har lavet et svømmebassin og en tennisplads og bygget med en højere udnyttelsesgrad end den, vi nu er nået til, så skal vi komme efter dem. Og sådan op­ fatter jeg hr. Lundberg. Jeg opfatter faktisk tingene sådan, at hr. Lundberg står her og mellem linierne truer, og det gør mig betænkelig. Det skal ikke være sådan, at frem tidige forhandlere fra privat side, nar de går i lag med os herinde eller med magistraten, føler, at de skal indtage en underdanig, logrende hold­ ning, fordi ellers kommer de f. eks. ikke med i kap­ løbet om en anden grund, eller de vil få andre besvær­ ligheder fra Københavns kommune. Jeg føler, at hvis de sidder opmærksomt og læser den tale, som f. eks. hr. Lundberg kom med før, må der være sådan noget med, at man kunne da i hvert fald hjælpe på tingene, så man en anden gang kommer med i kapløbet, hvis man nu laver et svømmebassin og en tennisbane, som er åben for naboerne. Der er noget, der er ubeha­ geligt i denne sag. Det kan være, at hr. Lundberg