S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

260 sentationen vist, at det er denne politiske forsamling, der bestemmer, i hvor høj grad udnyttelse skal finde sted i området, og ikke tilfæ ldige byggesager, som kan virke ødelæggende. Jeg kan kun erklæ re m ig fuldt ud enig med hr. Lundberg i spørgsmålet om bedømmelse af Top-House, en helt urim elig bebyggelse, som har ødelagt mas­ ser af de gode ting, som kunne have væ ret gennem­ ført ude i byplanområdet i Ægirsgade. Men der er en anden ting, som jeg ikke er enig med udvalgets fle rtal i. D er står på side 13, at udvalgets fle rtal anbefaler magistratens forslag om en alternativ løsning med hensyn til adgangsvejen ind i arealet efter magistra­ tens skøn. Jeg mener, at vi overlader for meget til magistra­ tens skøn i dette tilfæ lde, når vi nu ved, at den ene af de to løsninger virke r ødelæggende for de sociale institutioner og uddannelsesinstitutioner, der skulle have væ ret på området. Jeg skal ikke komme nær­ mere ind på begrundelsen, da vi har haft en diskus­ sion for ikke ret lang tid siden om netop dette spørgs­ mål, men jeg mener ikke, at jeg kan være med i en sådan anbefaling, og må her tage afstand fra flertals­ forslaget. Med hensyn til Top-House’s disposition af gård- arealeme er der i byplanudvalget brugt det udtryk, at magistraten har tråd t i det, og det er vel rigtigt. På den anden side set er der lavet økonomiske dispositio­ ner, som det er meget svært at komme udenom her. Derimod er jeg helt sikker på, at det med god vilje og med social forståelse er m uligt at gennemføre, at den forkøbsret, som forbundsbygningen har fået til et tilstødende areal, nem t kan aflyses. D erfor er der stil­ let et mindretalsforslag fra SF, der går ud på, at man skal bede magistraten om at indlede forhandlinger herom. Med hensyn til hr. Boas Jensens forslag er jeg lige­ som ved dispositionsplanforslaget enig i hans gode hensigter. Det første af forslagene fra hr. Boas Jensens side går ud på, at man udskyder beslutningen. Jeg kan ud fra de allerede frem førte betragtninger erklære, at det er vi ikke enige i, og det v il vi stemme imod. Med hensyn til de næste 4 punkter i hr. Boas Jen­ sens mindretalsudtalelse er det, som det fremgår af indstillingen, ikke forslag, men alene udtalelser, og vi kan vel alle sammen være enige i, at sådanne ud­ talelser sådan set kan være vældig hyggelige, og de giver en meget god belysning af nogle af de ting, der sker, men det er ikke noget, v i kan stemme om, og vi synes sådan set, at udtalelserne taler for sig selv. Endelig med hensyn til det sidste af hr. Boas Jen­ sen stillede forslag, om at der bliver udarbejdet senere tillæg til byplanvedtægten for institutionsområdet, er jeg enig med hr. Lundberg i, at det sikkert ikke er den rigtige måde at komme frem til det. V i v il hellere gå direkte på, tage om nælden og sige, hvad det drejer sig om. D et drejer sig om at få afskaffet en forkøbs­ ret, som forbundsbygningen har til naboarealet, og så snart den er afskaffet, kan 3. afdelings planer gennemføres, og så er der mulighed for, at man kan tilfredsstille områdets beboeres krav om de fornuf­ tige institutioner, som de har bedt om. Ud Ira disse betragtninger kan SF stemme for de forslag, der her er stillet, med de modifikationer, jeg har givet udtryk for. Helge v. Eosen: D et er jo, som det er blevet sagt

af tidligere talere, en stor og in dviklet sag, hvor by­ plan- og trafikudvalget faktisk ikke har sparet noget arbejde og magistraten ikke nogen anstrengelser for at sætte os ind i det. En særlig anerkendelse må man i denne sag give til de lokale kræ fter. Det gælder lo­ kalrådet, men hvad en stor faglig anstrengelse og også en stor økonomisk anstrengelse angår, må man særlig anerkende Røde Rose, der har fået hjæ lp af professor Bredsdorff. Mens jeg er derved, er der en ting, jeg gerne vil sige. D er er gjort vældige anstrengelser fra lokal side, men jeg har en fornemmelse af, at den dialog, der har ud­ vik let sig, og som lokalrådet er tilfreds med, og som jeg første gang for et øjeblik siden hørte, at Røde Rose også skulle være tilfreds med, har efter m in mening ikke væ ret tilfredsstillende, og derfor er dette forslag ikke behandlet, som det skulle. V i kan tage dispositionsplanen, det er det vigtigste, men i og for sig også byplanen med i dette, og derfor er jeg enig med hr. Boas Jensen i, at denne sag bør behandles af den ny borgerrepræsentation. Den bør ikke fæ rdig­ behandles nu her. Jeg v il nem lig håbe, at en ny borgerrepræsentation v il ændre reglerne for proceduren under udvalgsbe­ handlingen, således at f. eks. et udvalg, kan v i godt kalde det, som Røde Rose, der kommer op i borger­ repræsentationen med byplan- og trafikkyndige eks­ perter og forelægger hele deres materiale i foredrags­ form med tavler osv., ikke skal blive mødt, sådan som det er sket efter de regler, vi har fulgt, med mang­ lende reaktion. Forholdet har væ ret det - man kan dårligt forestille sig det, når man ikke har oplevet det - at de har stået i timevis og vist disse resultater, de er kommet med deres argumenter, det har væ ret k la rt og storartet, men på væsentlige områder har det væ ret i strid med, hvad vores egne eksperter har lagt frem , deres synspunkter om, hvordan det hele skulle være. De 10 mennesker sidder, som jeg før har sagt, i den ene side af lokalet og siger ikke et muk til dette. Jo, det gør de, men først når Røde Rose folkene er gået ud. D er kommer altså ikke nogen dialog imellem dem, og vi udvalgsmedlemmer har ingen muligheder haft for at frem kalde denne dialog, sådan at vi kunne sidde og lytte og afveje den vurdering, som kom mel­ lem de to parter under en dialog. D et er yderst u til­ fredsstillende, og jeg må bestemt håbe, at en ny bor­ gerrepræsentation v il ændre denne fremgangsmåde, sådan at også borgerrepræsentanterne kan spørge og svare på en helt anden måde, end de kan i dag. Angående enkelte punkter mener jeg ligesom hr. Boas Jensen og hr. Tved, at vurderingen af trafikken bør ske for et større område. Jeg mener såmænd, det burde ske for et endnu større område end det, de herrer har angivet. Jeg mener i og for sig, at man har et stort problem i hele Godsbaneringspørgsmålet. Det er nu meget næ rt ganske vist, men det er man stort set gået udenom. Jeg tror såmænd ikke engang, at ordet Godsbanering er nævnt nogen steder i disse be­ tænkninger, og én har selvfølgelig ikke sagt noget om det, det er hr. Boas Jensen. Han skal nok nære sig, fordi han har averteret imod Godsbaneringen, men været ' ns ivrigste forkæmper og stemt for den i sin tid, og aerfor skal den sådan ties ihjel, når det bliver aktuelt i en sag som denne, for han har faktisk intet standpunkt. Men Godsbaneringspørgsmålet spiller en meget stor rolle, fordi selve afgrænsningen af den plan, vi sidder med her, er sket under hensyn til den lidt usikre linieføring for en kommende Godsbanering. Det er en af de afgørende ting, man burde ikke have