S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru
258 Udvalget har dernæst beskæftiget sig med bygnings højder, med husdybder og med karréstruktur, og jeg skal herom henvise til udvalgets konklusioner på side 6 og konstatere, at også i relation h ertil har udvalget ønsket at hindre en uønsket nybebyggelse. Det samme gælder bemærkningerne om at sikre en tilfredsstillende boligstandard, idet udvalget herom henstiller til magistraten ved bebyggelsesplaner og ved adm inistration af byggelovens bestemmelser at til vejebringe de bedst mulige boliger, herunder også hvad angår lysforhold, idet magistraten opfordres til at være opmærksom på, at udvalget finder, at ensidige lejligheder ikke bør tillades. Også spørgsmålet om større friarealer har været genstand for en omhyggelig vurdering. Jeg beder om, at man bemæ rker sig betænkningens indhold, og kon staterer også i denne forbindelse, at de eksisterende forhold sætter grænser for de ønsker, man kan have. Specielt ønsker jeg at pege på bemærkningerne om gårdrydninger og om, at der i forbindelse med ny boligbebyggelse kan sikres fælles gårdanlæg. Jeg må også i den forbindelse henvise til betænkningen ved rørende byplanvedtægten og de bemærkninger, der heri er gjort om dette meget specielle og lidet tilta lende forhold, at det i øvrigt i enhver henseende u til talende Top-House, som er opført, har fået tilladelse til indretning af legepladser, svømmebassin og tennis bane, som er forbeholdt beboerne i dette ejendoms kompleks til forståelig irritatio n for andre, som er udelukket fra sådanne glæder. Udvalget har beklaget, at der ikke nu ses at være hjemmel til pålæg om fællesareal på dette sted, og ud valget har - jeg henviser til denne betænknings side 15 - konstateret årsagerne hertil. Jeg beklager, at de muligheder, som har væ ret herfor, er forspildt. Om remisearealet og den påtænkte skole her skal jeg notere, at udvalgsflertallet stiller forslag om, at arealet, i det omfang anden nuværende udnyttelse bringes til ophør, udlægges til friarealer og rekreative form ål for bydelen, in dtil skolebyggeriet realiseres. Jeg skal herom blot tilføje, at Nørrebros lokalråd i denne som i udvalgets øvrige konklusioner er enig, og at udvalget som andre har glædet sig over den m id lertidige udnyttelse af de eksisterende remisebygnin ger til lokale formål. Udvalgsflertallet må derfor også anbefale at stemme imod det af hr. Boas Jensen stillede mindretalsforslag herom. Det samme gælder samme m indretals forslag om at lade udarbejde krite rie r for dækningsgrader og gang afstande, som m indretallet selv er kla r over både b li ver foreløbige krite rie r og kriterier, som må revideres med den kommende generalplan. M indretallets forslag er ikke tilstrækkeligt sagligt funderet, hvilket fremgår af betænkningen. Jeg skal videre fremhæve udvalgets ændringsfor slag om, at karreen im ellem Jagtvej, Nørrebrogade, Thorsgade og Odinsgade ikke som foreslået udlægges til eventuelle frem tidige uddannelsesinstitutioner. Udvalget finder, at tankerne herom er for langsig tede til at indgå i planen, og som det er nævnt, er også indgået ønsket om bibeholdelse af visse lokalt- orienterede arbejdspladser. Udvalget foreslår endelig, at det påtænkte gadegen nembrud på hjørnet af Ægirsgade og Nørrebrogade ikke gennemføres. Ønsket hermed er at sikre imod en uvedkommende gennemkørende b iltrafik i Ægirsgade. Jeg skal endelig vedrørende de øvrige af hr. Boas Jensen stillede m indretalsforslag anbefale at stemme
imod disse. Forslag til ændringer af byggeloven og byplanloven m. v. bør ikke vedtages. Som nævnt arbejder et sær ligt udvalg med spørgsmålet om byggeloven, og både det og spørgsmålet om byplanloven er på vej til en drøftelse. Forslaget om trafiksystemet bør forkastes af den enkle grund, at det er et dårligt forslag, som, for så vidt angår Nørrebrogade, tidligere er afvist af borger repræsentationen. Ej heller m indretalsforslaget om, at der udarbejdes en særskilt oversigt over dispositi onsplanforslagets økonomiske følgevirkninger, bør nyde fremme. Dette er ikke et forslag af omfang som Vestamager, og det turde være en selvfølge, at de økonomiske følgevirkninger indgår i overborgmeste rens budgetlægning. N år det ligefrem anføres, at en sådan særskilt oversigt er nødvendig til vurdering af, om dispositionsplanen er gennemførlig, så ligger til lige heri en udsættelse af denne vurdering. En sådan udsættelse har jeg allerede taget afstand fra, og jeg er overbevist om, at den ville vise sig at være til skade for Ydre Nørrebro. Jeg skal til slut om dispositionsplanen pege på, at de stillede ændringsforslag og de kritiske bemæ rk ninger, der ledsager dem, ikke ændrer den grund opfattelse, som jeg tidligere har givet u d tryk for, at planen indeholder væ rdifulde intentioner og derfor bør vedtages. Jeg skal dernæst gøre nogle få bemæ rkninger spe cielt om betænkningen over forslaget til byplanved tægt for en del af området i fortsættelse af det, jeg allerede har strejfet. Jeg skal da først gentage, at hr. Boas Jensens m in dretalsforslag også i denne sag om at forsinke ved tagelsen ved en fornyet behandling må afvises. Jeg skal dernæst henvise til de bemærkninger, jep allerede har gjort om udnyttelsesgrader, og anbefale flertallets ændringsforslag herom. D et afgørende indhold heraf er, at den maksimale udnyttelsesgrad efter ganske samme principper som foreslået i dispositionsplanen fastsættes til 1,25, og at overskridelser heraf skal forelægges for denne forsam ling. De øvrige foreslåede ændringer - det er betænknin gens side 2 og 3 - er alene ud tryk for, at dette gælder undtagelsesfrit for alle arter af byggeri, også en gan ske afgørende stramning. F lertallet finder dette æn dringsforslag dækkende og har ikke fundet anledning til at stille forslag om en ændring som af hr. Boas Jensen foreslået. Jeg tilfø je r gerne, jfr. betænkningen, at finder magistraten tilstræ kkeligt grundlag for at fremsætte forslag om det om talte tillæg, v il ingen da have noget herimod, men at vedtage et pålæg her om kan ikke være rimeligt. I denne forbindelse indgår problematikken om det foreslåede adgangsareal imellem forbundsbygningen og dennes naboejendom, som fagforbundene har for købsret til. Man v il i betænkningen finde dette spørgsmål belyst, og jeg skal henvise til det af magistraten stillede æn dringsforslag - betænkningen side 10 og 11 - som udvalgsflertallet anbefaler til vedtagelse. Jeg skal understrege, at dette indeholder to alter nativer, og at adgangsarealet herefter udføres af hængigt af bebyggelses- og ejerforholdene, når anlæg get skal udføres. Baggrunden for dette forslag er, at det ikke findes acceptabelt at tilsidesætte de rettigheder, som fag forbundene uden viden om den foreslåede adgangsvej
Made with FlippingBook