S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

250 Magistraten har dernæst understreget, at årsagen til, at magistraten har begrænset sig til en disposi­ tionsplan for Dagmarsgade-kvarteret, bl. a. e‘r, at ma­ gistratens 4. afdeling fra forskellig side har væ ret an­ modet om at tilvejebringe det fornødne grundlag for udarbejdelsen af partielle byplaner inden for dette område (bl. a. med henblik på kommende saneringer, idet forslag til saneringsplaner skal være ledsaget af byplanvedtægtsforslag). Udarbejdelsen af en disposi­ tionsplan for et større område ville have krævet mere tid, og afdelingen har været interesseret i, at arbejdet med enkeltstående dispositionsplaner ikke unødigt skulle forsinke tilvejebringelsen af en revideret gene­ ralplan for København. D et er udvalgets opfattelse, at en disponering af området er vanskeliggjort dels af dispositionsplanom­ rådets begrænsede udstrækning, dels af den i området allerede besluttede og igangværende bebyggelse, - for­ hold, som i væsentligt omfang indskrænker mulighe­ derne for en fu ldt tilfredsstillende planlægning. D et er im idlertid også udvalgets opfattelse, at ved­ tagelsen af en dispositionsplan som grundlag for kom­ mende byplanvedtægter og adm inistrative afgørelser er nødvendig for under de givne forudsætninger at sikre den bedst mulige frem tidige disponering af om­ rådet. Udvalget lægger tillige megen vægt på, at en gene­ ralplan for hele byen fremmes mest muligt. Udvalgets fle rtal finder det derfor ikke forsvarligt at foreslå fornyede, tidskrævende overvejelser, som ville forsinke såvel vedtagelsen af påkrævede retningslinier for dispositioner i dette område som generalplanen. Udvalget, der er enig med magistraten i den med dispositionsplanforslaget tilsigtede nedsættelse af den nuværende gennemsnitlige udnyttelsesgrad på 1,6, har over for magistraten fremhævet, at såvel det inden for dispositionsplanområdet i det sidste 10-år fuldførte byggeri, som det under opførelse værende boligbyg­ geri, har væ ret præget af en høj udnyttelsesgrad. Dispositionsplanens målsætning med hensyn til udnyt­ telsesgraden v il derfor ikke kunne realiseres inden for en meget betydelig årrække, såfremt de nuværende lav t udnyttede arealer benyttes til bebyggelser med høje udnyttelsesgrader. Udvalget har specielt henvist til, at igangværende boligbyggeri ved Dagmarsgade har en væsentlig højere udnyttelsesgrad (nemlig 2,0 og 1,4) end den foreslåede, samt til, at bestemmelsen om, at den maksimale udnyttelsesgrad ved frem tidige byg­ gesager forudsættes ikke at måtte overstige 1,25, dog med mulighed for et tillæg på 30 pct., hvor magistra­ ten skønner det rimeligt, ikke indeholder fornøden garanti for, at udnyttelsesgraden som altovervejende hovedregel bliver fastholdt på 1,25. Magistraten har h ertil bemærket, at Dagmarsgade- kvarteret er beliggende i 2. grundkreds, hvori bygge­ loven hjem ler ret til en udnyttelsesgrad på 2,0. Så­ frem t en grundejer derfor ønsker at henholde sig til byggeloven og ikke til dispositionsplanens forslag om en udnyttelsesgrad på 1,25 (idet dispositionsplanen ikke er bindende for grundejeren), v il det være nød­ vendigt at fastlægge udnyttelsesgraden ved en byplan­ vedtægt. I den udstrækning, fornyelsen af boligområderne tilrettelægges gennem partielle byplanvedtægter, vil udnyttelsen kunne begrænses ved indsættelse af be­ stemmelser om en udnyttelsesgrad på 1,25 dog med mulighed for en forøgelse. Magistraten er enig i, at en forøgelse med in d til 30 pct. kun bør gives, når den miljømæssige kvalitet ikke derved forringes.

Magistraten har i øvrigt fremhævet, at ønsket om at modvirke, at de nuværende lavt udnyttede arealer benyttes til opførelse af boliger med væsentlig højere udnyttelsesgrader, i betydelig udstrækning er tilgode­ set i dispositionsplanforslaget. Udvalget er betænkelig ved, at der - under hensyn til det allerede tilladte byggeri og til, at der ved ny­ byggeri på hidtil extensivt udnyttede arealer og først på et senere tidspunkt en udtynding ved nedrivning af eksisterende boligbebyggelse - i en betydelig år­ række v il være udsigt til en uønsket høj udnyttelses­ grad. Udvalget er derfor af den opfattelse, at dispositions­ planen i stærkere grad end foreslået bør modvirke denne tendens. Udvalget er bl. a. også af den grund enig i, at der snarest bør udarbejdes byplanvedtægter for de enkelte områder. Udvalget skal derfor foreslå, at punkt 4 under af­ snittet »sammenfatning«, side 38, erstattes af følgende: 4. D er udarbejdes byplanvedtægter for dispositions­ planområdets delområder. 5. Der tilsigtes en nedsættelse af den nuværende gennemsnitlige udnyttelsesgrad på 1,6 (den tilladte udnyttelsesgrad ifølge byggeloven er 2,0). Den maksi­ male udnyttelsesgrad for dispositionsplanområdet, i byplanvedtægter og ved frem tidige byggesager fast­ sættes til 1,25. Tillæ g på in dtil 30 pct. kan kun med­ deles i ganske særlige tilfæ lde, hvor afgørende forud­ sætninger m åtte begrunde dette. I sådanne tilfæ lde skal sagen forelægges borgerrepræsentationen. I dispositionsplanforslaget er der regnet med en maksimal bygningshøjde på 5 etager ved nybyggeri, hvilken stort set svarer til den maksimale bygnings­ højde i den nuværende bebyggelse. På spørgsmålet om, hvorvidt denne bestemmelse om bygningshøjde v il gøre det nødvendigt for magistraten at tillade, at udnyttelsesgraden på 1,25 øges med 30 pct. op til den nuværende gennemsnitlige udnyttelses­ grad på 1,6 ved ethvert byggeri, har magistraten an­ ført, at de 5 etager, der er nævnt som en maksimal bygningshøjde i dispositionsplanforslaget, ikke er en bygningshøjde, der skal nås ved ethvert byggeri, men en øvre grænse, som må overholdes, uanset om af­ standsforholdene giver mulighed for større bygnings­ højde. Vedrørende begrundelsen for, at der ikke i dispo­ sitionsplanen er fastsat en højeste grænse for hus­ dybden, er det under samrådet oplyst, at magistraten ikke har skønnet det hensigtsmæssigt at optage en så­ dan generel begrænsning i dispositionsplanen, idet der fremover i området v il komme så mange forskellig­ artede bebyggelser, f. eks. institutioner, erhverv og p-huse, som stiller andre krav til husdybden end f . eks. boligbebyggelse. H vor det skønnes nødvendigt at fast­ lægge en maksimumshusdybde, kan dette om fornø­ dent til enhver tid sikres gennem en byplanvedtægt. Vedrørende begrundelsen for, at fornyelsen af be­ byggelsen inden for dispositionsplanområdet overvej­ ende af magistraten er forudsat baseret på den nu­ værende karréstruktur, har magistraten henvist til, at Dagmarsgade-kvarteret generelt er bygget op efter karréprincippet med lukkede gade- og gårdrum. En omdannelse efter dette princip v il kunne foregå suc­ cessivt, og der vil til stadighed være mulighed for at indpasse ny bebyggelse i den ekisterende. Ydermere er der i karréform en muligheder for at arbejde med lukkede gade- og pladsrum som kommu­ nikationslinier i byen og med varierede lukkede gård