S_RødeRoseBogen_EnHilsenTilNaboerVennerOgFjenderFraBeboergru

249

han siger, vi behandlede her i forsamlingen - det ved jeg godt - den 21. februar, altså før valget, så må jeg have lov til at gøre-opmærksom på, at m it forslag blev stillet den 8. januar, altså også før valget, og jeg ville sådan set mene, det var meget rimeligt, om udvalget i samråd med magistraten blev orienteret om et sådant forslag til beslutning stillet af en borgerrepræsentant i borgerrepræsentationen. Og hvis man nu havde været orienteret om m it forslag, ville jeg egentlig også mene, at det ville have væ ret meget fornuftigt, om man havde taget m it forslag op til behandling samtidig med den betænkning, der forelå fra daginstitutionsudvalget, men jeg kan forstå, at man ikke i daginstitutionsudval­ get har fået den orientering fra borgmesteren, og det er jo på den måde, at mange misforståelser opstår. Niels Andersen: Jeg skal forsøge at uddybe, dels hvad det er, hr. Boas Jensen tiltrådte i 1971, dels hvad det er, vi har diskuteret i byplanudvalget i går, idet der på byplanudvalgets møde lå et foreløbigt udkast til en udvalgsbetænkning for byplanvedtægten for det område, vi taler om nu. D er står i byplanvedtægten om de vejanlæg, vi taler om, at magistraten over for udvalget har oplyst, at den efter omstændighederne kan acceptere den af grundejerne foreslåede ændrede

placering af parkerings- og adgangsarealet, dog såle­ des at byplanforslagets placering realiseres, såfremt forbundet på tidspunktet for adgangsarealets anlæg måtte afstå fra sin forkøbsret o. s. v. Der v il altså blive optaget forhandling om forkøbsrettens gyldighed. Hvad det andet spørgsmål angår: hvornår og i hvor lang tid forkøbsretten gælder, står der i magelægs­ betingelserne, at forkøbsretten principielt tidsmæssigt er ubegrænset, og det har hr. Boas Jensen altså til­ trådt i 1971. Jeg håber ikke, det skal være nødvendigt at klargøre på flere punkter, hvad der skete i 1971, ellers kan hr. Boas Jensen låne dette eksemplar af forhandlingerne, jeg står med, det er nok nemmere. Det af Jørgen Tved fremsatte forslag om sagens hen­ visning til daginstitutionsudvalget blev forkastet med 32 stemmer mod 7. I henhold til forretningsordenens § 10, stk. 2, tilførtes det forhandlingsprotokollen, at Åge Amstrup, Knud Brørup, Johan Lassen og Børge Oløe undlod at stemme. Det af venstresocialisternes gruppe fremsatte forslag til beslutning forkastedes herefter med 33 stemmer mod 6.

Vi var meget spændte på hvad det var der havde stået i Daginstitutionsudval­ gets beslutningsreferat om os. Da vi fik fat i det, stod der at der først skal være midlertidige kommunale institutioner på grundene, siden blivende som be­ regnet i Dispositionsplanforslaget. Samtidigt sagde man "at Magistraten ville imidlertid søge at hjælpe gruppen (os!) til etablering af en institution et an­ det sted, eventuelt i forbindelse med frigjorte forretningslokaler eller lig­ nende, måske også i form af en karréinstitution". Det var, og er vi stadigvæk taknemlige for, men vi var også spændte på hvad der ville komme ud af det, når byplanforslaget blev behandlet. Det skulle også ske i perioden mellem valget og den nyvalgte kommunalbestyrelses tiltræden, og behandlingen blev slået sammen med dispositionsplanforslagets behandling. Det skete den 28. marts, og gik, efter Borgerrepræsentationens eget referat, sådan:

238/72 og 452/72. - Følgende 2 udvalgsbetænkninger fra byplan- og trafikudvalget forhandledes derefter under ét: 238/72. 1) Dispositionsplanforslaget for Dagmarsgade-kvar- teret. Betænkningen var sålydende: »Med skrivelse af 4. september 1972 har magistraten fremsendt forslag til dispositionsplan for del af Ydre Nørrebro, begrænset af Mimersgade, Jagtvej og Nørre- brogade (Dagmarsgade-kvarteret). I borgerrepræsentationens møde den 5. oktober 1972 (B. F. 1972-73, s. 614-17) blev sagen henvist til byplan- og trafikudvalget, der med K. B. Lundberg som for­ mand og ordfører den 20. marts 1974 har afgivet nær­ værende betænkning. I udvalgets behandling af denne sag er indgået et betydeligt materiale, især en skrivelse af 27. februar 1973 fra Nørrebro lokalråd samt en række henvendel­ ser fra »Røde Rose/den foreløbige kvartersforsam­ ling«. E fter henstilling fra sidstnævnte har byplan- og trafikudvalget bl. a. afventet fremkomsten af det sa­ gen vedlagte supplement til dispositionsforslaget, da­ teret den 11. maj 1973, som er udarbejdet af Røde Rose i samarbejde med arkitekt Peter Bredsdorffs tegnestue.

Repræsentanter for lokalrådet og Røde Rose har endvidere haft foretræde for udvalget og herunder haft lejlighed til at redegøre for deres synspunkter. På baggrund af de i udvalget stedfundne forhand­ linger samt det ude fra modtagne materiale har udval­ get stillet magistraten en række spørgsmål. De væ­ sentligste vil blive om talt i det følgende. Udvalget har forespurgt, om Dagmarsgade-kvarteret er et naturligt afgrænset område, eller om det ikke havde været mere hensigtsmæssigt at lade planen om­ fatte et større sammenhængende område af Ydre N ør­ rebro. Magistraten har hertil bemærket, at dispositions­ planforslaget for Dagmarsgade-kvartert er et eksempel på en dispositionsplan, fremkommet i anledning af aktuelle ændringer og byggeønsker koncenterret i om­ rådet, som man gennem en dispositionsplan har ønsket at åbne stærkere styringsmuligheder over for. Det er endvidere magistratens opfattelse, at med den gennem­ gang af hele Ydre Nørrebro, der er givet i det ind­ ledende afsnit, og som danner forudsætning for dispo­ sitionsplanen, er der opnået sikkerhed for, at de om­ dannelser inden for Dagmarsgade-kvarteret, som dis­ positionsplanforslaget anviser, ikke går på tværs af eventuel senere planlægning i denne del af byen.