S_Punch_1881

58

Fra det hedenske Hus.

_ Lens V int’ren raser ud paa vore Sletter, Og ingen Vaarsol Mark og Skov opliver, I F o l k e t i n g e t Ævret man opgiver; E t snarligt Foraar det just ej forjætter. Det varer længe, inden Taagen letter Og Driverne deroppe smeltet bliver. — Med R e t s r e f o rm er Tiden man fordriver Til Trøst for Over- som for Under-Retter. D og Tinget alt for meget fabrikerer, - Som slet og ret er slet og ikke ret Til, at dets Retsbevidsthed os duperer. Nej, bliver d e r af Folke-Ret man mæt, Og T a u b e r faar sin Liv-Ret uden Hinder, Saa maa man ikke vente mer i Vinter. Morgengnavet. (Eventyr frit efter H. C. A n d e r s e n s „ E lv e r h ø i“ ). Der leb saa vims nogle smaa Sorte ad og ind paa D a a sa vise n s Kontor; de kande godt forstaa hverandre, for de talte Dassavis-Sproget. •Nej, hvor det ramler og brumler i det gamle Morgen­ gnav,« sagde L — o ; »jeg har for det Spektakel na ikke i to Nætter lakket mine Øjne, jeg kande lige saa godt ligge og læse i mine egne Kritiker, for saa sover jeg heller ikke.« •Der er Noget paa Færde derinde!« sagde C aen. »Der bliver ordenlig loftet ud efter H o lstein og A lb e rti, og Negerne har lært nye Drachmannské Balladeviser, hvor der trampes i. Der er Noget paa Færde!* •Ja , jeg har talt med F ro st,* sagde F lâ n e u r , »Frost kom lige fra Morgengnavet, hvor ban har ligget og rodet i Spal­ terne; han havde hert en hel Del, forstaa Noget kan han jo ikke, det stakkels Skind, men fele sig for og here efter, det forstaar han. De venter Fremmede i Morgengnavet, fornemme Fremmede, men hvem vilde Frost ikke sige, eller han vidste det nok ikke. Alle Medarbejderne er tilsagte til at staa en h a ie paa Hovedet, med Benene i Vejret, og gamle I. A. Hansens Grandlovsfortolkninger, som de har liggende oppe paa Loftet, bliver tagne ned og polerede og stillede ud i Maaneskin. For de taaler ikke Dagslyset.« • Hvem kan dog de Fremmede være?« sagde alle de smaa Sorte. «Hvad mon der er paa Fæ rde? Her, hvor det summer! hør hvor det brummer 1 » I det samme aabnede M o rgen gn avet sine Spalter, og

'og kan med god Bevidsthed Venstre melde Til hver og en, som Tillid vil det skjænke, A t om det, R e t t e n stundom ses at krænke, Vil B i l l i g h e d som Grundlov for det gjælde. Som Vidnesbyrd herom det kan fortælle, Hvor b i l l i g t visse af dem kunde tænke A t slippe for Pension til B e r g g r e e n s Enkel — Spørg bare N i e l s e n , D ø n n e r g a a r d og S c h e l d e ! Den halve Sum for mer end nok de antog; — Det var Musikens Pris de Herrer anslog Som en Akkord fra Sparsomhedsmoralen. Det klang som Gravsang for Humaniteten, Hvor D ø n n e r g a a r d og N i e l s e n sang Koralen, Og S c h e l d e blæste fromt paa Glastrempeten. en gammel Nigger, bledhjernet var han, men ellers meget anstændig klædt paa, kom trippende ud, det var H ø ru p s Livnigger, han kaldte sig selv Bedakter, det var na h a n s Fornøjelse. Benene gik meget flinke paa ham. T rip ! Trap! Træsko! hille den, hvor han kande trippe og lige over i U de og H jem m e til B o rc h sen iu sl •De bliver inviteret til Gilde og det i Nat,« sagde han, «men vil De ikke først gjere os en stor Tjeneste at tage Dem af Indbydelserne! Gavn maa De gjere, da De ikke 6 elv befatter Dem med Politik. V i faar nogle hej- fornemme Fremmede, Hjerte-Folk, der have Noget at sige, og derfor vil H ø ru p selv holde Festtalen I« •Hvem skal indbydes?« spurgte B o rch sen iu s. •J a til det store Bal kan Alverden komme, selv dan­ nede Mennesker, naar de bare kan tale grundtvigiansk eller gjere saadan en lille Smule af, hvad der falder i vor Art. Men til det første Gilde skal der være strengt Udvalg, vi vil kan bave de Allerradikaleste. Je g bar 6 tridt med H ø ­ rup-, thi jeg holder for, vi fcanne ikke en Gang have »Ud- traadte« med. S ch eld e og J e n s B u s k maa først inviteres, de holder vel ikke meget af at komme paa det Tørre, de er vante til det vaade Elem ent; men de skal nok faa en Rigsdagstidende at sidde paa eller noget endnu mere van­ det, og saa tænker jeg, de siger ikke af for denne Gang. Alle gamle Radikale af første Klasse med Hale, Skolelæ­ rerne og Seminaristerne maa vi have, og saa tænker jeg, at vi kan ikke forbigaa F is c h e r og H o stru p , de hører jo rigtignok med til Gejstligheden, som ikke er af voreses Folk, men det er nu deres Embede, de er os nær i Fa ­ milie og de gjør stadig Visiter.«