S_Punch_1881

38

Og Geo rg kom med kloge, belærende Ord Om «Fordom» i Frankrig og «Uvidenhed» i Nord. Man vilde intet lære af «Kulturen» ved Sp r e e n ; De Franske kan nok ikke og vi v il ikke se’en! Men hvad vi skulle lære af Kulturen i Berlin, Om det er «stærke Salmer» eller preussisk Disciplin, Om det er H o d e 1s kKrigsknust el l erSt øckers kJødehad, Det glemte han at melde det ædle Venstreblad. Dog til de gode Raad og til hvert et Ord, han sa’e, Var Sc h a n do r p h strax paa Færde med Amen og Ja, Og P lo ug fik svært paa Ho’edet, fordi i 64 Var Bi s mar c k med hans Ord og Sang nok ej tilfreds! Ja, det er soleklart, vore »Førere» var blinde: De burde først og fremmest studeret vor Fjende, De burde den Gang fulgt de radikale Partiers Velmente Raad og Visdom — fra 1881 ! — Men hvor var S c h a n d o r p h den Gang med sin Harm og sin Rørelse? — Ja, han har gjort en Vending!— «Hvilken Vending ved Guds Førelse!« Han blev just ikke Fører.; men i en Sag saa ren, Som den, han nu forsvarer, passer bedst en Gemen. ¡ti immelbrev: T it Degteren og P o lttik k e re n Sjernstieme §iemson p. t. Amerika.

»Nu kæmpes iler atter og det paa Liv og Ded, Ina over Frankrigs Grænser de tyske Skarer brød, Igjennem Blodets Strømme gaa Hærenes Fjed; Den s k a l d e d e Ma n d fra Berlin folger med. H an b o d den sorte ørn, og Kloerne den slog I vort Korsbanners Dug, i vort rode Dannebrog. Vor Fane, som er baaren til Sejr saa mangen Gang Nu hænger sammenfalden paa Midten af sin Stang. Nu b y d e r han atter, og Kloen strækkes ud. Skal Trikoloren vorde en sønderflænget Klud? Skal Frankrig gispe døende for Preusserjunkres Fod, Og Rytterstøvler træde i dets bedste Hjerteblod? — — — — — — — — sikkert jeg tror; Frankrig vil sig rejse under Klang af Jubelkor. Saa skal vor Fane vaje fra Taarn og fra Hus.» S. S c h a n d o r p h . ( Fædrelandet. 30. Avg. 1870.) — ,,©aa falber „ftæbveknbet" bet en forflibt SBenftrdøgn, at bore nationailiberale „førere" fyabe en boejertfigDel af ©fpiben for bove nationale lllpffer i 1864. $ebe Orb jlaa iffe en Opfatteffe ifjjei ofo." ©. ©dj anbcr pl ). (Morgenbladet. 25. 3att. 1881.) Det stakkels » M orgengnav » sad saa trøstesløst i Sind, Før Geor g Br ande s smiled’ saa bredt ad Døren ind. Det havde længe været et tyndt og falmet Blad, Hvor La r s e n lig en Marius kun paa Ruiner sad. Han havde vandret trolig fra Brummen og til Kro Og fulgt som Ch r e s t e n s Genius ham ærlig og tro; Nu tænkte han paa Punch og dens Billeder, der hang Som en i Farver bunden Ch r est en- Ber gs k Svanesang. Da kom St. Ge o r g Br a nd e s ined Nyt fra Berlin, Saa blev i Morgengnave!: der atter evigt Grin. Han kvad om Tysklands Hæder og dets Brandfolk højt i Sky, Saa Dr a c hma n n henrykt jubled’ : »Nu lægger vi ud paa ny!»

H o !- R o ! D e r eses Velærvær- iihej! H vordan g aar den im ­ m ervæk med Gesjæften ovre i de evi sjem ytiie A m e r i k a hos di sorte N iggere og røje ln g - dijanere og gule K in esere, v a Unnertejnede ha tængt sag hver en eneste A ftn in g , naar den . gam le G laje har Jagf sit ejet sjem ytiie Lokkehbje rne Degter-

krøllerne bagentel te H vile p a a den biøje L øjbæ nk og trokken Bjørnepæ lsen op over sit gam le Bukkeskjæ g nem li om Velærv ærtihejen er svævendes i V ildfareisernes B randtaage, anbelangendes verkelien a gjøre tor fire røje Skellingers Gavn ve i det H errens A a r eller Vær­ tens Skabelse, som ja i inie ku erfare begronnet i K o n - fusoriom s Ujtaelse a samme, i Almenakken, P a sto r K n æ k e n b e i n e r protesterendes og Høj- og Velær- væ rii S k a v e n i u s restituverendes samm e me Gesvindihej og P ressisio n men f ø s t te na ste A a r, a p ro p p e sine gujdommelie E ngsperasjoner' ner i di røje, gule og sorte Sjeles utaknemmelie Sam vittih ejer havendes engen Gieje og kuns hundrede D o lla rser's Fortjeneste p a a samme f o r hver' Gang Velær'vcertihejen lar Talerkningen gaa ron t mellem di Sjoffelister I Stejet f o r a komme hjem som sku t u j a en SprængtorpedonUroglgserin- | panserkanon rne dobbelt Vaje f o r a sla el Slav i den