S_Punch_1881

879

af den indvundne Lægemid ler vare af en altfor søvn­ dyssende Karakter, til at Publikum kunde udholde dem; man agter i den nærmeste Fremtid at anstille Forsøg med den paa gyngende Grund, men der er ikke stort Haab om, at Resultatet vil blive bedre. 4. Kalot-Svampen voxer paa Høgsbroer og er en lavstammet Knold af Revisor-Svampens Slægt. Af Farve er den højrød, og i Stedet for Hat har den en lille sort Kalot, hvorfra Benævnelsen stammer; den er let kjendelig paa sit grove Væv og holder sig mest til de ukultiverede Egne, men trives ikke paa Sand­ heder. — I Norge findes en med denne beslægtet Gevæxt, somkaldes Bj ørn-Stjerne-S vampen; den søger, hvor den kommer frem, at fordrive Konge-Hatten, som har været dyrket der i flere Aarhundreder, men hidtil har denne sidste dog endnu holdt sig. 5. Doktor-Hatten (Massa JVederkingo) hører til de skjørhovede Svampe og er kun optraadt paa ét Sted her i Landet, nemlig i Mari ebo; selve Stokken er hul, og da Hovedet er meget skruet, vrøvles det let op. Hvorfra Doktor-Hatten skriver sig, vides ikke med Bestemthed, men det skal være fra et lille, ukjendt Tobakspinderi paa Fyn. 8. Vaske-Svampen (Tauberus) forekommer i Slagelse og Omegn, har en skidengraa Farve og smitter af ved Berøring; paa den lever mange Slags Snyltedyr. Den er meget ilde anset af Beboerne i de Egne, hvor den træffes, da den fortærer alt spise- og drikkeligt. 7. B3y-H atten fra Schelde er en Svamp. 8. Fyr - S vampen lyser i Mørke og skal efter Ehl er s ’ s og Howitz’ Optegnelser findes i Kjøben- havn og have en Lysstyrke af flere hundrede tusinde Spermacetlys; men disse Meddelelser maa modtages med den største Varsomhed, da det i Mands Minde ikke har været muligt at opdage den. Nøjere Oplys­ ning mangler. 9. Beg-Hatten (Dyvels Drachnann) er en Havsvamp, som først blev bekjendt fra Esrom Sø, hvor den blev opdaget i Vandgangen; den kaldes derfor ogsaa af Poeterne for Vandenes Fatter, hvad der dog er ganske uforstaaeligt forMenigmand. Nu vege­ terer den, fredet af Staten, mellemRanker og Roser i forskjeilige af Nordsjællands Fiskerlejer, dog ser dens vigtigste Skud Dagens Lys i Kjøbenhavns Gyl­ dendal.Af Væxt erden meget opløben, og det er den eneste Svamp, der bærer sin Hat, som den vil. Den yndes meget af Landets Digtere og Kunstmalere, dog saaledes at Diglerne foretrække døn i malet Til­ stand, medens Malerne sætte mest Pris paa den som trykt. 10. Bule-Hatten omtales først i de berygtede Schandorfgeschichten; foruden paa Buler trives den bedst paalavere Steder, saasom i Selekamret, hvorfor den ogsaa af Nogle henregnes til Vognsvam­ pene. Skjont don er meget saftig, er den dog yderst smagløs og tilsmudser Alt, hvad den kommer i Nær­ heden af; denhar en Masse Børster, hvorved den saarér Mange; riet maa derfor ogsaa betragtes som en

Absurditet, at den ligesom den sidstnævnte Svamp er fredet af Staten. Den yndes da heller ikke af de mere dannede Klasser, men kun af Smaafolk; dog er det især Jøderne, der nyde dens Produkter. Om dens Op­ træden paa Møddinger, Svinestier, o. s. v. se Thomas Gri s ’ s Historie II. 11. Blæk-Hatten hører til Planterigets haab- løse Slægter og er en Drivhusplante med et meget kunstigt Ydre og et endnu kunstigere Indre. Den dyr­ kes Ved Stranden, og Kjælderetagen er det Sted, hvor den breder sig mest: af og til optræder den ogsaa i forskjeilige Teatre, men inden fire Vægge for­ driver den Publikum ved sit dræbende Væv. Paa Grund af noget vist sødladent og vammelt ved sig kan den kun nydes af ældre og yngre hysteriske Damer, hvorimod den er i højeste Grad uappetitlig for snnde Mennesker. Benævnelsen Blæk-Hatten skyldes denOm­ stændighed, at den ved den mindste Berøring animer sine Spalter og udgyder et ustandseligt Væld af en blæklignende Væske, som slaar sig paa Hjernen, naar man nyder større Portioner deraf. 12. Korrespondent-Svampenf The Standard Korrespondent) horer til de uægte Svampe og sætter ingen ordpnlige Blade her i Landet, men er en Rod. Dens Produkter ere dog endel søgte i England, hvor de enten siuges raa eiler anrettes sammen med Avis­ ænder, medens de kun ere lidet ansete her i Landet. Den har en løgnagtig Bismag og findes kun paa Steder, hvor man har Frost. 13. Dekorations-Svampen nævnes i Pro-, fessor Erslevs Thegeografi; den har en stjerneformet Hat, korsstiilet Stilk og danner eu særegen Orden ; lif­ lige bemærkes, at dens geografiske Udbredelse er saa stor, at den naar lige til Venedig og Triflis. Bo­ tanikerne ere meget uenige om, hvilken Plads i Syste­ met de skulle anvise Dekorations-Svampen, idet nogle anse den for meget skadelig, medens andre ikke til­ lægge den mindste Betydning eller Indflydelse. Den trives bedst paa kongelige Slotte og Christiansborge og udbreder sig i det Hele vidt og bredt paa højere Steder. Der kan ikke være Tvivl om, at den er indført fra Kina paa Grund af de nmaadeiige Kvantiteter af The, som den konsumerer mellem Aar og Dag. — Til denne Gruppe slutter sig Kommercøraads-Svampen, som dyrkes af Værtshusholdere for Indtægtens Skyld. 14. Den store nordiske Million-Svamp fra Oden se angriber Kapitalen og er derfor især farlig, for mindre Huse, som ikke ere grundmurede, da den ofte ungergraver dem saa fuldstændig, at det med­ fører deres Fald, Til daglig Brug lever den højt paa Spritfabrikker, Roesukkerfabrikker, o. s. v., men findes ogsaa paa Marmorkirker; dens væsen­ ligste Ernæringsmiddel er dog Telegrafpæle og -Tove. At det ikke er en ganske ringe Mængde af disse, den konsumerer hvert Aar, fremgaar bi. A. af, at man i Følge de nyeste Efterretninger fra London regner, at der ved den i det sidste Aar er fortæret 300,000 Pund Telegraftov.