S_Punch_1881

375

regnes med Hestekræfter, saa jeg sagde til ham, lian skulde hellere gaa ud til Lnndbohejskolen og faa fat i en Veteri­ nær til at hjælpe sig, men i Stedet derfor gik han over til min gam le Onkel Lysestøberen og forlangte et Dusin Normallys, og Onkel er jo noget dov og trode det var Kanallys, han vilde have og De kan tænke Dem søde Fru Schrøder saadan en arbejdsom og genial Mand, Sørensen er, at nu har han sm eltet otte saadanne normale Kanallys sammen i én Fedtefclump og trukket en Væge igjennem for at sé, hvor m eget de lyste, og det var jo ikke ret meget saa naar en H est ikke giver mere Lys af sig end som saa, maa jeg saa bare bede om Petrolium , som man da har billigere og ikke behover hverken H estestald eller Vognremise eller Normallys til at fabrikere, og F rits Grønbæk siger desuden vi m aa have- et B atteri i Kjælderne men for det Forste er der ikke en Gang Plads ti! et H alvbatteri og jeg ska! heller ikke have N oget af at have alle de A rtillerister i Huset, som bare vilde gjore Jav med Tjenestefolkene, saa jeg sagde til Sørensen, lad bare de andre gjore sig til Nar, men det skal Du holde Dig for god til og fik ham væk fra Hestekræfterne og Normallysene og ud at hore “Ro­ verne», som er m eget mere elektriserende end som alle de T alstørrelser, og det er rigtig nok en dejlig Opera, og sikken Pryd Frøken Holther vilde være for Scenen, dersom huti kunde synge og spille Komedie og saae lid t bedre tid, det er en T rium f for vores Kjøn at begge Heltinderne er næsten et Hoved højere end Heltene, men saa er Heltenes Stemm er rigtignok til Gjengjæld hojere end Heltindernes, og for Resten gaar det til akkurat ligesom i de italienske Operaer med Omklædninger og Rovere og Roverinder og Pager, som blive Kokkedrenge og H ertuginder og Soldater og Hofmænd og Rovere igjen og Frøken Ludvigsen er den

værste til at rove, nem lig de unge Menneskers Hjerter, hvad hun jo ikke kan gjore ved, men hvad det moralske angaar, er det jo ikke synderlig bevendt, saa vi gik den næste Aften ud til W att for at faa vores Moral udbedret og Bulerne i den rettet ud igjen, som kan erholdes ved ■ Stegehandleren fra Kvægmarkedet», der er Kolling og Fru Holst og Frøken Sørensen som have dannet et Tyroler- selskab ligesom Olaf i sin Tid men ikke som hans blot til Lyst, men til Opbyggelse ogsaa. Saa det er lige ved at de omvender Wulff, skjondt han er Vexelmægler og al den Nation, som jeg nok véd sode Fru Schrøder, De ikke kan lide jeg taler orn, skjent Herre Gud det er jo da en ærlig Sag, naar tnan ikke mener noget Ondt med det, og derfor var Folk ogsaa meget skikkelige og lo saa det kluk­ kede i dem, men jeg sagde til F rits Grønbæk: Hvis det havde været Molbæk saa skulde vi have hørt et Spektakel. Og den Moral fik vi da ud af Wulff den Aften men De kan tro sode Fru Schroder at det gjor mig ondt for Pe~ trine, at fordi hun nu gik med os i Teatrene de Aftener, m aatte hun springe to af de allerdejligste V irtuoser over, éu paa Klaver og en Fiolinsæl, og naar man nu véd hver Barnet elsker Musik og hvor begavet hun er i den R et­ ning saa bun ligger i Dromine om N atten og flojter Poller­ næsen af M iniongganske rent uden saa meget som selv at mærke det, kan det rigtig nok skære En i H jertet, saa det sagde jeg ogsaa til S ortnsen; Lige meget hvad det koster, men P atti skal hun hore. De véd hende Sjarlotte P atti, der jo rigtig nok skal være et rent Pattibarn ved Siden af den rigtige Patti, i alt Fald hvad Stemmen angaar, men det smager dog af Fugl, sode Fru Schroder, ligesom hos Dem, at skjent der er lovlig megen Cichorie i Posen hai man dog altid Kaffesmagen, Farvel søde Fru Schroder.

godt Tørveskær, til Gaarden. Og saa­ dan er det ogsaa med Thomas Fris’s Historie. Det hedder Bogen slet ikke, fordi den handler om Thomas Fris, eller fordi de fleste Kapitler er helt Thomas paa Fris. Nej; men ligesom Mosegaard, uden Hensyn til Navnet, har Kostald, Svinehus, Faarefold o. s. v., saadan har Thomas Fris’s Historie ogsaa, uden Hensyn til Navnet, sine forskjellige Kapitler, sine Grosserer­ værelser, Vinstuer og Kræmmerhuse, o. s. v,, og den er opkaldt efter Tho­ mas Fris, fordi han har lidt at gjore med Noget af det og meget lidt at gjøre med det Meste af det. Naa, og saa er Personerne deri livagtig som jeg og mine Lige. De snakker inte pænt; nej, fy, føj! Andre Bøger kan man, Fanden tromle mig, læse igjen­ nem uden at finde saa meget som en lille Ed eller en saftig Mundfuld; men her behøver man inte at lede længe efter de Varer, Det er, ligesom man sad i en Krostue, hvor Tobaksrøgen ligger over Alt, mens Punseme dampe,

Træskoene skrabe, og dreje Raab og Gemytligheder flyver om i Luften som Lopper paa en Flyttedag. Derfor tak­ ker jeg Hr. Schandorph i de danske Studeprangeres Navn; og jeg baaber, han ad Aare vil udgive nogle Regter- noveller, hvor der ikke er et ordenligt Menneske eller et pænt Ord i. Han er godt paa Veje; men R8n maa gjøre Skridtet helt ud, naar han skal være vores Digter. Det kan inte nytte, man gjoder én Del af Marken alene; man maa gjode hele Marken, naar der skal blive Noget af det. Og saa siger jeg ham endnu en Gang Tak! De andre Forfattere har givet os pænt Fransk­ brod med tyndt Smer og dansk Svejt­ serost paa; men han har givet os en ordenlig Rugbrødsrundtenom med Svi­ nefedt og Studekjød paa og en rigtig god dansk Snaps til af hans egen dob­ belt destillerede Kantøffelbrændevin. Se, det er noget for en rigtig Drøvtygger- mave! Studenstrup, Knoldsparker.

Vin« og det tyder dog paa et varmt Hjærte hos Forfatteren, at han af og til lader sine Personer græde ved Punseglasset.« — Naa, jeg sagde ingen Ting; men jeg grinte svært ind­ vendig. — Og naar jeg nu nærmere skal angive Grunden til, at Bogen er noget for os Møggrever, saa er det af den Aarsag, som jeg nu skal udbrede nærmere som varmt Hø paa en Eng. — Se, der er nu ingen Ting af det, der ligner en Handling, deri; og der­ for kan visaa rart følge med — Bogen hedder jo nok Thomas Fris’s Historie; og det er da allenfals to halve Hi­ storier, orn ogsaa den ene ikke kommer den anden ved. Det er nu bare et Navn, der ingen Tiug betyder. Det er lige som med min Gaard. Den hedder jo nok Mosegaaid; men det betyder inte, at den er bygget paa Mosegrund af Torv, at Stuerne er nogle Mosehuller, °g at vi, der bor i dem, er nogle Tør­ vetrillere, der spiser Tørvesmuld og drikker Mosevand. Nej, det er bare et Navn, der kommer af, at der er j