S_Punch_1881

374

T i l Professor Molbech, (Frit efter P, H a n s e n ,)

Du har fortjent Pladsen Dp klæder, som Exrecensccnt. Skriv bare weiter, det virker som Sludbad Nedad og Indad og Fremad og Udad, Indtil at Du finder udaf eri ny Opad! Opad! Opad paany! Tapper og brav Nævnes Du skal som Teatrets Zouav, Længe endnu Abonnenternes Skare, Hver Gang de se deres Repertoire, Forfærdet vil raabe i vildene Skys Opad! Opad! Opad paany!

la k for din Daad! Sikken en Væven og sikken en Traad! «Opad!« geraader Dig rigfnok til Ære. •Opad!» bestandig skai Sku’spillet være;, Mo l b e c h skal sejre og Publikum fly. Opad! Opad! Opad paany! Tæt som en Regn Sjoverne faldt over Pladsernes Tegn; Ikke dog sligt Kjobenhavnørne skrækked, Sjovernes Udgift blev magelig dækket, Fremad man gik mod det dræbende Vue: Opad! Opad ! Opad paany! Mangen en Ven Rejste sig aldrig fra Stævnet igjen; Kulosen slog sig gevaltig for Brystet, Spjeldet blev drejet og Huset biev rystet, Chefen stak Næsen dog højt imod Sky, Opad! Opad! Opad paany!

Fru Sørensen. Tak sode Fru Schroder, jeg tror ikke jeg skal have mere Kaffe, men hvis De ikke har Noget derimod, sender jeg vores M iddagsbarn, De véd ham der kommer om Torsdagen og faar, hvad der falder af, hen til Dem saa kan De spæde lid t Kaffe op og give ham, fpr vi skal alle sammen ud i Dag til M iddag selv, og Pigerne laver naturligvis saa heller ikke varm Mad, men jeg har sat en Tallerken Smørrebrød ud tii dem og det faar de nejes med og De kan ikke tro , sode Fru Schrøder, saa trav lt Sørensen har i denne Tid, for han vilde jo naturligvis have elektriske Lys i Butiken til Julen og har siddet hjemme og regnet ud, hvad det kan koste, og det skal

je g saadan en Bog. — De andre D ig­ tere har dyppet deres Pen i Olekon- olje, men han har dyppet sin Pen i det rigtige, dejlige, sorte Vand, som flyder i Landrnandens Gaard, som enhver Landm and elsker, og som Æ nderne gjærne snasker i, ja som for os og mine Lige lugter bedre end Noget Andet paa Jorden, fordi det giver Mar­ ken Grode, sæ tter Kulør paa Smørret og lægger Løftelse i Rugbrodet, — Naa, hvor vi grinte forleden til Kvæg­ m arkedet i Svinstrup K ro ; Proprietæ r Horn til Knalderupgaard havde Bogen m ed; hans Kone havde givet ham den til hans Fødselsdag, fordi han bander saa m ejet, og i den R etning er Bogen sgu god. Ja, Fanden galer i den, saa det staar efter. Og da vi nu sad ved et P ar sm aa Sorte, tog Horn Bogen frem og læste højt af den, og vi lo all-ésammen, ja, om net saa var Røg­ teren fra Kroen, saa grinte han med, hver Gang der kom En af hans egne. — Men hvem der er gal paa Bogen, det er vores Præ st. Jeg ta lte med

Literaturfeuilleton, f t —

ham forleden i K jebstaden; og det ene Ord tog det andet, og saa sagde h a n : »Ja, Schandorpn har kastet sin Kjær- lighed paa os P ræ ster; ligesom en vis Dyremaler altid skulde have en hvid Hest i sine Skilderier, saadan skal Schandorph altid have en sort Præ st i sine Bøger.* — *Ja, aa ja,« sagde je g ; men jeg grinte indvendig, svært grinte jeg indvendig; og saa sagde jeg : »Ja, Deres Velærværdighed kan na tyrligvis ikke se, at der er noget Godt i Bogen.« •Jo, min kjære Studenstrup,* sagde han, *der er én Ting i Bogen, som overgaar Alt, hvad Schandorph har skrevet* — *Naa, hvad er da det, Deres Velærværdighed?« sagde jeg saa. »Jo,* sagde han, »det er et D igt af Bjern8on om Havet, som der staar noget af i 2den Del.* Hvad han mente der­ med, véd jeg ikke; men saa sagde han ogsaa: »For Resten paaskjenner jeg. a t Schandorph i denne Bog har serve­ ret finere Drikkevarer end i sine tid ­ ligere Bøger; der drikkes ikke saa meget Brændevin, men mere Puns og

%

T h o m a s F r ig-.s. H i s t o r i e , For­ Nu har jeg, Fanden æde og for­ tære mig, læ st m ange Almanakker og Romaner fra Lejebibliethekerne, men denneheysens Thomas Fris’s Historie, se, det er dog det Stiveste, jeg. har været med til; ja den er, Schandorph ta ’e m ig med Hud og Haar, brillant. Se, alt det andet Skidt af Øehlensehlå- ger og Molbæk og, hvad de hedder allesam raen, det er ikke noget for vos Studeprangere; men na har Schandorph gjort noget for os. For det siger jeg bare, at kunde j e g skrive, saa skrev tæ lling af So. Schandorph,