S_Punch_1881
371
paa deres Papirskurve, tbi hvorledes gik det ikke Kej seren af-Osierrig? Havde Ha»s k, k, Majestæt gjort en mere ♦ykoaoimsk Erag-at sine Ziiierdepecher, vilde de noppe have kunnet komme frem i andre Blade end. i Dassavism, hvis Meddelelsers Troværdighed dog endnu ikke i væsenlig Gi ad have bidraget tiS at svække Troen paa Pressens Alviden* bed. Huset B e r n a d ø't t-e havde imidlertid fundet det hen sigtsmæssigt at styrke sig ved en Alliance, og Bj ø r n - s t j e r n e B j ø r n s on fandt atter heri Anledning nok til en .Notevejei:nied Hr. Hø g s b r o , af hvilken diplom a tiske Diversión der dog ikke fremgik Andet end et for øget Udbud af. og derved foranlediget Fald i Prisen paa store Ord og fedt Flæsk. Et øjeblik syntes det, som om Evropa skulde faa Lov til at trække Vejret. D’Hrr. W i l d e s og B a l d u i n Da h i s Planer til i Forening med Feltmarschal Mo l t k e at opføre Ouver turen til den evropæiske Koncert vare rigtignok gaaede fløjten, men Rygtet om, at S a r a h B e r n h a r d t atter agtede sig til Kjøbenhavn og at den tydske Gesandt af den Grund havde bedet om Instruxer, viste sig sam tidig ugrundet. Da kom som et Lyn fra en klar Novem berhimmel Efterretningen om, at G a m b e t t a havde besøgt B is ma r ck i Varzin. Den atvivlsomme Kjends- gjerning, at det franske Deputeretkammers Præsident var set paa Banegaarden i Lybek i Færd med at for tære en halv stegt Rodspætte, medens man troede ham i Paris, kom som en uventet Springflod, der i en Fart fyldte Bladenes hentørrede udenrigske Spalter med et boblende og skummende Væld. Vel var det kun en Pølsepind at koge Suppe paa, men ved Hjælp af Kon- jekturalpølitikens altid tilstedeværende Liebig-Extrakfc og Hypothesernes Bolledejg lykkedes det dog i en Fart at tilberede en forholdsvis kraftig Ret, der nogenlunde var i Stand til at stille den Nyhedshunger, der ikke havde kunnet mættes ved «Dagbladet »s lange Suite af Breve fra Vestindien eller fundet Næring i « National• tidendens « Beretninger om Vardes og Nykjøbing paa Sjællands kommunale Budgetter. Men seiv efter at man havde faaet den Gambettaske Pølsepindssuppe til Livs følte man sig endnu noget flov, og det var derfor i et yderst heldigt Ojeblik, at Kongen af Italien fore tog sin bekjendte Rejse til Osterrig, Denne Forening af Rom og Wien maatte i høj Grad-glæde dem, der allerede begyndte at blive kjede af den russisk-preus- siske Slavetoddy. En almindelig Hausse fulgte. Kammer herre F a l l e s e n satte «Opad.« paa Repertoiret og Púneles Abonnentliste voxede i Forhold hertil. Hvor vidt denne gunstige Stemning vil holde sig, kan være Tvivl underkastet, især da Stemningen atter synes at vende sig fra Wien og Rom for udelukkende at be- skjæftige sig med Fabrikationen af Sprit, men for at komme tii fuld Klarhed over dette Punkt se vi os nød sagede til ført at afvente Folketingsmand S c h e l d e s Udtalelser desangaaende i den kommende Sæson, idet vi foreløbig ville slaa os tii Ro ved den Tanke, at Oarstens-Statuens Opstilling i østre Anlæg vil bidrage noget til at hidføre den entente cordiale mellem Bayern og Kjøbenhavns Magistrat, som mulig kan fremkalde on vis Lettelse i Skattebyrden.
Mere Intolerance.
Okjorit hvert Adams Barn man doje megen Mode Og prove her i Livet mangen Torn, Er dog Skæbnen særlig slem imod en Jode, Og yderst skaanselios mod Israeis Børn. De maa navnlig Verdens Ondskab fornemme Og holde for baade ude og hjemm e; Dog, her hjemme bli’er de traadte kun paa Tæerne. Men værre gaar det dem hos Evropæerne. F er de nod i Verden alle dens Goder, Men Livet er kun Skygge og Bedrag. Nu de sidder som ved Babylons Floder Ved S e i n e n og ved S p r e e den Dag i Dag. De ved Spreen faar af Antiselniterne Samme Medfart, som af S a v l Amalekiterne, Dog, veil den Flod vil man bare ha’e dem banket af, Men ved Seinen vil saagar man ha’e dem blanket af. Thi Baronerne, som har saa tappert fægtet For hans allerkristeligste Majestæt, Ers « Union » af deres «Hægter* sammenhægted’ Mod Baronerne af Åbrahams Æ t. Som til Korstog de gaar i Kampen glade Som ædle Eiddersmænd i gylden Plade, Med Guld og ej med Staal vil de ha’e takket Israels Born for deres Held med Wiener-Krach’et. Børsens Joder blev naturligvis ej glad der Ak, det blev for dem af Guld et b art og blot Spild, Thi de m aatte alle bløde, værst dog R o t h s c h i l d . Nej, saa har dog her ved Øresundets Kyster man Mere Sympathi tilovers for de sma«, Velbekjendte dassavise Mænd fra Ø sterland Med de li’esaa velbekjendte Fødder paa. Kan de ikke alle blive Professorer, Kan de alle blive Børsmatadorer, Og da deres Guld paa den Vis ikke gaar væk, Har de her et sikkert Gosep, udi T a a rb æ k . Og la ’e Planer mod Projektet i Smug, For de saa i Unionens hele Adfærd Indgreb i deres MrUionaringsbrug. Derfor rustede sig Israels Baroner Og ryk ked ud med deres M illioner!
Made with FlippingBook