S_Punch_1881

370

Sidst paa Maaneden*

Heldigvis har B e r g Forhaabning Om, at Tinget snart faar Aabning, Saa han tuder ej som hin» I N o v e m b e r s sidste tvende Dage vii i Pølsens Ende Venstre sætte sin Rosin. Ja, paa Tirsdag atter kommer Folkedommens høje Dommer Med sit fæle Tugtens Ris, Saa N o v e m b e r dog vil denne Gang i Folketinget ende Li ’esom S c h a n d o r f f s «Thomas Fris» »■—— ■ Evropa i Høsten 1881,

Den tunesiske Affaire, des* ved et yderst mærkeligt Sam­ menstød af Omstændighederne, blev gjort til Gjeustand for en Leder i Dagst.eiegraien med Overskriften »Nu er Gambetta Ferry!» samtidig med, at det radikale Organ for Alliancen gamle Saebekjælderfolk og det unge Israel

bnart en god og kjærlig Fader For alt Snavs paa vore Gader Fra vort Jordliy drager bort, Talte ere nu de Dage, Som NoYEMKER har tilbage, Ak, ,dens Væren er kun korte L, Vv•' •V"' JT' f;I Som en Schandoipnsk halv Historie Søgte den især sin Glorie I det bare Griseri; Men, skjønt den er Slagternaaned, Har til Dato den dog skaanet Hvorved Lovforslag bifer truet; Nu har Morte ns-Dag kun skuet Mandefald blandt Gæssene. Tingets Slagterbod staar lukket; Ingen Ben har Venstre hugget Sig endnu til denne Stund; Dybt af Længsel B e r g har sukket Ret som, naar Butikken lukket Bliver for en Slagterhund. Det er trist at se slig Stakkel, Naar den staar og gjør Spektakel Udenfor en lukket Dør: Ingen ænser Dyrets Kvide, Der er ingen, det kan bide, Og det nytter ej, det gøer. Os for Venstres Slagteri. Ellers ses paa disse Tider Venstres vrede Evmenider Deres Knive hvæssende,

ude og hjemme fejrede sin Baarige Fødselsdag med en Overproduktion af literære Vandbakkelser, hvis uund- gaaelige Konsekvenser forøvrigt kun bestod i en Ovsr- svommelse og Vandflod paa Trinitatis Kirkeplads, hvori dog ikke mere end et halvthnndrede Abonnenter druknede ogto Sættere fik deres Forstandsevner ramponerede, var allerede begyndt at svales lidt af, idet Beyen, der i en tid­ ligere Note til Kommerceraad H e y m a n n havde tolket sin finansielle Nød og sammenfattet Skildringen af sin fortvivlede Stilling i de bekjendte Ord: «Hellere være Heymann end Begmand!« pludselig, adlydende en afrikansk Nødvendighed, gav efter og sluttede Traktat med Frankrig under almindelig Jubel og Bejfaldera. Denne kunde naturligvis ikke undlade at forplante sig til de øvrige Stammer: Skjæret af de blussende Beg­ tønder i Tunis fremkaldte Glædessalver i det sydlige Algier« Ulykkeligvis skyde disse Kabylere altid mod Skarpt, ligesom de i Mangel af Tjære og Beg anvende franske Jernbaneembedsmænd til GlædesbaaJ. «Dette er jo en Revolution!» udbrød Gambetta, da Tele­ grafbudet overbragte ham Depechen. «Præsident! det er kuu en Revolte!» replicerede General Farre, idet han med et Buk overrakte Exdiktatoren — som Ber- lingske kalder horn — en Blyant til at kvittere paa Telegrammet med. Dette Optrin vilde ikke være ble­ vet bekjendt, hvis Telegrafbudet ikke tilfældigvis havde været R i c h a r d K a u f m a n n , der ikke havde skyet at trække i en forholdsvis fedtet Uniformsfrakke og ditto Kasket, for af Gambettas egen Mund at erfare, hvorledes Frankrigs Holdning vilde blive i det næste Kvartal. Vi ville oprigtig raade vore egne Diplomater og da navnlig Hr. C h r e s t e n B e r g at passe godt